De fleste virksomhedsejere er overordentlig entreprenante. Det betyder, at de ikke begrænser deres forretningsmæssige virke til det, som er deres hovedaktivitet. De er ofte grundlæggende interesseret i alt, som der kan laves en forretning ud af, og kan være ganske impulsive i forhold til, hvad de investerer i.
Den omstændighed, at en virksomhed er momsregistreret, er imidlertid ikke ensbetydende med, at den altid har fradrag for købsmoms, hvis det, der købes, er usædvanligt i forhold til hovedvirksomheden og ikke tilstrækkelig til i sig selv at kunne anses for en økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand. En problemstilling – som jævnligt forekommer, når en virksomhed vil investere i fx ure, vin, diamanter – og som var central i en nylig afgørelse om investering i luksusbiler.
Sagen handlede om et momsregistreret ejendomsselskab, der havde til hensigt at købe 1-2 luksusbiler, herunder en fabriksny Ferrari, som selskabet havde fået mulighed for at købe, men som selskabet ikke umiddelbart kunne videresælge. Det skyldtes, at Ferraris politik for tildeling af biler indebar, at selskabet ikke ville få tilbud om køb af flere biler, hvis den blev solgt med det samme. Tanken var derfor, at bilen først skulle sælges på et senere tidspunkt, når efterspørgslen og prisen var optimal.
Skatterådet fastslog på den baggrund, at der ikke kunne opnås fradrag for købsmomsen, idet anskaffelsen af bilerne ganske vist skete med henblik at sælge disse med fortjeneste, men ikke for at starte en egentlig handel med biler. Der var derfor ikke tale om økonomisk virksomhed.
Udfaldet blev det samme i en afgørelse fra sidste år, hvor et holdingselskab blev nægtet fradrag for moms ved køb af en diamant. Selskabets virksomhed bestod i at eje kapitalandele i fire datterselskaber. Selskabet havde indkøbt diamanten med henblik på videresalg med fortjeneste for øje. Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i, at købet var udtryk for passiv kapitalanbringelse og ikke udgjorde økonomisk virksomhed efter momsreglerne.
Der skal ikke betales moms ved salg af et aktiv, hvor der ikke er opnået fradrag for købsmomsen. Køb af et aktiv i investeringsøjemed – altså uden adgang til fradrag for købsmomsen – kan derfor isoleret set være en fordel, hvis tanken er, at aktivet skal sælges til en køber, der ikke har ret til momsfradrag, fordi der ikke skal lægges moms på salgsprisen. Ofte er målgruppen for et senere salg dog ikke altid begrænset til nogen, der ikke har fradrag for moms, men kan lige så vel være til momsregistrerede virksomheder. Af den grund vil virksomheden som oftest være interesseret i at opnå momsfradrag, hvilket jf. de ovenfor omtalte afgørelser ikke altid er muligt, når der sammenlignet med den almindelige virksomhed er tale om usædvanlige aktiver.
Praksis er dog ikke entydig. I en afgørelse fra 2019 bekræftede Skatterådet således, at handel med 3-4 luksusbiler over en periode på 3-5 år kunne anses for en momspligtig virksomhed. Når det gælder investeringer i vin, har vi også set eksempler på afgørelser, der er gået i begge retninger.
I den sidste ende beror hver afgørelse på en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder. For at undgå ærligere efteropkrævninger af fratrukket købsmoms – som tillægges ikke ubetydelige og ikke fradragsberettigede renter – anbefaler vi altid, at virksomheder får foretaget en vurdering af muligheden for fradrag for købsmoms ved køb af usædvanlige aktiver og måske på forkant beder skattemyndighederne om bindende svar herpå. Vores erfaring er, at det nogle gange kan være nemmere at få godkendt noget på forkant end ved en senere momskontrol.
/Employees/LOJEN.jpg)
