Små lempelser af reglerne om emballagegebyr
Små lempelser af reglerne om emballagegebyr
Reglerne om producentansvar giver stadig store udfordringer, men for to grupper – eksportvirksomheder og mikrovirksomheder – er reglerne dog ændret en lille smule i positiv retning.
Miljøministeren har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af fem virksomhedsledere. De skal sammen pege på forhold ved de nye regler om producentansvar, som opleves unødigt bebyrdende for virksomhederne. Målet er at gøre det lettere for virksomhederne at administrere producentansvaret, uden at gå på kompromis med målet om mere genanvendelig emballage. Ifølge en pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen er det planen, at arbejdsgruppen skal færdiggøre sit arbejde allerede til marts, hvorefter regeringen vil tage stilling til, hvad der skal ske.
Mens vi venter på resultatet af arbejdsgruppens arbejde, kan vi glæde os over de lempelser, som Miljøstyrelsen besluttede lige før jul.
Lempelsen gælder både for producenter af emballage med eksport til udlandet og for virksomheder, der sælger emballerede varer til udlandet. Det er for begge uden betydning om, de sælger direkte til udlandet, eller de sælger til en anden virksomhed, der efterfølgende sælger til udlandet. Det afgørende er, at det kan godtgøres, at emballagen ender i udlandet. I så fald skal der ikke betales gebyr for emballagen her i landet. Der kan dog være tilfælde, hvor virksomheden i stedet bliver omfattet af et lignende regelsæt i modtagerlandet, hvilket bør undersøges på forhånd.
For eksportvirksomheder, der køber deres emballage fra en anden dansk virksomhed, vil det være klogt at orientere leverandøren om, at emballagen ender i udlandet. Dette for at undgå, at leverandøren betaler gebyr for emballagen og lægger udgiften på prisen for denne.
Lempelsen gælder for mikrovirksomheder, der selv samler emballagedele. Det kan fx være en virksomhed, der sælger syltetøj på glas med et separat låg, som de selv sætter på, når glasset er fyldt. Det kan også være en café, der sælger ”coffee to go” i et papkrus med et plastiklåg. Sådanne virksomheder anses ikke længere for at være producent af emballagen – hvis de altså opfylder definitionen på at være en mikrovirksomhed – og skal derfor ikke betale gebyr for denne. Det er uden betydning om mikrovirksomheden sætter sit eget logo på emballagen.
Producentansvaret flyttes i sådanne tilfælde over på leverandøren af emballagen. Det er derfor vigtigt, at de berørte virksomhederne oplyser deres danske leverandører om, at de har status som mikrovirksomhed og derfor er fritaget for producentansvar.
De mikrovirksomheder, som har ladet sig registrere som producenter, bør hurtigst muligt undersøge, om de efter lempelsen fortsat anses som producent eller om de skal lade sig afregistrere, da de vil fortsætte med at modtage regninger for administration mv. indtil dette sker.
Der gælder i øvrigt en undtagelse fra undtagelsen. Mikrovirksomheder, der selv fremstiller deres emballage og/eller indkøber emballage eller emballerede produkter fra udlandet, er ikke omfattet af lempelsen.
Mens vi venter på resultatet af arbejdsgruppens arbejde, kan vi glæde os over de lempelser, som Miljøstyrelsen besluttede lige før jul.
Eksportvirksomheder
For disse virksomheder har Miljøstyrelsen besluttet, at der ikke skal ske indberetning til de kollektive ordninger af de mængder af emballage, der sendes til udlandet og derfor heller ikke betales gebyr heraf.Lempelsen gælder både for producenter af emballage med eksport til udlandet og for virksomheder, der sælger emballerede varer til udlandet. Det er for begge uden betydning om, de sælger direkte til udlandet, eller de sælger til en anden virksomhed, der efterfølgende sælger til udlandet. Det afgørende er, at det kan godtgøres, at emballagen ender i udlandet. I så fald skal der ikke betales gebyr for emballagen her i landet. Der kan dog være tilfælde, hvor virksomheden i stedet bliver omfattet af et lignende regelsæt i modtagerlandet, hvilket bør undersøges på forhånd.
For eksportvirksomheder, der køber deres emballage fra en anden dansk virksomhed, vil det være klogt at orientere leverandøren om, at emballagen ender i udlandet. Dette for at undgå, at leverandøren betaler gebyr for emballagen og lægger udgiften på prisen for denne.
Mikrovirksomheder
Dette omfatter virksomheder, der beskæftiger mindre end, hvad der svarer til 10 fuldtidsansatte, og som har en årlig omsætning på højst 15 mio. kr. eksklusive moms. Det forhold, at der regnes med årsværk (fuldtidsansatte) betyder, at en virksomhed med 14 ansatte godt kan anses som en mikrovirksomhed, hvis en del af de ansatte arbejder deltid.Lempelsen gælder for mikrovirksomheder, der selv samler emballagedele. Det kan fx være en virksomhed, der sælger syltetøj på glas med et separat låg, som de selv sætter på, når glasset er fyldt. Det kan også være en café, der sælger ”coffee to go” i et papkrus med et plastiklåg. Sådanne virksomheder anses ikke længere for at være producent af emballagen – hvis de altså opfylder definitionen på at være en mikrovirksomhed – og skal derfor ikke betale gebyr for denne. Det er uden betydning om mikrovirksomheden sætter sit eget logo på emballagen.
Producentansvaret flyttes i sådanne tilfælde over på leverandøren af emballagen. Det er derfor vigtigt, at de berørte virksomhederne oplyser deres danske leverandører om, at de har status som mikrovirksomhed og derfor er fritaget for producentansvar.
De mikrovirksomheder, som har ladet sig registrere som producenter, bør hurtigst muligt undersøge, om de efter lempelsen fortsat anses som producent eller om de skal lade sig afregistrere, da de vil fortsætte med at modtage regninger for administration mv. indtil dette sker.
Der gælder i øvrigt en undtagelse fra undtagelsen. Mikrovirksomheder, der selv fremstiller deres emballage og/eller indkøber emballage eller emballerede produkter fra udlandet, er ikke omfattet af lempelsen.
