Det er kun kort tid siden, at vi passerede den 1. juli 2026, som var skæringsdatoen for indberetning af oplysninger om aktier, obligationer og finansielle kontrakter i udenlandske depoter, hvis de pågældende værdipapirer enten blev købt i kalenderåret 2025, eller indgik i en værdipapirbeholdning hos en person, der flyttede til Danmark – og blev fuldt skattepligtig hertil – i 2025. Det, der skulle have været indberettet, var oplysninger om købsdato, købskurs, antal samt om det købtes ISIN-kode – altså oplysning af, hvilket værdipapir, der var tale om. Se nærmere om indberetningen på denne side på skat.dk.
De, der ikke fik indberettet de pågældende oplysninger, risikerer ikke at blive straffet med en bøde, men de mister muligheden for at få fradrag for tab på de pågældende værdipapirer. Det er meget værre. Hvis der i år 1 er tabt penge på aktier, mens der i år 2 er realiseret en tilsvarende gevinst, skal der altså betales skat af gevinsten i år 2 uden adgang til modregning heri af tabet i år 1. Også selvom der netto ikke er tjent én krone.
Reglerne er indført for at motivere de mange danskere, der investerer gennem udenlandske fondshandlere til at oplyse Skattestyrelsen om deres aktiviteter, og kan – set i det lys – måske nok forsvares, om end den økonomiske betydning af den mistede fradragsret ofte er helt ude af proportioner sammenlignet med størrelsen af de bøder, der gives ved skatteunddragelse.
I forhold til udlændige, der flytter til Danmark, samt i forhold til udenlandsdanskere, der flytter hjem efter år i udlandet, er reglen i vores optik decideret urimelig, fordi tilflytterne af gode grunde ikke kender til indberetningspligten og ikke modtager nogen som helst hjælp eller vejledning fra Skattestyrelsen omkring denne, når de flytter hertil. Hertil kommer, at reglen ikke rummer nogen dispensationsmulighed eller mulighed for efterindberetning. Det sidste er fastslået i en nylig offentliggjort byretsdom.
Sagen handlede om en mand, der fraflyttede Danmark i september 2007, men flyttede tilbage hertil i juli 2011. Det var lige nøjagtig i den periode, hvor reglerne om indberetningspligt blev indført. De fik virkning fra henholdsvis den 1. januar 2010 (aktier) og 1. januar 2011 (finansielle kontrakter mv.).
På sine årsopgørelser for 2011 og fremefter indberettede manden pligtskyldigt alle gevinster og tab på sine værdipapirer, hvis samlede værdi på tilflytningstidspunktet udgjorde et beløb på 800 mio. kr., men uden at indberette købsoplysninger for disse, idet hverken han eller den skatterådgiver, som han benyttede, var opmærksom på pligten til indberetning af disse.
I 2014 modtog manden en henvendelse fra den afdeling i Skattestyrelsen, som kontrollerer værdiansættelsen af formuer for tilflyttere. Det førte til en mindre korrektion af hans skatteansættelser for årene 2011-2013. Skattestyrelsen nævnte i denne forbindelse intet om indberetningspligten for aktier mv. i udenlandske depoter.
I 2020 fik manden på ny en henvendelse fra Skattestyrelsen. Denne gang omkring hans skatteansættelser for årene 2017 og 2018 og nu med fuld fokus på den manglende indberetning af købsoplysninger. Dette førte til betydelige indkomstforhøjelser, som manden påklagede til Landsskatteretten med påstand om, at han var berettiget til tabsfradrag på i alt over 16 mio. kr. for de pågældende år. I klagen gjorde han gældende, at han burde være berettiget til efterindberetning af alle køb, idet han mente at have haft en klar aftale om, at hans udenlandske fondshandler skulle have indberettet oplysningerne, ligesom Skattestyrelsen burde have oplyst om pligten hertil i forbindelse med kontrollen i 2014. Heri fik han ikke medhold. Hverken hos Landsskatteretten eller i byretten, som begge fastslog, at manden selv var ansvarlig for den manglende indberetning.
/Employees/TISOR.jpg)
