På en velfungerende arbejdsplads handler det om at være fælles om at tage del i ansvaret. For når alle hjælper til, er det også ensbetydende med, at arbejdsbyrden bliver lettere at overskue for den enkelte.
Hos BDO arbejder vi ud fra en overbevisning om at inddele vores virksomhed i regioner. På den måde udjævner vi kapacitetsbehovet mellem kontorerne. Det betyder, at der deles om de forskellige opgaver, så spidsbelastningerne udjævnes mellem flere mennesker. På den måde sikrer vi, at opgaverne er uddelegeret, inden en eventuel krise rammer.
Når vi som virksomhed er skarpe på det fælles ansvar, skaber vi et stort tværfagligt fællesskab, hvor vi kan være åbne over for hinanden, når det kommer til vores individuelle behov for fleksibilitet.
Alle har en central rolle i virksomhedens puslespil, og selvom det er lederen, der står forrest og udpeger retningen, så er alle ligeværdigt en del af flokken. Alle medarbejdere bliver sammen et optimalt hold, der kan hjælpe hinanden, hvis opgaver bliver for uoverskuelige, eller hvis der bare ikke er nok timer i døgnet. Kunsten er nemlig at løfte i flok.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.