Aktier i udenlandske depoter giver ofte uventede skatteregninger
Aktier i udenlandske depoter giver ofte uventede skatteregninger
Investorer, der har aktier i udenlandske depoter, skal selv indberette disse til Skattestyrelsen. Sker det ikke, mistes adgangen til tabsfradrag. Det kan føre til beskatning af penge, der ikke opleves som tjent.
I Danmark er vi vant til, at Skattestyrelsen automatisk får indberetninger fra fx arbejdsgivere, pengeinstitutter, pensionsselskaber, velgørende organisationer og fagforeninger. Altså om alle vores økonomiske forhold.
Når det gælder aktiviteter i udlandet, får Skattestyrelsen ingen automatiske indberetninger. Det betyder imidlertid ikke, at styrelsen er uden redskaber i forhold til at få kendskab til den slags. Med jævne mellemrum indhenter Skattestyrelsen således oplysninger fra danske pengeinstitutter om både private og virksomheders pengeoverførsler til og fra udlandet – de såkaldte money transferprojekter – hvilket meget ofte fører til endog betydelige indkomstreguleringer.
Hertil kommer, at Skattestyrelsen også modtager informationer fra udenlandske skattemyndigheder via en såkaldt CRS-ordning, der bygger på en OECD-aftale mellem mere end 100 lande om udveksling af oplysninger til bekæmpelse af skattesnyd. Det er et system, hvorigennem Skattestyrelsen blandt andet modtager oplysninger om danskeres investeringer gennem udenlandske finansvirksomheder. Den slags afføder meget ofte indkomstreguleringer, hvilket kan illustreres med en netop offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.
Sagen handlede om en mand, som Skattestyrelsen fra skattemyndighederne i Nederlandene – formentlig Luxemburg – havde fået oplysninger om, at han i 2020 havde solgt aktier fra et depot hos en dér hjemmehørende online børsmæglervirksomhed.
Skattemyndighederne kontaktede på den baggrund manden med anmodning om nærmere oplysninger om hans handel med aktier fra den pågældende platform, hvilket han beredvilligt gav dem. I forlængelse heraf forhøjede Skattestyrelsen hans aktieindkomst for 2019 og 2020 med henholdsvis 492.943 kr. og 646.608 kr., hvilket inklusive restskattetillæg og morarenter formentlig samlet set udløste en efterskat på ikke under 500.000 kr.
Skattestyrelsens opgørelse af hans aktiehandler indeholdt kun de tilfælde, hvor der var solgt aktier med gevinst. Ikke de tilfælde, hvor investeringen havde givet tab. Dette skyldes, at skattereglerne indeholder en særlig bestemmelse om, at tab på aktier, der er købt i udlandet, kun kan modregnes i gevinster, hvis der senest den 1. juli året efter købsåret, er sket en detaljeret indberetning til Skattestyrelsen om købet. En regel, som manden ikke havde efterlevet.
I sin klage til Landsskatteretten oplyste manden, at det skyldtes sygdom, at han ikke havde indberettet købsoplysningerne til Skattestyrelsen, og at han fandt det uretfærdigt, at han skulle betale skat af penge, han rent faktisk ikke havde tjent, idet hans tab var større end hans gevinster.
Landsskatteretten stadfæstede imidlertid afgørelsen med en bemærkning om, at reglerne om indberetningspligt ikke rummer nogen dispensationsmulighed, og at oplysningerne om hans sygdom ikke kunne føre til et andet resultat.
Afgørelsen er en vigtig påmindelse til de formentlig ganske mange investorer, der handler aktier mv. på udenlandske platforme, om senest den 1. juli 2026 at indberette deres køb i 2025 til Skattestyrelsen. Dette gælder også selvom aktierne stadig er i behold. Indberetningspligten følger nemlig købsåret og ikke salgsåret. For aktier købt i 2024 eller tidligere er det allerede for sent. Også for sådanne køb kan det imidlertid være en god idé at indberette købet, da dette kan få betydning i en eventuel bødesag, som meget ofte følger i kølvandet på en indkomstregulering i de tilfælde, hvor der er solgt aktier med gevinst fra udenlandske depoter uden oplysning på årsopgørelsen.
Når det gælder aktiviteter i udlandet, får Skattestyrelsen ingen automatiske indberetninger. Det betyder imidlertid ikke, at styrelsen er uden redskaber i forhold til at få kendskab til den slags. Med jævne mellemrum indhenter Skattestyrelsen således oplysninger fra danske pengeinstitutter om både private og virksomheders pengeoverførsler til og fra udlandet – de såkaldte money transferprojekter – hvilket meget ofte fører til endog betydelige indkomstreguleringer.
Hertil kommer, at Skattestyrelsen også modtager informationer fra udenlandske skattemyndigheder via en såkaldt CRS-ordning, der bygger på en OECD-aftale mellem mere end 100 lande om udveksling af oplysninger til bekæmpelse af skattesnyd. Det er et system, hvorigennem Skattestyrelsen blandt andet modtager oplysninger om danskeres investeringer gennem udenlandske finansvirksomheder. Den slags afføder meget ofte indkomstreguleringer, hvilket kan illustreres med en netop offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.
Beskatning af penge, der ikke er tjent
Sagen handlede om en mand, som Skattestyrelsen fra skattemyndighederne i Nederlandene – formentlig Luxemburg – havde fået oplysninger om, at han i 2020 havde solgt aktier fra et depot hos en dér hjemmehørende online børsmæglervirksomhed. Skattemyndighederne kontaktede på den baggrund manden med anmodning om nærmere oplysninger om hans handel med aktier fra den pågældende platform, hvilket han beredvilligt gav dem. I forlængelse heraf forhøjede Skattestyrelsen hans aktieindkomst for 2019 og 2020 med henholdsvis 492.943 kr. og 646.608 kr., hvilket inklusive restskattetillæg og morarenter formentlig samlet set udløste en efterskat på ikke under 500.000 kr.
Skattestyrelsens opgørelse af hans aktiehandler indeholdt kun de tilfælde, hvor der var solgt aktier med gevinst. Ikke de tilfælde, hvor investeringen havde givet tab. Dette skyldes, at skattereglerne indeholder en særlig bestemmelse om, at tab på aktier, der er købt i udlandet, kun kan modregnes i gevinster, hvis der senest den 1. juli året efter købsåret, er sket en detaljeret indberetning til Skattestyrelsen om købet. En regel, som manden ikke havde efterlevet.
I sin klage til Landsskatteretten oplyste manden, at det skyldtes sygdom, at han ikke havde indberettet købsoplysningerne til Skattestyrelsen, og at han fandt det uretfærdigt, at han skulle betale skat af penge, han rent faktisk ikke havde tjent, idet hans tab var større end hans gevinster.
Landsskatteretten stadfæstede imidlertid afgørelsen med en bemærkning om, at reglerne om indberetningspligt ikke rummer nogen dispensationsmulighed, og at oplysningerne om hans sygdom ikke kunne føre til et andet resultat.
/Employees/IBP.jpg)
