Ledelsestilsyn der giver mening og værdi


Published: 
I BDO Public Audit & Assurance er vi ved at lægge sidste hånd på den løbende revision 2025 på social- og beskæftigelsesområdet i de 68 kommuner, vi samarbejder med. 
På tværs af landet tegner der sig et tydeligt billede: Flere kommuner efterspørger inspiration, retning og konkrete greb til et ledelsestilsyn, der både giver mening og skaber reel værdi i hverdagen.

Den kommende beskæftigelsesreform giver færre proceskrav og mere lokal frihed – men rejser samtidig nye spørgsmål:
  • Hvad betyder den øgede fleksibilitet for tilsynsopgaven? 
  • Hvordan sikrer man, at ledelsestilsynet fortsat er solidt, systematisk og relevant?

Samtidig oplever vi stigende efterspørgsel fra områder som borgerservice, børn- og familie, voksenhandicap og ydelse. Her er kompleksiteten i lovgivningen varierende, systemunderstøttelsen ofte omfattende, og behovet for et målrettet og risikobaseret ledelsestilsyn stort.

Det rejser centrale spørgsmål:
  • Hvordan fastlægges det rette niveau? 
  • Hvad skal prioriteres? 
  • Og hvordan skabes overblik i et lovtungt landskab?

Vi afholder derfor et kort inspirationswebinar om emnet.

Webinaret indeholder:
  • Et overordnet blik på, hvordan BDO ser ledelsestilsyn i kommunerne anno 2026
    • herunder BDO’s generelle anbefalinger til ledelsestilsynet.
  • Hvordan BDO kan understøtte kommunens arbejde med at udvikle eller gentænke set-up’et for ledelsestilsyn – fx i kommuner, der organiserer sig på nye måder eller ønsker at samle tilsyn på tværs af fx voksen-, social- og beskæftigelsesområdet.

Webinaret henvender sig til alle landets kommuner - ledere og medarbejdere, der er involveret i udførelsen af ledelsestilsyn på social- og beskæftigelsesområdet. Det gælder bl.a.  inden for ydelse, borgerservice, beskæftigelse, integration, børn- og familie samt voksenhandicap.

Tid og sted
Webinaret afholdes tirsdag den 10. marts 2026 kl. 14.00 – 15.00. Det er gratis at deltage

Webinaret vil blive optaget og udsendes efterfølgende. Det betyder, at hvis du ikke har mulighed for at deltage på ovenstående tidspunkt, kan du ved tilmelding sikre dig adgang til optagelsen – og mulighed for at gense webinaret efterfølgende.

 

Oplægsholdere

Oplægsholderne på webinaret er Regina Christensen, som har erfaring med udførelsen af ledelsestilsyn i praksis pga. tidligere ansættelse i det kommunale, og Pia Brandt Puggaard, som er medlem af BDO's videncenter for social- og beskæftigelsesområdet og har flere års erfaring med revision af kommunernes ledelsestilsyn.

Del gerne nyheden med din kollega.

Tilmeldingen til webinaret foretages her.

Forfattere