Skattesnyd i stor skala straffes hårdt

Den regning, som Skattestyrelsen udskriver til dem, der snyder i skat, består af to dele. Dels af en opkrævning af den skat, som man i første omgang har unddraget sig. Der skal i denne forbindelse betales både restskattetillæg og morarenter. Dernæst af en bøde og eventuelt en fængselsdom, hvis der er tale om store beløb. Hvorvidt det er tilfældet, afhænger af størrelsen af den samlede skatteunddragelse i de år, som Skattestyrelsen behandler – ikke af unddragelsen i et enkelt år.

De gældende sanktionsregler kan i forenklet form beskrives således:

Det forhold, at straffen afhænger af størrelsen af den unddragne skat, betyder, at det har stor betydning, hvilken type indkomst, der er snydt med, idet fx lønindkomst beskattes langt hårdere end aktieindkomst. Ved lønindkomst eller anden type af personlig indkomst skal der ikke meget til, før den unddragne skat kommer over 40.000 kr., når flere år ses under et.

Det kan måske lyde billigt, at skatteunddragelse på ikke over 40.000 kr. i værste fald kan koste en bøde på 5.000 kr., men man skal i denne forbindelse huske på, at skatten stadig skal betales. 

Et eksempel fra praksis

På skat.dk er for nylig offentliggjort en dom fra Østre Landsret om straf for skattesnyd. Den slags findes der ikke mange af. 

Sagen handlede om en mand, der i årene 2010-2014 havde arbejdet i udlandet, men som ikke havde selvangivet sin lønindkomst i Danmark, hvilket han var forpligtet til, da han havde bevaret sin bopæl her, uanset at han opholdt sig i udlandet i op til ni måneder om året. Skattestyrelsen blev opmærksom på hans skattesnyd via deres såkaldte Money Transfer-projekt, hvor de indhenter oplysninger fra pengeinstitutter om overførsler til og fra udlandet. Et projekt, som de har haft stor succes med i den forstand, at der er rejst krav om efterbetaling af skat og evt. bøder i et meget stort antal sager.

Mandens samlede skatteunddragelse for de fem år udgjorde et beløb på lige over 1 mio. kr. I byretten blev han idømt en betinget fængselsstraf på 8 måneder og en tillægsbøde svarende til én gange det unddragne beløb, altså 1 mio. kr. Landsretten fandt både den betingede fængselsstraf og størrelsen af tillægsbøden for passende, men forhøjede straffen med et vilkår om samfundstjeneste i 150 timer inden for ét år. Når fængselsstraffen blev gjort betinget, skyldtes det mandens personlige forhold sammenholdt med den lange sagsbehandlingstid. Når tillægsbøden blev fastsat til kun én gange den unddragne skat – og ikke to gange, jf. skemaet ovenfor – skyldes det, at reglerne for tillægsbøder blev skærpet i 2024. 

Kommentar

Ud fra beskrivelsen af mandens forhold er det nærliggende at tro, at han aldrig vil være i stand til at betale hverken den unddragne skat eller tillægsbøden, og at sagen derfor vil ende som en meget stor indkomstregulering i Skattestyrelsens statistik, men uden noget større provenu til statskassen. Det kan i øvrigt undre, at Skattestyrelsen angiveligt ikke undersøgte, om manden kunne fritages for dansk skat efter de regler, der gælder for dem, der arbejder i udlandet i over 6 måneder.