Hos større virksomheder med kalenderårsregnskab er 2/3 af årets vigtigste complianceopgaver i finansafdelingen overstået. Regnskabet for 2025 er lukket og oplysningsskemaet til Skattestyrelsen er indsendt eller klar til at blive det. Nu mangler kun indsendelsen af den lovpligtige TP-dokumentation. For disse virksomheder skal den i år indsendes senest mandag den 31. august 2026 medmindre selskabet har fået udsættelse med indsendelse af oplysningsskemaet. I så fald er fristen for indsendelse af TP-dokumentationen nemlig automatisk forlænget tilsvarende.
De fleste steder er man givetvis så langt med arbejdet med dokumentationen, at kun afklaring af tvivlsspørgsmål og finpudsning af materialet venter til efter sommerferien. Det er nemlig vigtigt, at fristen for indsendelse overholdes, idet bøden for manglende indsendelse som udgangspunkt udgør 250.000 kr. pr. selskab. Indsendes der efter fristens udløb TP-dokumentation, der opfylder gældende krav, kan bøden nedsættes til det halve, men ikke til et lavere beløb. Bødestørrelsen gælder også for dokumentation, der indsendes rettidigt, men som ikke opfylder kravene.
Grænserne for hvilke virksomheder, der skal indsende TP-dokumentation, er fra og med indkomståret 2025 hævet til kun at omfatte selskaber og filialer mv., der indgår i en koncern, som på konsolideret basis enten har over 250 ansatte eller en omsætning over 391 mio. kr. og en balancesum over 195 mio. kr.
Herudover er der indført minimumsgrænser for kontrollerede transaktioner. Det betyder, at de omfattede selskaber mv. ud over at være en del af en koncern, der overstiger en af de nævnte grænser, også skal have haft kontrollerede transaktioner over 5 mio. kr. eller have kontrolleret gæld og kontrollerede tilgodehavender på samlet set over 50 mio. kr. for at være omfattet af dokumentationspligten.
De kontrollerede transaktioner opgøres i denne forbindelse på bruttoniveau. Det vil sige, at interne køb for 3,5 mio. kr. og interne salg på 1,7 mio. kr. samlet udgør kontrollerede transaktioner på 5,2 mio. kr. og derfor ligger over grænsen.
I forhold til grænseværdierne gælder der følgende undtagelser:
Ønsker du sparring omkring reglerne eller hjælp til udarbejdelse og indberetning af TP-dokumentation, er du velkommen til at kontakte vores team af TP-eksperter, der hjælper virksomheder over hele Danmark.
/Employees/PESLO.jpg)