Mange virksomheder fritages for rapportering om bæredygtighed

Lige op til sommerferien offentliggjorde Erhvervsstyrelsen et høringsudkast til det lovforslag, der – når det hen på efteråret er vedtaget – vil forenkle kravene til virksomheders rapportering om bæredygtighed i deres regnskaber, hvilket nogle virksomheder har gjort siden regnskabsåret 2024. 

Det forventes, at antallet af virksomheder, der er omfattet af kravet om rapportering, vil blive reduceret med 90 % og fremadrettet kun gælde for ca. 220 meget store virksomheder, herunder en del finansielle virksomheder. De store virksomheder defineres som virksomheder med en omsætning på over 3,53 mia. kr. og mere end 1.000 ansatte.

Hjælp til mindre virksomheder

I lovforslaget indgår – som den måske mest betydningsfulde ændring – også regler om, at mindre virksomheder i værdikæden ikke kan pålægges overdrevne byrder i form af anmodninger om ESG-information fra virksomheder, der er omfattet af kravene til bæredygtighedsrapportering. Det indebærer konkret, at mindre og mellemstore virksomheder får ret til at:

• Afvise ESG-spørgeskemaer, der går ud over den frivillige EU-standard (VS).
• Afvise kontraktkrav om yderligere bæredygtighedsoplysninger. Kontraktbestemmelser, der kræver mere information end tilladt, bliver ikke bindende.
• Påberåbe sig lovbeskyttelse mod omfattende datakrav.

Dattervirksomheder

Lovforslaget vil udvide fritagelsesmulighederne for dattervirksomheder væsentligt.

For en EU-koncern vil en dattervirksomhed således kunne undlade egen rapportering, hvis moderselskabet rapporterer på koncernniveau. Det samme kommer til at gælde for datterselskaber i en ikke-EU-koncern, hvis moderselskabet rapporterer på koncernniveau, og rapporteringen følger ESRS eller anerkendes som ækvivalent hertil.

Endelig ophæves den tidligere begrænsning for store børsnoterede dattervirksomheder, hvilket vil reducere antallet af selvstændige rapporter betydeligt.

Visse investeringsselskaber får særundtagelse

Holdingselskaber undtages fra kravet om koncernmæssig bæredygtighedsrapportering, når:

• selskabets formål alene er – med en såkaldt passiv ejerrolle – at eje kapitalandele, og 
• porteføljeselskaberne opererer uafhængigt af hinanden.

Bestemmelsen er især relevant for private equity-strukturer, investeringsfonde og for visse familieejede holdingselskaber.

Stadig krav til visse af de undtagne virksomheder

Virksomheder, der ved lovændringen fritages for kravet om rapportering om bæredygtighed – hvilket sker med virkning allerede fra i år, jf. nedenfor – skal fremover oplyse om relevante miljøforhold, personaleforhold og om øvrige ikke-finansielle forhold, hvis oplysningerne er nødvendige for at forstå virksomhedens udvikling, resultat eller finansielle stilling.

Ikrafttræden

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2027, men ophævelsen af de eksisterende krav om redegørelse for samfundsansvar vil få virkning fra regnskabsår, der starter den 1. januar 2026 eller senere. Det vil sige for regnskaber for kalenderåret 2026 og for regnskaber for 2026/27 for selskaber med skævt regnskabsår. Særlige regler om såkaldt tredjelandsrapportering vil først få virkning fra 1. januar 2028.