Det er svært at give et præcist overblik over hvilke familietyper, der vil få mest ud af den skattereform, som den nye regering vil gennemføre, men et overordnet billede tegner sig dog.
Det store slagnummer i regeringsgrundlaget er planen om, at momsen på frugt og grønt skal sløjfes, mens momsen på øvrige fødevarer skal halveres. Det vil ifølge Danske Bank give en gennemsnitlig årlig besparelse til hver voksen dansker på 3.550 kr.
Den differentierede moms forventes tidligst at kunne indføres fra 2028. Det er samme år som elafgiften vender tilbage efter at have været suspenderet i 2026 og 2027. Der står ganske vist ikke noget om elafgiften i regeringsgrundlaget, men flere ministre har bekræftet, at det ikke indgår i planen, at nedsættelsen skal gøres permanent. På minussiden tæller det også, at alle beløbsgrænser på skatteområdet ikke vil blive pristalsreguleret i en periode på to år. Dermed går borgerne i denne periode glip af den skattebesparelse, som den årlige indeksering giver.
For et ægtepar uden hjemmeboende børn, hvor begge ægtefæller tjener omkring 500.000 kr. årligt og derfor er berettiget til det maksimale beskæftigelsesfradrag, men ikke betaler mellemskat, kan effekten illustreres således:
Økonomisk gevinst ved lavere fødevaremoms | 7.100 kr. |
Merudgift til elektricitet, anslået | - 3.900 kr. |
Nettogevinst | 3.200 kr. |
Merskat i år med fastfrosne beløbsgrænser* | - 2.500 kr. |
Nettogevinst i år uden regulering af beløbsgrænser | 700 kr. |
*Merskatten er beregnet på basis af beløbsgrænserne for personfradrag, jobfradrag og beskæftigelsesfradrag i 2026, i alt 120.500 kr. og med en mistet regulering på 4 % pr. år og en skatteværdi på 26 %.
Nettogevinsten på de 3.200 kr. betyder, at ægteparret vil få ca. 60 kr. mere at handle ind for hver uge, men kun omkring 13 kr. om ugen i de to år, hvor beløbsgrænserne ikke reguleres. Hos børnefamilier vil gevinsten ved lavere madmoms alt andet lige blive højere, men til gengæld vil de ofte også have et større elforbrug. Hvis kun den ene ægtefælle er berettiget til det maksimale beskæftigelsesfradrag vil merskatten som følge af fastfrysningen af beløbsgrænserne være mindre.
I forhold til fødevaremomsen er det ved beregningen forudsat, at borgerne også på sigt får den fulde gevinst ved at indføre differentieret moms, hvilket næppe nogen forventer vil ske.
Regeringens plan om at afskaffe mellemskatten vil give en skattelettelse på op til 10.250 kr. pr. person, som kommer oveni den økonomiske gevinst ved lavere madmoms. For et ægtepar, hvor begge ægtefæller tjener mere end overgrænsen for mellemskat, vil det betyde, at de får en samlet nettogevinst på ca. 23.700 kr., svarende til ca. 2.000 kr. om måneden. Lidt mindre i de to år, hvor beløbsgrænserne ikke reguleres, hvilket vil koste dem lidt mere end vist i eksemplet ovenfor, da grænsen for beregning af topskat ikke hæves i de to år. En del i denne gruppe vil også blive påvirket negativt af regeringens plan om at lægge loft over rentefradraget.
For de få, der står til at skulle betale toptopskat i 2026 for første gang, vil gevinsten selvsagt blive endnu større, da denne skat ifølge regeringsgrundlaget skal afskaffes. De fleste i denne gruppe vil dog nok have en formue på over 10 mio. kr. Den skattebesparelse, de opnår, vil derfor nok i mange tilfælde blive mere end opvejet af fordoblingen af arveafgiften for større formuer.
/Employees/BOTOR.jpg)