Skattestyrelsen har i sin kommunikation omkring årsopgørelsen for 2025 flere gange fremhævet, at fristen for at rette i årsopgørelsen i år ekstraordinært er forlænget fra den 1. maj til den 20. maj. Det er sket for at give borgerne bedre tid, da det i de første uger efter åbningen kan være svært at komme igennem på telefonen til Skattestyrelsen, som rigtig mange borgere kontakter for at få hjælp til årsopgørelsen.
I virkeligheden har fristen næsten ingen betydning. Også efter den 20. maj 2026 er det muligt at få ændret årsopgørelsen for 2025, hvis noget er glemt. Ændringen sker blot efter et andet regelsæt, idet der i så fald formelt er tale om genoptagelse af en skatteansættelse.
Den eneste forskel mellem at indberette ændringerne før og efter skæringsdatoen er reelt, at der efter denne skal gives en nærmere forklaring på ændringen i en særlig dialogboks på TastSelv. Det skal der ikke før. Er der tale om en glemt indkomst, kan der i princippet blive tale om bøde, hvis indkomsten indberettes efter skæringsdatoen, men der findes næppe mange – om overhovedet nogen – eksempler på, at der i praksis er givet bøde ved en kortvarig fristoverskridelse.
I virkeligheden er det snarere årsopgørelsen for 2022, som bør være i fokus i disse dage. Når det gælder glemte fradrag for dette år, smækkes porten nemlig i ved midnatstid den 1. maj 2026. Herefter er det kun skatteansættelsen for 2023 og fremefter, der kan ændres.
Gamle skatteansættelser kan ganske vist altid ændres også efter skæringsdatoen, men dette gælder kun, hvis der foreligger særlige omstændigheder, og det anses så godt som aldrig at være tilfældet, når det gælder glemte fradrag. Vi bærer selv ansvaret, hvis vi kommer for sent. En nyere afgørelse fra Landsskatteretten er et godt eksempel på den strenge praksis.
Sagen handlede om en mand, som i sommeren 2021 rettede henvendelse til Skattestyrelsen efter at have opdaget, at hans gamle mor – der aldrig havde brugt en pc, og som var fritaget for at bruge NemID – ikke havde fået fradrag for et aktietab på knap 50.000 kr. på årsopgørelsen for indkomståret 2015.
Anmodningen blev afslået af Skattestyrelsen med den begrundelse, at fristen for genoptagelse for dette år udløb den 1. maj 2019. Den afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten, der bemærkede, at sagen skulle afgøres ud fra praksis om glemte fradrag, og at moderens alder og fritagelse for NemID ikke kunne ses som en særlig omstændighed.
Umiddelbart skulle man tro, at forældelsesreglerne er de samme for Skattestyrelsen som for borgerne. Det er de også, men kun på papiret. Når det gælder glemte indkomster, er Skattestyrelsen nemlig ikke bundet af nogen forældelsesfrist, hvis forglemmelsen skyldes grov uagtsomhed, og det anses næsten altid for at være tilfældet.
Den ulige retsstilling kan nogle gange give helt absurde resultater. I en dom fra 2022 gav Østre Landsret således Skattestyrelsen medhold i, at styrelsen på den ene side kunne forhøje en skatteansættelse med ikke selvangivne aktiegevinster for årene 2004, 2006 og 2007, uden samtidig at godkende fradrag for tab på de selv samme værdipapirer i årene 2005 og 2008. Årene med overskud kunne ændres, fordi den manglende selvangivelse blev anset for groft uagtsomt. Årene med underskud kunne ikke ændres, fordi der ikke forelå særlige omstændigheder. Helt urimeligt, synes vi. Det gælder især, fordi påstanden om grov uagtsomhed næsten altid kun er en løftestang for at ændre en gammel skatteansættelse. I praksis er det sjældent, at der rent faktisk gives bøder.
/Employees/IBP.jpg)
