Sidste år ændrede Skattestyrelsen pludselig teksten i det afsnit i sin juridiske vejledning, som handler om den momsmæssige håndtering af betingede rabatter (kontantrabatter). Ifølge den ændrede tekst har køber pligt til at korrigere sit momsfradrag, hvis vederlaget for en vare eller ydelse nedsættes som følge af en betinget rabat, og at dette også gælder, hvis sælger ikke udsteder en kreditnota.
Det sidste var efter vores opfattelse udtryk for en praksisændring, som kun burde tillægges fremtidig ændring, men Skattestyrelsen var angiveligt af den opfattelse, at der alene var tale om en præcisering. Noget tyder dog på, at Skatteministeriet ikke er enig heri.
I et lovforslag, der blev fremsat i november sidste år og vedtaget kort før jul, og som blandt andet handlede om regulering af momsfradrag hos virksomheder, der får en tvangsakkord, fremgår således følgende af bemærkningerne om de generelle regler – altså ikke i relation til tvangsakkord:
”Køber har pligt til at regulere sit fradrag, når køberen har modtaget en kreditnota af sælgeren. Der er i praksis ikke faste holdepunkter for, at køber i andre situationer, hvor afgiftsgrundlaget ændres, skal foretage regulering af sit fradrag.”
I vores øjne er formuleringen i lovforslaget en klar underkendelse af Skattestyrelsen. I alle tilfælde i den forstand, at praksis ikke kan ændres uden udsendelse af et styresignal herom. Vi forventer derfor, at Skattestyrelsen igen ændrer teksten i den juridiske vejledning, sådan at virksomhederne indtil videre slipper for det ikke ubetydelige administrative arbejde, som det vil medføre at skulle korrigere købsmoms i tilfælde, hvor de ikke modtager en kreditnota. Om Skattestyrelsen senere vil gennemføre en praksisændring via et styresignal kan næppe helt udelukkes.
En tilbagerulning af formuleringen vil dog give god mening, da det vil sikre momsmæssig neutralitet. Hvis virksomhederne skal korrigere købsmoms uden en kreditnota, vil staten nemlig opnå en fordel, idet salgsmomsen hos sælgeren ikke kan reguleres uden en sådan. Sælgeren har således et incitament til at udstede en kreditnota, og hvis denne – måske fordi rabatten er af uvæsentlig størrelse – ikke gør dette, er det svært at se, hvorfor det skal begunstige statskassen ved at beskære køberens momsfradrag.
For god ordens skyld bemærkes, at forslaget om ændring af reglerne om regulering af købsmoms i tilfælde af en tvangsakkord blev vedtaget. Ændringen har ikke virkning for leverancer, der fandt sted før den 1. januar 2026. En virksomhed, der i løbet af i år – eller senere – får en tvangsakkord, skal altså ikke regulere sin købsmoms, hvis den gæld, som er omfattet af tvangsakkorden, kan henføres til varer eller ydelser, der er leveret til virksomheden i 2025 eller tidligere.
/Employees/LOJEN.jpg)
