Tilbage i april måned traf Landsskatteretten afgørelse i en sag, der på den ene side meget fint illustrerer, hvordan Skattestyrelsens kontrolarbejde udøves i praksis, og på den anden side viser, hvilke konsekvenser det kan få, hvis man ikke er i stand til at dokumentere baggrunden for indsætninger på sin bankkonto.
Sagen handlede om en mand, der i 2024 blev udtaget til kontrol hos Skattestyrelsen, fordi hans indkomst i 2021 var meget lav. Han havde dette år kun en lønindkomst på ca. 56.000 kr. Styrelsen rekvirerede derfor kontoudtog for hans bankkonti og konstaterede ved en gennemgang af disse, at der på den ene konto havde været hele 1.209 MobilePay-indbetalinger med et samlet beløb på knap 285.000 kr. Den gennemsnitlige indbetaling udgjorde således et beløb på kun 235 kr.
Under sagen forklarede manden, at han er samler af blandt andet DVD’er, CD’er og bøger, men at han i forbindelse med flytning var begyndt at sælge ud af sine ting, herunder også af møbler og andet indbo. Angiveligt primært via dba.dk som klageren og hans repræsentant havde været i kontakt med for at godtgøre arten af det solgte, men som ikke kunne hjælpe, fordi annoncerne var slettet i deres system.
På grund af det meget store antal indsætninger, og idet mandens forklaring ikke understøttedes af nogen form for dokumentation, anså Skattestyrelsen manden for moms- og skattepligtig af de modtagne indsætninger, idet styrelsen anså pengene for at stamme fra drift af en virksomhed. En afgørelse som Landsskatteretten med en mindre beløbsmæssig korrektion stadfæstede.
Landsskatteretten begrundede blandt andet sin afgørelse med, at det efter retspraksis påhviler klageren at godtgøre, at indsætninger på en bankkonto stammer fra allerede beskattede midler eller er penge, som ikke er skattepligtige. Denne bevisbyrde havde manden ikke løftet. På grund af mandens beskedne lønindkomst sammenholdt med de hyppige MobilePay-indbetalinger anses han derfor for at have drevet virksomhed i 2021.
Landsskatterettens afgørelse er fordelt på to kendelser, hvoraf den ene angår momsdelen, mens den anden angår skattedelen.
Afgørelsen udløste formentlig en samlet efterregning på omkring 150.000 kr. inklusive rentetillæg fordelt på et momskrav på omkring 60.000 kr. og et skattekrav på nok op mod 90.000 kr. Hertil kommer mandens udgifter til egen rådgiver under sagen, ligesom det næppe kan udelukkes, at Skattestyrelsen efter sagens afgørelse også vil rejse krav om en bøde. Store beløb for en mand med beskeden indkomst.
Som det fremgår, blev både moms- og skattekravet udregnet ud fra bruttoindsætningerne på mandens bankkonto. Altså uden fradrag for udgifter til køb af nogen art, uanset at en del af de solgte effekter formentlig var købt fra andre. Dette er i overensstemmelse med praksis, hvorefter der som udgangspunkt ikke gives fradrag for udgifter til køb, hvis disse ikke kan dokumenteres. Heller ikke selvom det er relativt åbenbart, at der har forekommet sådanne køb.
Afgørelsen er en vigtig påmindelse om at gemme dokumentation til de mange, der sælger private effekter mv. på fx Facebook og dba.dk eller via stande på kræmmer- og loppemarkeder, og som modtager betalinger via MobilePay. Hvis den slags sker meget hyppigt, er det en god idé at sikre sig dokumentation for, hvad der sælges (og købes) for det tilfælde, at man udtages til kontrol hos Skattestyrelsen. Den slags sker nemlig næsten altid flere år efter, at handlerne har fundet sted og derfor på et tidspunkt, hvor ingen længere kan huske noget om, hvad det drejede sig om.
/Employees/PRT.jpg)
