Formalia for udlodning af ekstraordinært udbytte fra selskaber i Grønland

Hvad skal du være opmærksom på?

Ekstraordinært udbytte defineres som udbytte vedtaget på andre tidspunkter i et regnskabsår end den ordinære generalforsamling. 
Der er ikke en grænse for hvor mange gange i løbet af et år, et selskab kan udlodde ekstraordinært udbytte.

Det helt overordnede krav for at et selskab kan udlodde udbytte er, at udlodningen skal være forsvarlig i henhold til selskabets kapitalbehov og risici, og må ikke overstige selskabets frie reserver.

Desuden kan ekstraordinært udbytte tidligst udloddes, efter selskabet har godkendt årsrapporten for selskabets første regnskabsår.

Hvis udbyttet ikke udbetales i kontanter, men fx i form af aktiver eller en fordring, kræver reglerne en vurderingsberetning, der dokumenterer værdien af det udloddede.

Ved udbetaling af udbytte, skal selskabet indeholde udbytteskat, og der skal ske indberetning til Skattestyrelsen om det udloddede udbytte samt udbyttemodtagere.

Sker beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte mere end 6 måneder efter balancedagen i det seneste årsregnskab, skal der udarbejdes en mellembalance – Dette gælder både ApS og A/S.

Træffes beslutningen om ekstraordinært udbytte inden 6 måneders dagen efter balancedagen i det seneste årsregnskab er der forskel på ApS og A/S.
I et ApS kan ledelsen beslutte udlodning uden en balance, når blot udlodningen anses for at være forsvarlig.

I A/S skal der altid foreligge en balance. Dog er det bestyrelsens vurdering om det er forsvarligt at anvende balancen fra det seneste årsregnskab eller om det skal udarbejdes en balance med en senere opgørelsesdato.
Vælger bestyrelsen at udlodde frie reserver, som er optjent efter den seneste balancedag, vil det normalt være nødvendigt med en mellembalance.
 

Krav om mellembalance?	Indtil 6 måneder efter balancedagen i selskabets seneste godkendte årsrapport	Mere end 6 måneder efter balancedagen i selskabets seneste godkendte årsrapport
Aktieselskab (A/S)	Ja, men det kan være seneste årsregnskab	Ja, mellembalance skal udarbejdes
Anpartsselskab (ApS)	Nej, det er ikke et krav. Det er ledelsens vurdering om der er behov herfor	Ja, mellembalance skal udarbejdes

  

Mellembalance

En mellembalance må ikke have en skæringsdato som ligger mere end 6 måneder forud for den dato hvor det ekstraordinære udbytte besluttes.

En mellembalance skal følge de krav som selskabet er underlagt efter årsregnskabsloven i forhold til opgørelsesmetoder.

Indholdet skal derfor være følgende:

• En balance
• Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis eller henvisning til den seneste årsrapport
• Ledelsespåtegning
• Noter, som er nødvendige for at kunne vurdere forsvarligheden ved udbytteudlodningen
• Eventuelt en revisorerklæring. Der er alene krav om en reviewerklæring fra en godkendt revisor, hvis selskabet er underlagt revisionspligt.

 

Konsekvenser ved fejl

Hvis formalia ikke er overholdt ved en udbytteudlodning, skal det udloddede beløb tilbagebetales til selskabet med tillæg af lovpligtige renter. Det er ikke muligt at bringe formalia på plads med tilbagevirkende kraft.
Hvis formaliafejlen opdages, inden der aflægges årsregnskab for udlodningsåret, skal udlodningen ikke behandles i regnskabet som en udbytteudlodning, men i stedet skal kravet mod aktionæren optages som et tilgodehavende hos ejer/ledelse, hvis dette ikke var indfriet eller udlignet på balancetidspunktet.