Det hænder, at Skattestyrelsen opdager et skattehul. Altså en skatteregel, som giver utilsigtede skattefordele. Når det sker, sender styrelsen straks en såkaldt early warning til Skatteministeriet, som herefter udarbejder et lovforslag, der lukker hullet. Erfaringerne viser, at den slags kan ske på ganske få dage, hvis hullet i ministeriets optik er betydeligt.
Når det gælder omvendte skattehuller, det vil sige skatteregler eller en skattepraksis, der ud fra et borgersynspunkt er åbenbart urimelige, går det til gengæld langsommere end med sneglefart at få gjort noget ved det. Som oftest fordi en ændring vil medføre et provenutab for statskassen.
Den netop offentliggjorte rapport fra Skattelovrådet med modeller for en løsning på de problemer, som sager om rette indkomstmodtager skaber, er et godt eksempel på det sidste. Rapporten kunne med lidt god vilje formentlig være skrevet på relativt få måneder, men har været fem år undervejs og blev først offentliggjort efter, at Weekendavisen med to artikler har været med til at sætte fornyet fokus på området.
Begrebet bruges som oftest om de tilfælde, hvor en soloselvstændig driver virksomhed gennem et (anparts-)selskab, men kun har en enkelt kunde. Dette anses af Skattestyrelsen for et kamufleret lønmodtagerforhold. I så fald anses ejeren af anpartsselskabet for rette indkomstmodtager af hele det af selskabet fakturerede beløb. Ejerens indkomst hæves derfor med et beløb svarende til forskellen mellem dette beløb og den løn, som ejeren har hævet i selskabet. Altså groft sagt med et beløb svarende til, hvad der er sparet op i selskabet.
Den omstændighed, at beskatningen henføres til ejeren, betyder ikke, at selskabets indkomst nedsættes tilsvarende. Ejeren anses nemlig for at have givet selskabet et tilskud svarende til den ikke hævede del af omsætningen. De samme penge beskattes dermed umiddelbart to gange, og når opsparingen i selskabet på et tidspunkt udbetales som udbytte – eller som løn – til ejeren, beskattes pengene for tredje gang. Det bringer den samlede skat op over 100 %. En retsstilling som næppe nogen synes er rimelig.
Et stort flertal i Skattelovrådet (6 ud af 8 medlemmer) foreslår, at problemet med tripelbeskatning løses ved at indføre en generel regel om, at tilskud fra en fysisk hovedaktionær (ejeren) skal være skattefri for det modtagende selskab, ligesom anskaffelsessummen for hovedaktionærens aktier i selskabet skal kunne forhøjes med beløbet.
En sådan lovændring vil indebære, at den umiddelbare dobbeltbeskatning i sager om rette indkomstmodtager vil bortfalde, fordi selskabets indkomst vil skulle nedsættes med det samme beløb, som ejerens indkomst forhøjes med. Det forhold, at tilskuddet samtidig kan tillægges aktiernes anskaffelsessum betyder, at den tredje gang beskatning også bortfalder, om end ejeren først får glæde af reguleringen den dag, hvor aktiernes sælges eller selskabet likvideres (opløses).
Til støtte for sit forslag henviser Skattelovrådet til, at tilskud mellem sambeskattede selskaber allerede er skattefri, og at både Norge, Sverige og Finland har regler, der fritager tilskud fra fysiske hovedaktionærer for beskatning i selskabet.
Hvis reglen om skattefrihed for tilskud bliver gjort til en generel regel, vil den også få betydning i andre situationer, fx i tilfælde hvor Skattestyrelsen anser et lån til et selskab for et tilskud, fordi der ikke er oprettet lånedokumenter. Det er en problemstilling, som kendes fra sager om de såkaldte Panama Papers. Se i denne forbindelse denne nyligt offentliggjorte dom fra Østre Landsret.
/Employees/BOTOR.jpg)
