Selskabers adgang til skattefradrag for renteudgifter er begrænset af hele tre regler. For det første efter reglerne om tynd kapitalisering. For det andet efter en særlig renteloftsregel og for det tredje efter en EBITDA-regel, der især kan være en udfordring for visse ejendomsselskaber. I forhold til de to sidstnævnte regler er det størrelsen af nettofinansieringsudgifterne, der afgør, om der kan blive tale om begrænsning af fradragsretten. De skal i 2026 være noget over 21 mio. kr. på koncernniveau for at det bliver tilfældet. Disse regler er mest relevante for større virksomheder.
Når det gælder reglerne om tynd kapitalisering, er det derimod størrelsen af den kontrollerede gæld – og ikke renterne heraf –, som er afgørende for en evt. begrænsning af fradragsretten. Det betyder, at også en lang række mellemstore virksomheder kommer i berøring med reglerne.
Hvis et selskab har kontrolleret gæld på mere end 80 % af markedsværdien af sine aktiver – opgjort ud fra selskabets balance på statusdagen – mister selskabet adgangen til fradrag for nettofinansieringsudgifter for den overskydende del af gælden.
Kontrolleret gæld omfatter dels gæld til koncernselskaber og dels gæld til eksterne långivere som koncernselskaber har stillet sikkerhed for. Koncernintern gæld mellem danske selskaber – samt gæld til udenlandske selskaber, der indgår i en dansk sambeskatning – er i denne forbindelse ikke altid det store problem, fordi et kreditorselskab ikke er skattepligtigt af renter, som et debitorselskab ikke har fradrag for. Udfordringen ved reglerne om tynd kapitalisering ligger derfor primært i forhold til gæld til penge- og realkreditinstitutter, som der er stillet sikkerhed for.
Reglerne om tynd kapitalisering gælder kun, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr., og egenkapitalen udgør mindre end 20 % af markedsværdien af aktiverne. I nogle tilfælde skal opgørelsen af den kontrollerede gæld foretages på konsolideret niveau. Dog skal det øverste moderselskab og udenlandske moderselskaber ikke medtages i opgørelsen.
Det sidste betyder, at der i de mange danske koncerner, hvor et dansk moderselskab kun har ét lag datterselskaber, skal de enkelte datterselskaber vurderes hver for sig, hvilket tit er årsagen til, at der sker rentefradragsbegrænsning i almindelige koncerner.
Det forhold, at koncernstrukturen i sig selv kan føre til rentefradragsbegrænsning efter reglerne om tynd kapitalisering, betyder, at problemet måske kan løses eller reduceres ved blot at indskyde et ekstra holdingselskab i koncernopbygningen. Noget som almindeligvis kan ske uden at udløse skat.
Det forhold, at målingen af størrelsen af den kontrollerede gæld sker efter forholdene på balancetidspunktet, betyder, at det helt frem til statusdagen er muligt at foretage tiltag til at bringe sig ud af fradragsbegrænsningen. Selskaber, hvis regnskabsår fx følger kalenderåret, har altså stadig tid at løbe på i forhold til at handle på udfordringen.
Blandt de mere simple planlægningstiltag kan nævnes nedbringelse af gæld via indskud af ny kapital eller brug af fri likviditet til den slags. En anden mulighed kan være at lade en personlig hovedaktionær yde lån til selskabet, da gæld til fysiske personer ikke anses for kontrolleret gæld.
Inden der igangsættes tiltag, vil det dog være en god idé at starte med at få overblik over, hvor stor en begrænsning i fradragsretten der kan blive tale om, herunder dennes økonomiske betydning, og om udfordringen er midlertidig eller ser ud til at blive permanent.
/Employees/JAPED.jpg)
