Regnskabsmæssig behandling af verserende skatte- og retssager

Det er ikke usædvanligt, at virksomheder involveres i en skatte- eller retssag, hvoraf nogle kan løbe i endog mange år. Når det gælder den regnskabsmæssige behandling af de krav, som er rettet mod en virksomhed inden en given balancedag, beror denne i første omgang på virksomhedens subjektive vurdering af det mulige udfald. I forhold til skattesager anses et krav som udgangspunkt for rettet allerede fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne har varslet en afgørelse.

Regnskabsreglerne

Efter årsregnskabsloven består der følgende fire muligheder:

1. Der bortses helt fra kravet
   Hvis det vurderes som meget usandsynligt, at virksomheden vil tabe sagen, kan der bortses fra denne ved udarbejdelsen af regnskabet. Der kan ikke bortses fra kravet ud fra en væsentlighedsbetragtning.
2. Noteoplysning
   Hvis det vurderes som mindre end 50 % sandsynligt, at sagen tabes, vil der være tale om en eventualforpligtelse, hvorom der skal oplyses i en note. Det gælder for alle regnskabsklasser. Selvom selskabets frie reserver ikke påvirkes, skal den mulige forpligtelse i princippet medtages ved vurderingen af selskabets mulighed for at udlodde udbytte.
3. Hensættelse
   Hvis det vurderes som mere end 50 % sandsynligt, at virksomheden vil tabe sagen – og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbets størrelse – skal forholdet indregnes som en hensat forpligtelse i balancen, og beløbet skal udgiftsføres i resultatopgørelsen under andre driftsomkostninger.
4. Optagelse som gæld
   Hvis sagen er tabt, og erstatningsstørrelsen og forfaldstidspunktet ligger fast, skal beløbet indregnes som en gældsforpligtelse og udgiftsføres i resultatopgørelsen, hvis dette ikke allerede er sket.

Særlige situationer

Det hænder, at der lige op til et balancetidspunkt er afsagt dom i en verserende sag, mens virksomheden endnu ikke har truffet beslutning om, hvorvidt denne skal ankes. Det giver særlige forhold at iagttage.

Hvis virksomheden ikke anker inden den såkaldte tvangsfuldbyrdelsesfrist, skal kravet indregnes som en forpligtelse. Det gælder også selvom virksomheden faktisk senere anker dommen og fortsat anser det som overvejende sandsynligt, at den vil vinde sagen. Det skyldes, at modparten i så fald – evt. med hjælp fra fogedretten – kan kræve beløbet betalt. Tvangsfuldbyrdelsesfristen er 14 dage efter dommens afsigelse, mens ankefristen er 4 uger efter samme tidspunkt.

Ankes dommen inden udløbet af tvangsfuldbyrdelsestidspunktet, anses retssagen for videreført. I så fald beror den regnskabsmæssige behandling stadig på virksomhedens vurdering af sandsynligheden for, at den vil vinde sagen.

Skattekrav  

Når det gælder verserende skattesager mv., hænder det, at virksomheden – for at undgå rentetilskrivning – vælger at indbetale beløbet med det samme, uagtet at den forventer at kunne vinde sagen. I så fald kan virksomheden ikke indregne et tilsvarende tilgodehavende, da dette kræver, at det er så godt som sikkert, at den vil få pengene tilbage. På grund af den sædvanlige procesrisiko vil dette krav aldrig være opfyldt. Skatten skal dermed udgiftsføres. Der kan i princippet foreligge et eventualaktiv, som store virksomheder i regnskabsklasse C-D skal oplyse om, og som mindre virksomheder (frivilligt) kan oplyse om.