Løn eller udbytte til hovedaktionærer – hvad er bedst?

Ejerledere, der driver virksomhed gennem et selskab, er i den heldige situation, at de i forhold til skattemyndighederne normalt frit kan bestemme, hvor meget de vil trække ud af deres selskab, og om de vil gøre det som løn eller som udbytte. 

Vi bliver tit spurgt, hvad der ud fra en skattemæssig synsvinkel bedst kan betale sig. I år lyder svaret, at den optimale hævning for en ejerleder, der er gift og som ikke har mere end 15 år til pensionsalderen, udgør præcis 951.192 kr. svarende til en gennemsnitlig hævning på små 80.000 kr. om måneden, og at beløbet skal være sammensat således:

Forklaringen på beløbene er, at en almindelig løn på lige under 700.000 kr. betyder, at der hverken skal betales mellemskat, topskat eller toptopskat af denne indkomst, og at marginalskatten dermed holdes på det absolut laveste niveau, som i en gennemsnitskommune ligger på 42,1 % inklusive AM-bidrag, men eksklusive evt. kirkeskat.

Pensionsindbetalingen beskattes ikke i indskudsåret, men først når pengene til sin tid udbetales som pension, men beløbets størrelse betyder, at indskuddet lige præcis giver det maksimale ekstra pensionsfradrag på årsopgørelsen. Beløbsgrænsen for dette fradrag udgør i 2026 et beløb på 87.800 kr. efter AM-bidrag for en ejerleder, der er berettiget til det store fradrag.

Og endelig betyder en udbytteudlodning på 158.800 kr., svarende til 2 x 79.400 kr., at denne kun beskattes med 27 %, hvis ellers ægteparret ikke har anden aktieindkomst. Da selskabet i modsætning til løn og pensionsindbetaling ikke har fradrag for udbytteudlodninger, udgør den effektive marginalskattesats for udbyttebeløbet dog 43,1 %. Det er trods alt stadig pænt lavt.

Større hævninger

For ejerledere, der har behov for større hævninger, melder der sig hurtigt et spørgsmål om, hvornår det er mest optimalt at stoppe med at hæve løn og i stedet finansiere privatforbruget med udbytteudlodninger. Svaret på det spørgsmål er, at skiftet som hovedregel bør ske ved grænsen for, hvornår der skal betales topskat. Det skal der i 2026 af indkomst før AM-bidrag over 845.543 kr. Indkomst over dette beløb kan mest optimalt udbetales som udbytte – også selvom dette beskattes med 42 %. At det forholder sig sådan, kan illustreres med nedenstående skema over de effektive marginalskatteprocenter, hvor der for udbytteindkomst er taget hensyn til den manglende fradragsret i selskabet.

Der er i tabellen set bort fra kirkeskat. For mange ejerledere vil forskellen i marginalskattepro-centen mellem udbytteindkomst over progressionsgrænsen og topskatteindkomst derfor være mere end de 1,1 %, som fremgår af tabellen, hvilket øger fordelen ved at vælge udbytte fremfor løn.