Tre ting, du skal vide om formueskat

I 30 år har vi ikke haft formueskat i Danmark. Den blev afskaffet med virkning fra indkomståret 1997, men kommer nu måske tilbage fra næste år. I alle tilfælde er Socialdemokratiet gået til valg med et forslag om at genindføre formueskatten ud fra følgende principper:

• En formueskat på 0,5 % af formue ud over 25 mio. kr. Det dobbelte for ægtefæller.
• Ejerboliger indgår kun med friværdi over 10 mio. kr., dog 20 mio. kr. for ægtefæller.
• I formuen medtages også pensionsopsparing, men angiveligt kun med 50 % af denne.
• Virksomhedsandele indgår også, men uvist hvordan de skal værdiansættes.

For et velhavende ægtepar vil formueskatten årligt beløbe sig til 50.000 kr. for hver 10 mio. kr., som deres formue overstiger 50 mio. kr., jf. nedenstående tabel.

Formueskat i et internationalt perspektiv

Modsat hvad mange måske tror, så er der næsten ingen lande, der opkræver formueskat. Norge har formueskat, men til gængæld ingen arveafgift. Sverige har hverken formueskat eller arveafgift. 

Hvis der indføres formueskat i Danmark efter den foreslåede model, vil Danmark i skandinavisk sammenhæng derfor blive særegne ved ikke bare at kombinere formueskat og arveafgift, men ved også at opkræve ejendomsværdiskat, som af mange også opfattes som en form for formueskat, omend den snarere har karakter af en slags brugsafgift ved at bo i egen bolig.

Ud over Norge er det kun Schweiz og Spanien, som i Europa har formueskat. Nogle få andre lande har formueskat på enkelte aktiver. Langt de fleste lande i Europa opkræver ikke formueskat, jf. denne artikel fra sidste år fra Tax Foundation Europe. I det hele taget er det kun meget få lande i hele verden, som opkræver formueskat, og ser dette som en metode til at nedbringe ulighed.

Formueskat til eliminering af ulighed

Hvis man sammenligner to ægtepar, hvoraf det ene har en nettoformue på 1 mio. kr., mens det andet har en nettoformue på 100 mio. kr., vil der til en start være 99 mio. kr. i formueforskel. Hvis begge par formår at få deres formue til at vokse med lidt over 7 % om året, vil parret med den lille formue efter 10 år have fordoblet deres formue til 2 mio. kr. Også parret med den store formue vil have fordoblet deres formue, hvis der ikke indføres formueskat. Formueforskellen vil altså over ti år vokse fra 99 mio. kr. til 198 mio. kr. uden formueskat.

Indføres der formueskat som foreslået, vil formuen hos det mest velhavende par kun vokse til knap 194 mio. kr., og formueforskellen vil dermed falde til ca. 192 mio. kr., jf. nedenstående tabel. Tallene er en illustration af, at den foreslåede formueskat kun får marginal betydning for udviklingen i uligheden i formuer, hvis skatten bliver en realitet fra næste år.