De nye regler om producentansvar – er det relevant, hvis du sender varer mellem Grønland og Danmark?
De nye regler om producentansvar – er det relevant, hvis du sender varer mellem Grønland og Danmark?
De nye regler om det udvidede producentansvar betyder, at virksomheder fremover skal betale et gebyr, når emballage anvendes i Danmark. Reglerne trådte formelt i kraft den 1. oktober 2025 og gælder for alle virksomheder, der sender emballage – i bred forstand – på markedet i Danmark. Det kan være virksomheder, der sender varer i emballager og selvfølgelig også producenter af emballager.
Selvom det er danske regler, så får de i høj grad betydning for grønlandske virksomheder, der sender varer til Danmark og virksomheder, der sender varer fra Danmark til Grønland
Tilmeld dig vores gratis webinar via linket nederst i artiklen og hør mere om de nye regler.
Hvad er emballage og engangsplast egentlig?
Når man taler producentansvar, så er emballage og engangsplast meget mere end øjet lige ser. Produkterne er sorteret i to forskellige producentordninger, henholdsvis producentansvaret for emballage og producentansvaret for engangsplast.Lidt forsimplet kan alt, der på den ene eller anden måde anvendes til en midlertidig opbevaring eller forsendelse, blive betragtet som en emballage omfattet af producentansvaret for emballage. Det er papkasser, wrap, paller, bøtter, beholdere, indpakningspapir, tape og en helt masse mere, fx:
- Mascarabeholderen med børste
- Urtepotter, der anvendes til salg og transport af planter
- Stander til præsentation af varer i et supermarked eller på en messe
- Papir- eller plastbæreposer
- Glasflasker til injektionsvæsker
- Etiketter og klistermærker
- Kasser, æsker, mv.
Materialet er underordnet og der kan være tale om alt fra pap, papir og plast, glas og ler eller fx bambus og andre organiske produkter.
Producentansvaret for engangsplastprodukter er – en smule – mere simpelt og dækker over følgende otte produktkategorier:
- Balloner
- Vådservietter
- Filtre til tobaksvarer
- Letvægtsbæreposer
- Drikkebægre
- Drikkevarebeholdere
- Indpakningsposer- og folier
- Fødevarebeholdere
Med andre ord er der ikke meget, der på den ene eller anden måde kan anvendes til opbevaring, som ikke kan være omfattet af reglerne om producentansvar. Når man som virksomhed samtidig håndterer emballagen eller engangsplasten, er der risiko for at man skal lade sig registrere, indberette mængder og betale gebyrer for at have bragt emballagen og engangsplasten på markedet.
Hvem er omfattet af producentansvaret?
Hvis man som juridisk enhed tilgængeliggør emballager eller engangsplast på det danske marked, er man som hovedregel forpligtet af producentordningerne.Udgangspunktet er, at importøren eller producenten af emballagen eller engangsplasten er den, der i denne sammenhæng betragtes som producent, og er forpligtet af producentansvaret. Men det er ikke bare den part, der laver eller håndterer emballagen, som er forpligtet; også virksomheder, der sender varer pakket ind i emballage eller hvor emballagen er en del af varen, kan være forpligtede. Yderligere vil også den part, der har fået sit logo trykt på en emballage være forpligtet.
Samtidig kan det samme stykke plast være omfattet af både producentansvaret for engangsplast og producentansvaret for emballage – men med forskellige forpligtede virksomheder.
Spørgsmålet om hvilke virksomheder, der er forpligtede til at lade sig registrere og indberette engangsplast er langt fra simpelt, men det er til gengæld ganske vist, at der er forpligtelser for de pågældende virksomheder. Forpligtede virksomheder skal lade sig registrere senest 14 dage før produkterne markedsføres i Danmark for første gang. Virksomheder, der har tilængeliggjort emballage i 2024, skal indberette de faktiske tilgængeliggjorte mængder i 2024 sammen med registreringen hos Dansk Producent Ansvar, som er den myndighed, der administrerer producentansvaret i Danmark.
Den 1. oktober 2025 trådte producentansvaret formelt i kraft, og der skal herefter betales gebyr for de markedsførte mængder emballage, ligesom de tilgængeliggjorte mængder løbende skal indberettes.
Hvad skal du være opmærksom på?
Hvis I er en af de førnævnte virksomheder, skal I som minimum forholde jer til følgende:- Fristen for registrering og indberetning var 31. august 2024; er I forpligtede og ikke registreret, anbefaler vi jer at gøre hurtigst muligt.
- Producentansvaret betyder, at I løbende skal holde styr på jeres tilgængeliggørelse af emballage og engangsplast, og at I er forpligtede til at kende til og indberette de mængder, I sætter på det danske marked.
- I skal lave egenkontrol over jeres håndtering af de omfattede varer.
I forbindelse med registreringen skal der betales et gebyr til Dansk Producentansvar på 1.000 kr. for det første lovområde, fx emballage. Efterfølgende lovområder, som f.eks. engangsplast koster 500 kr. Derudover skal der betales for medlemskab hos en såkaldt kollektiv ordning. Det er lovpligtigt at være medlem af en kollektiv ordning, som varetager opgaverne om affaldshåndtering på vegne af den enkelte producent. Derudover skal der betales et gebyr, der dækker affaldshåndteringen af de tilgængeliggjorte mængder emballage og engangsplast.
Har I brug for at blive klogere på det udvidede producentansvar, om I er omfattet, eller hvad I skal være opmærksomme på, har I flere muligheder:
- Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe jer videre.
- Deltag i vores webinar, hvor vi går i dybden med ovenstående og hvor du har mulighed for at stille spørgsmål. Webinareret afholdes:
- Mandag d. 6. oktober kl. 9 dansk tid – tilmeld dig her.