For vordende pensionister fylder overvejelserne om deres fremtidige økonomi ganske meget. For dem, der gennem mange år har indskudt penge på en ratepension, handler det især om, hvor mange år pensionen skal udbetales over, og om den helt eller delvist skal omlægges til en livrente. Fordelen ved en ratepension er, at den typisk giver en højere udbetaling end en livrente, og at en ikke-udbetalt opsparing bliver udbetalt til ens arvinger (begunstigede), hvis man dør før udløbet af den valgte udbetalingsperiode. En livrente giver en lavere udbetaling. Til gengæld fortsætter udbetalingerne frem til den dag, man dør, uanset hvor gammel man bliver. Det er muligt at tilkøbe både en garantiperiode og en ægtefælledækning til en livrente for det tilfælde, at man dør tidligt, men den slags koster i form af en (markant) reduktion af de løbende pensionsudbetalinger.
En ratepension skal mindst udbetales over 10 år og højst over 30 år. Hvis udbetalingen af en ratepension strækkes længst muligt – altså over 30 år – vil den nok for de fleste dække resten af livet og dermed økonomisk være mere attraktiv end en livrente, men uden det sikkerhedsnet som livrenten giver, hvis man bliver meget gammel.
Den økonomiske tilskyndelse for seniorer til at fortsætte på arbejdsmarkedet er stor: Op til folkepensionsalderen i form af et særligt beskæftigelsesfradrag og efter skæringsdagen dels ved, at arbejdsindkomst ikke modregnes i folkepensionen – heller ikke i tillægget – dels i form af muligheden for en skattefri seniorpræmie. Det udnytter flere og flere. Ifølge en nylig analyse fra Sampension arbejdede næsten 14 % af de 67-årige folkepensionsmodtagere fuldtid i juni 2026. Fire år tidligere – i juli 2022 – var det blot 2,5 %, der gjorde det, jf. fx denne nyhed fra TV2 Øst.
I takt med at den skattefrie seniorpræmie øges, vil flere og flere folkepensionister givetvis fortsætte med at arbejde, og et stigende antal af disse vil derfor nærme sig de 70 år, før de sætter gang i udbetalingerne fra deres ratepension. Mange af dem vil nok umiddelbart tænke, at der ikke er grund til at overveje en omlægning af opsparingen til en livrente, da de ved udbetaling over 30 år vil være dækket næsten til deres 100-års dag. Sådan er det imidlertid ikke. De 30 år regnes nemlig hverken fra folkepensionsalderen eller fra den dato, hvor udbetalingen sættes i gang, men fra et langt tidligere tidspunkt. Det viser et svar fra skatte- og vækstministeren til Folketingets Skatteudvalg.
Ifølge ministersvaret beregnes de 30 år fra det tidspunkt, hvorfra udbetalinger fra ratepensionen tidligst kunne være startet. Det er som udgangspunkt tre eller fem år før folkepensionsalderen, men for ordninger oprettet før 1. maj 2007 – hvilket nok er tilfældet hos mange af dem, der i disse år nærmer sig folkepensionsalderen – er pensionsudbetalingsalderen mellem 60 og 61 ½ år. Faktisk kan udbetalinger herfra altid startes, når indehaveren fylder 60 år – uanset folkepensionsalderen.
Ifølge svaret kan en person født i første halvår af 1960 og med en ratepension oprettet før 1. maj 2007 kun strække udbetalingerne til en alder af 91½ år. Sætter den pågældende person først udbetalingerne i gang som 69-årig – to år efter opnåelsen af folkepensionsalderen (67 år) og efter udbetalingen af andet års skattefrie seniorpræmie – vil udbetalingen skulle ske over højst 22½ år og slutte således i 2051, hvor den pågældende runder de 91 år.
Konklusionen er derfor, at udbetaling af en ratepension over 30 år reelt kun er mulig for dem, der forlader arbejdsmarkedet, inden de når folkepensionsalderen. Ikke for dem, der gerne vil arbejde længere og vente med udbetalingerne til de stopper på jobbet. Reglerne understøtter således ikke det ellers udtalte ønske om at få flere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, men måske er der håb. I det omtalte svar bemærker skatteministeren, at det kan overvejes at give reglerne for udbetaling af ratepensioner et eftersyn.
/Employees/BOTOR.jpg)
