Da reglerne om aktiesparekonti i sin tid blev indført, forventede Skatteministeriet, at omkring 900.000 private investorer ville gøre brug af dem. Sådan er det ikke gået, men efter flere forhøjelser af indskudsloftet nærmer vi os dog. Ifølge en nylig pressemeddelelse fra Finans Danmark havde 772.000 danskere en sådan konto pr. 1. juli 2026. Det er næsten seks gange mere end ved udgangen af 2020.
Den nye regering har en ambition om, at loftet for indskud skal hæves fra de nuværende 174.200 kr. til 500.000 kr., at reglerne for indskud skal forenkles, og at beskatningsformen (lagerskat) skal ændres. Sker det, vil antallet af brugere nok meget hurtigt stige til over en million.
En aktiesparekonto består dels af en indlånskonto og dels af et depot med de aktier, der er købt for de indskudte midler. Reglerne er i øjeblikket således:
For en tidligere oprettet konto kan der i 2026 foretages indskud med et beløb svarende til forskellen mellem det nævnte loft og summen af et indestående på indlånskontoen ved udgangen af 2025 og værdien af aktierne i depotet på samme tidspunkt samt med tillæg af et beløb svarende til det på kontoen i 2026 hævede beløb til betaling af skat for 2025.
Den komplicerede indskudsregel betyder, at indskudsmuligheden i 2026 nedsættes, hvis investoren har haft held med sine investeringer, mens de øges, hvis der samlet set har været tab. Noget som næppe mange finder hverken logisk eller rimeligt.
Private investorers køb af aktier for frie midler – altså uden for en aktiesparekonto eller en pensionsordning – beskattes i 2026 efter følgende regler:
/Employees/IBP.jpg)