Gaveafgift, når værger giver pengegaver til sig selv og deres familie

Et værgemål kan komme på tale, når en person ikke er i stand til at varetage sine personlige og/eller økonomiske forhold på en betryggende måde, og anvendes især i forhold til personer, der er ramt af fx demens eller anden form for kognitiv svækkelse, af psykisk sygdom eller af betydelig intellektuel funktionsnedsættelse.

Der findes ikke tal for, hvor mange voksne, der har en værge, men vi har hos Familieretshuset – som er den myndighed, der træffer afgørelser om værgemål – fået oplyst, at der i de seneste tre år er truffet afgørelse i ca. 17.000 værgemålssager. Tallet er fordelt således:

*Tallene dækker ikke kun over sager, hvor der er oprettet et værgemål, men også sager, hvor et sådant er ændret eller afslået/afvist, eller hvor sagen er henlagt.

Et værgemål omfatter ofte økonomiske forhold og indebærer, at værgen kan give gaver på vegne af den person, som den pågældende er værge for, herunder også til sig selv og sine nærmeste. En søn eller datter, der er værge for en velhavende forælder, kan således på forælderens vegne give kontante pengegaver til sig selv og sine søskende og andre nærtstående, herunder til fx svigerbørn og børnebørn til forælderen. Sådanne gaver kræver dog tilladelse fra Familieretshuset og er ikke gyldige, hvis en sådan ikke er indhentet. 

Gaveafgift

Når en person under værgemål giver en gave, er denne omfattet af de almindelige gaveafgiftsregler. Det betyder, at der som udgangspunkt skal betales 15 % i afgift af den del af gaven, som overstiger 80.600 kr. (2026-niveau), og gaven anses i afgiftsmæssig henseende i nogle tilfælde først for ydet på det tidspunkt, hvor tilladelsen fra Familieretshuset foreligger. At det kun er i nogle tilfælde, kan illustreres med en nylig offentliggjort afgørelse fra Skatterådet.

Sagen handlede om en kvinde, der i sin egenskab af værge for sin meget velhavende mor både i 2023 og 2025 havde søgt Familieretshuset om tilladelse til, at kunne udbetale det maksimale afgiftsfrie gavebeløb til sig selv og sin ægtefælle samt til parrets to børn. I alt knap 500.000 kr. Familieretshuset endte med at behandle de to ansøgninger under ét, og godkendte gaverne i en afgørelse fra 11. september 2025.

På grund af det sene afgørelsestidspunkt opstod der spørgsmål om, hvornår gaverne i henhold til gaveafgiftsreglerne var givet. Her nåede Skatterådet frem til en noget speciel afgørelse. I forhold til kvinden selv fastslog rådet, at hendes gaver kunne anses for givet i henholdsvis 2023 og 2025. Der skulle derfor ikke betales gaveafgift af nogen af disse. Afgørelsen blev begrundet med, at hun tidligere havde modtaget sådanne gaver, og at der i forhold til hende derfor ikke var den store tvivl om, hvorvidt Familieretshuset ville tillade gaverne.

For gaverne til ægtefællen og børnene fandt Skatterådet, at disse først kunne anses for givet i 2025 og derfor afgiftsmæssigt skulle ses under et, hvilket udløste gaveafgift med et samlet beløb på ca. 25.000 kr. Afgørelsen blev begrundet med, at Familieretshuset havde anført, at der var tale om usædvanlige gaver, og at godkendelsen ikke indebar, at der fremadrettet kunne gives tilsvarende gaver hvert år. Der herskede derfor en sådan usikkerhed om tilladelsen til gaverne til ægtefælle og børn, at disse afgiftsmæssigt først kunne anses for ydet på det tidspunkt, hvor tilladelsen forelå.

Afslutningsvis bemærkes, at det ikke kræver tilladelse fra Familieretshuset eller andre myndigheder, hvis man som alternativ til et værgemål bruger en fremtidsfuldmagt og heri bestemmer, at der årligt kan gives pengegaver inden for den afgiftsfri bundgrænse.