Et konvertibelt lån dækker normalt over et lån, hvor långiveren på indfrielsestidspunktet kan vælge mellem at få tilbagebetalt sit tilgodehavende eller konverteret dette til aktier eller anparter i det låntagende selskab, og hvor vilkårene for konverteringen er aftalt allerede på lånetidspunktet.
Skattemæssigt har sådanne lån især været interessante i hovedaktionærselskaber, fordi långiveren (personaktionærer) i worst case-tilfælde kan få skattefradrag for et tab på et sådant lån, hvilket ikke er muligt for tab på almindelige pengeudlån til eget selskab. Og går det godt, kan låntageren vælge at få sit tilgodehavende tilbagebetalt, hvis konvertering til anparter/aktier ikke giver nogen mening. En lovændring tilbage i 2019 har imidlertid kølnet interessen for den slags, fordi tilbagebetaling kan føre til en umiddelbar beskatning af en teknisk opgjort gevinst. Det kan du læse om i denne artikel.
Den regnskabsmæssige behandling af et konvertibelt lån afhænger af de vilkår, der gælder for konverteringen, herunder især af hvorledes antallet af aktier/anparter opgøres, og af hvorvidt virksomheden kan blive forpligtet til at indfri lånet kontant.
Et konvertibelt lån skal som udgangspunkt anskues som indeholdende to separate dele, når den regnskabsmæssige behandling skal fastlægges. De to dele består af selve lånet og konverteringsretten.
Konverteringsretten kan enten blive anset for egenkapital eller som en finansiel forpligtelse. Ved vurderingen af, om konverteringsretten har karakter af egenkapital eller en finansiel forpligtelse, kan principperne i IFRS anvendes som fortolkningsgrundlag.
Konverteringsretten har som udgangspunkt karakter af egenkapital, hvis virksomheden ikke kan blive forpligtet til at indfri lånet kontant og, hvis konverteringen indebærer ombytning af et fast beløb til et fast antal af virksomhedens egne aktier eller anparter, det såkaldte fixed-for-fixed-kriterium.
Efter årsregnskabsloven skal en væsentlig egenkapitalandel i et konvertibelt lån behandles og indregnes særskilt som egenkapital. I denne situation er der altså tale om både en finansiel forpligtelse i form af selve lånet og et egenkapitalelement i form af konverteringsretten.
Hvis antallet af kapitalandele eller det beløb, der skal konverteres, ikke er fast, har konverteringsretten derimod som udgangspunkt karakter af et afledt finansielt instrument, der indregnes særskilt og præsenteres som gæld.
For konvertible lån, som er udstedt i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta, kan konverteringsretten ikke anses som egenkapital, da valutaomregningen medfører, at fixed-for-fixed kriteriet ikke opfyldes.
Målingen er teknisk kompliceret. Hvis konverteringsretten klassificeres som egenkapital måles lånet ved første indregning til dagsværdien af et tilsvarende lån uden konverteringsret. Lånet måles efterfølgende til amortiseret kostpris. Værdien af konverteringsretten på egenkapitalen reguleres ikke efterfølgende. Har konverteringsretten karakter af et afledt finansielt instrument, skal denne måles til dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen.
Den regnskabsmæssige behandling af konvertible obligationer beskrives i årsrapporten, herunder særligt grundlaget for klassificering af konverteringsretten som enten egenkapital eller gæld. Virksomheder i regnskabsklasse C skal give yderligere oplysninger for hvert konvertibelt gældsbrev, herunder om ombytningskursen og om en evt. frist for ombytning til kapitalandele.
/Employees/MEGYD.jpg)
