Fradrag for løn til softwareudviklere
Fradrag for løn til softwareudviklere
Skatteministeriet har offentliggjort et udkast til det lovforslag, der skal udmønte den politiske beslutning om – med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2025 – at indføre fradrag for udgifter til løn på op til 5 mio. kr. årligt til udvikling af software.
Med virkning fra den 1. januar 2025 blev reglerne for den skattemæssige behandling af udgifter til anskaffelse af software ændret fra en mulighed for straksfradrag til et krav om afskrivning efter reglerne for driftsmidler og inventar. Altså saldoafskrivning over en længere årrække. Kun når det gælder betalinger for tidsbegrænsede softwarelicenser, fx for brug af Microsoft Office-pakken, kan udgifterne fortsat fradrages i det år, hvori udgifterne afholdes.
Når det gælder betalinger for tidsubegrænsede licenser samt for udgifter til tilretning af den slags, skal sådanne udgifter nu saldoafskrives. Det samme skal udgifter til udvikling af ny software, herunder lønninger til egne softwareudviklere.
De nye regler blev omgående mødt med protester fra en række af de Tech Startups, der modtager tilskud fra fx Innobooster, fordi de kunne se frem til at skulle betale skat af tilskuddene, da de med de nye regler ikke længere havde fradragsberettigede udgifter at modregne heri. Det ville groft sagt betyde, at virksomhederne med det samme skulle reservere en del af de modtagne tilskud til betaling af skat, hvilket i betragtning af formålet med tilskuddene ikke gav mening. Protesterne blev hørt og Skatteministeriet har nu fremlagt et udkast til et lovforslag, der skal løse problemet.
Når det gælder betalinger for tidsubegrænsede licenser samt for udgifter til tilretning af den slags, skal sådanne udgifter nu saldoafskrives. Det samme skal udgifter til udvikling af ny software, herunder lønninger til egne softwareudviklere.
De nye regler blev omgående mødt med protester fra en række af de Tech Startups, der modtager tilskud fra fx Innobooster, fordi de kunne se frem til at skulle betale skat af tilskuddene, da de med de nye regler ikke længere havde fradragsberettigede udgifter at modregne heri. Det ville groft sagt betyde, at virksomhederne med det samme skulle reservere en del af de modtagne tilskud til betaling af skat, hvilket i betragtning af formålet med tilskuddene ikke gav mening. Protesterne blev hørt og Skatteministeriet har nu fremlagt et udkast til et lovforslag, der skal løse problemet.
Lovudkastet
De vigtigste elementer i de nye regler kan i kort form beskrives således:- Udgifter til anskaffelse software, herunder udvikling af ny software, skal fortsat saldoafskrives, men når det gælder udgifter til løn til egne softwareudviklere, kan disse fradrages med det samme op til et beløb på 5 mio. kr. årligt (2026-niveau). Beløbet pristalsreguleres efter samme regler som mange andre beløbsgrænser på skatteområdet.
- Reglen får tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2025. Altså for lønudgifter afholdt efter denne dato. For indkomståret 2025 vil fradraget maks. kunne udgøre ca. 4,8 mio. kr.
- Fradraget gælder kun for løn til egne ansatte. Vederlag til eksterne softwareudviklere er ikke omfattet af fradragsretten. Der kan derfor være startups, for hvem det vil være interessant at tilbyde eksterne konsulenter ansættelse.
- Vi forstår lovudkastet sådan, at det kun vil være løn til ansatte med specifikke softwareudviklingskompetencer, som er omfattet af den begrænsede fradragsret. Løn til medarbejdere, der fx arbejder med implementering af software, men som ikke er udviklere, må derfor som udgangspunkt altid kunne fradrages.
- Fradragsloftet gælder ikke kun for den løbende løn, men også for værdien af købe- og tegningsretter til aktier og anparter.
- Et uudnyttet bundfradrag i et år kan ikke udnyttes i et senere indkomstår.
- For sambeskattede selskaber gælder beløbsgrænsen for selskaberne under ét. Betalinger for brug af softwareudviklere i koncernforbundne selskaber vil indenfor beløbsgrænsen kunne fradrages efter den nye regel, da forholdet sidestilles med løn til egne ansatte.
