Meget tyder desværre på, at danske virksomheders brug af fiktive eller falske regninger fra såkaldte fakturafabrikker er stærkt stigende. Fænomenet dækker som oftest over tilfælde, hvor en virksomhed modtager og betaler en faktura for en vare eller ydelse, som den reelt ikke har modtaget, og hvor virksomheden – typisk indehaveren – efterfølgende får de fleste af pengene tilbage igen i kontanter. Det sidste selvsagt udenom regnskabet, mens den modtagne faktura bruges til at opnå skatte- og momsfradrag.
I en artikel på finans.dk kunne man for nylig læse, at Skattestyrelsen i øjeblikket undersøger 270 fakturafabrikker, der tilsammen har udstedt fakturaer for 5,9 mia. kr. til 6.484 formodede kunder. Primært til virksomheder indenfor byggebranchen, vognmandsbranchen og rengøringsbranchen. Det gennemsnitlige fakturabeløb har udgjort omkring 900.000 kr., hvilket i runde tal nok har givet en moms- og skattebesparelse på op til i underkanten af 350.000 kr.
Når Skattestyrelsen og politiet kommer på sporet af virksomheder, der har foretaget moms- og skattefradrag på grundlag af fiktive eller falske fakturaer, hænder det formentlig ikke så sjældent, at de pågældende virksomheder straks efter går konkurs, og at der i boet ikke er penge til at betale skat og moms.
Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at Skattestyrelsen ikke kan få deres penge. En lovændring fra 2023 betyder nemlig, at styrelsen kan rejse deres krav mod ledelsen – først og fremmest den registrerede direktør – i selskabet. Det kan styrelsen også, selvom selskabet ikke går konkurs, men bare ikke har likviditet til at betale et skattekrav, idet der er tale om solidarisk hæftelse.
Hæftelsesreglen betyder, at Skattestyrelsen nu rent administrativt – altså uden at skulle anlægge en erstatningssag ved domstolene – kan pålægge en direktør eller et andet ledelsesmedlem at betale den skat mv., som selskabet har unddraget sig, af sine private midler. En netop offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten viser, at det er et værktøj, som Skattestyrelsen straks har taget i brug.
Sagen handlede om et anpartsselskab, der blev stiftet i februar 2024, men som gik konkurs mindre end 12 måneder senere efter i en kort periode angiveligt at have drevet nedrivningsvirksomhed.
I sin momsangivelse for 2. kvartal af 2024 indberettede selskabet salgsmoms med 267.226 kr. og købsmoms med et beløb på 624.064. Selskabet anmodede på den baggrund om udbetaling af negativ moms med nettobeløbet på 356.838 kr. Pengene blev dog aldrig udbetalt, da sagen blev udtaget til kontrol hos Skattestyrelsen, som konstaterede, at næsten hele købsmomsen kunne henføres til 4 fakturaer med et samlet pålydende 2.983.750 kr. inklusive moms, som var bogført i dagene op til udgangen af kvartalet. Fakturaerne, der efterfølgende ikke kunne findes, var udstedt af et andet anpartsselskab, der kort tid efter udstedelsen gik konkurs, og som aldrig afregnede hverken skat eller moms.
Direktørens advokat gjorde under sagen gældende, at der ikke kunne rejses krav mod direktøren, da de fire fakturaer efterfølgende var udlignet via kreditnotaer, som var bogført i det efterfølgende kvartal. Heri var Landsskatteretten ikke enig. Retten fastslog, at direktøren hæftede for et beløb på knap 240.000 kr., svarende til det momsbeløb, som selskabet skulle have afregnet for 2. kvartal, hvis momsen af de fiktive fakturaer ikke var fratrukket. Hæftelsen blev begrundet med, at direktøren – som også var den ultimative ejer af selskabet – ved sin deltagelse i ledelsen i hvert fald groft uagtsomt havde bevirket, at selskabet havde afgivet urigtige oplysninger ved sin momsangivelse.
/Employees/PRT.jpg)
