Bruttolønsordninger er en samlet betegnelse for aftaler, hvor en lønmodtager accepterer en lønnedgang for i stedet at modtage et eller flere personalegoder fra sin arbejdsgiver. Der er således tale om personalegoder, som reelt ikke koster arbejdsgiveren noget bortset fra lidt administration.
Når sådanne ordninger overhovedet er interessante, skyldes det skattereglerne. Mens penge-løn altid beskattes krone for krone, er det ikke alle personalegoder, som beskattes med et beløb svarende til værdien af godet. En række bestemte goder beskattes således med et mindre beløb eller slet ikke, og for disse goder er en bruttotrækordning en fordel.
De personalegoder, som det kan være interessant for lønmodtagere selv at betale for via en bruttolønsnedgang, er følgende:
Som det fremgår, er der tale om goder, som mange arbejdsgivere frivilligt tilbyder at betale som en del af deres personalepolitik – altså uden egenbetaling fra medarbejdernes side. Ganske mange firmaer tilbyder således fx at betale for en sundhedsforsikring og for parkering ved arbejdspladsen for deres medarbejdere, ligesom mange har en ordning med fri telefon. I så fald er en bruttolønsordning omkring goderne selvsagt ikke interessant.
Bruttolønsordninger godkendes kun af Skattestyrelsen, hvis en række betingelser er opfyldt. Dem kan du læse mere om i denne publikation.
Selvom en medarbejder selv finansierer et personalegode via en lønnedgang, er der stadig tilfælde, hvor der skal medtages et beløb som A-indkomst på dennes lønseddel, fordi godet på trods af selvfinansieringen stadig er skattepligtigt i et eller andet omfang. Sker dette ikke, hæfter arbejdsgiveren for den ikke indeholdte kildeskat, ligesom medarbejderen senere kan få en efterskat.
Når det gælder fri telefon, skal der medtages et beløb på 291,67 kr. pr. måned (2026-niveau) på lønsedlen. Det samme er tilfældet for privat internet, hvis dette ikke giver adgang til arbejdsgiverens netværk via en VPN-forbindelse. Beløbet er også det samme, hvis både en fri telefon og det private internet uden netværksadgang til arbejdspladsen betales via en bruttolønsordning.
I de tilfælde, hvor den skattepligtige del af et bruttolønsfinansieret personalegode svarer til den faktiske udgift, vil en bruttolønsordning som oftest være en decideret ulempe for lønmodtageren. I så fald er det bedre, at medarbejderandelen trækkes af den ansattes løn efter skat. Ellers betaler medarbejderne både den fulde udgift via lønnedgangen plus skatten af godet.
Det er fx tilfældet med sundhedsordninger og sundhedsforsikringer, som også dækker i fritiden, og hvor medarbejderen er skattepligtig af den del af præmien, som dækker denne del. I sådanne tilfælde er det mere fordelagtigt for medarbejderen at betale den særskilte præmie for fritidsdækningen af beskattede midler, fordi der i så fald intet er at beskatte.
/Employees/BOTOR.jpg)
