Efter de gældende regler anses hverken søskende eller deres børn for nærtstående i forhold til arve- og gaveafgiftsreglerne. Gaver til sådanne beskattes derfor i 2026 som personlig indkomst med mindst omkring 38 %, mens der af arv skal betales en effektiv afgift på 36,25 %.
Fra næste år ændres reglerne markant.
Når det gælder arv og gaver til søskende, har Folketinget for længst besluttet, at disse skal anses for nærtstående. Loven herom er blot ikke trådt i kraft endnu. Det gør den først til nytår. Den har virkning for gaver, der gives den 1. januar 2027 og derefter, og for arv, der udloddes fra samme tidspunkt. I forhold til arv er det uden betydning, hvornår arveladeren er død.
Ændringen har stor økonomisk betydning. Når det gælder arv, falder afgiften med et beløb på 212.500 kr. for hver million kroner, der arves af søskende. Når det gælder gaver, er betydningen endnu større. Her vil ændringen betyde en besparelse på mindst omkring 230.000 kr. for hver million kroner i gave, men meget mere for dem, der betaler mellemskat og evt. topskat og måske endda toptopskat. I beløbene er der set bort fra bundfradrag.
Det er vores forventning, at de nye regler vil medføre en markant stigning i antallet og omfanget af pengegaver til søskende i stedet for rentefrie familielån, som hidtil ofte har været det mest optimale redskab, når formuende har ønsket at hjælpe deres søskende.
Ændringen gælder kun for arv og gaver til egne søskende – ikke for donationer til en ægtefælles søskende, det vil sige til svogre og svigerinder. En gave fra en velhavende kvinde til hendes mands søster eller bror vil også fremadrettet være indkomstskattepligtig. Det vil nok få nogen til at overveje i første omgang at give en sådan gave til sin egen ægtefælle – hvilket uanset beløbets størrelse kan ske afgiftsfrit – hvorefter denne kan give gaver til sine søskende. Gøres det ikke umiddelbart efter og ikke med de samme beløb, vil en sådan fremgangsmåde næppe kunne anses for omgåelse.
Især for barnløse er søskendes børn ofte en meget nær relation, som mange ønsker at betænke. Da Folketinget i sin tid besluttede, at søskende skulle anses for nærtstående, kom deres børn desværre ikke med i denne gruppe.
I finanslovsaftalen for 2026 blev det imidlertid aftalt, at nevøer og niecer skulle indlemmes i gruppen af nærtstående, men kun i forhold til arv. Den krævede lovændring nåede dog ikke at blive vedtaget inden valget, men i en nylig pressemeddelelse har skatteministeren bekræftet, at den nye regering vedstår sig aftalen og vil genfremsætte lovforslaget herom. Vi forventer, at også denne ændring får virkning for arv, der udloddes den 1. januar 2027 og derefter.
Det forhold, at ændringen kun kommer til at gælde for arv, vil formentlig betyde, at mange – så længe, de lever – nok vil kanalisere støtte til nevøer og niecer gennem disses forældre. Det vil formentlig især gælde for støtte, der ikke overstiger grænsen for afgiftsfri gaver.
Som det ser ud nu, forventer vi, at arv og gaver til søskende og deres børn fra 2027 vil blive enten afgiftsbelagt eller beskattet med følgende satser:
| Søskende | Nevøer og niecer |
Arv | 15 % | 15 % |
Gaver | 15 % | Mindst ca. 38 % |
/Employees/HBH.jpg)
