Et stærkt samarbejde mellem afdelingerne

Vores kunders oplevelse og tryghed er det centrale i vores arbejde, og derfor er det vigtigt, at vi altid giver dem den bedst mulige rådgivning.

Derfor sætter vi os som rådgivere altid i virksomhedens sted. På den måde kan vi bedst muligt finde de løsninger, som både vi selv, men i særdeleshed også kunden er tilfredse med og kan stå inde for.

Dog må vi også erkende, at vores revisorer ikke altid er i stand til at besvare alle de mange spørgsmål og problemstillinger, som vores kunder måtte have. Og netop derfor er faglig sparring nøglen til at imødekomme vores kunder bedst muligt.

Vi gør derfor stor brug af samarbejdet på tværs af afdelingerne i hele BDO. Det betyder, at vi står stærkt og kan rådgive vores kunder hele vejen rundt om deres virksomhed.

Vi har både specialister inden for moms, skat, IT-rådgivning, rådgivning om køb og salg af virksomheder samt forskellige serviceydelser. Ligeledes er BDO blandt de førende konsulenthuse for rådgivning til den offentlige sektor.

Det professionelle samarbejde styrker vores fælles faglighed, og det gør, at vi kan sikre, at vores kunder er i hænderne på de dygtigste i branchen.

Netop når vi løfter i flok og bruger vores forskellige fagligheder i samspil, har vi både tid og mulighed for at udføre en kompetent og nærværende rådgivning for vores kunder.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.