Utidssvarende skatteregler for SAFE-notes og HATCH-aftaler
Utidssvarende skatteregler for SAFE-notes og HATCH-aftaler
Hvis regeringen skal leve op til sin egen ambition om at gøre Danmark til verdens bedste iværksætterland, er der brug for, at den får vedtaget nogle hensigtsmæssige skatteregler for de såkaldte SAFE-notes, der kan skaffe kapital til startups.
For nylig kunne man på bootstrapping.dk læse en artikel om de udfordringer, som det giver startups, at vi i Danmark ikke har skatteregler, der understøtter brugen af investeringsværktøjet SAFE, der er en forkortelse af ”Simple Agreement for Future Equity”, og som giver startups mulighed for at rejse kapital uden at skulle værdiansætte virksomheden. I USA bruger angiveligt 60 % af alle startups denne mulighed for at låne penge mod at give långiverne ret til på visse betingelser at købe aktier til en forud fastsat pris.
En SAFE minder på mange måder om en konvertibel obligation, hvor indehaveren kan vælge mellem at få sine penge tilbagebetalt eller få lånet konverteret til aktier, men i modsætning til sådanne har indehaveren af en SAFE ikke noget krav på at kunne få sine penge tilbage.
En anden forskel er, at udstedelse af en SAFE kan ske uden et større papirarbejde, I den omtalte artikel fremhæves det således, at det standardiserede format gør det muligt at spare udgifter til juridisk og skattemæssig bistand, og at det derfor sikrer, at stiftere kan bruge deres tid på innovation og produktudvikling. Når produktet ikke desto mindre ikke bruges i Danmark i videre omfang, skyldes det som nævnt de skattemæssige konsekvenser, der i korte træk kan beskrives således:
I Danmark sidestilles investering i SAFE-notes hverken med køb af en konvertibel obligation eller med et pengeudlån, men derimod med køb af en lodseddel. Det har Landsskatteretten fastslået i en kendelse, som du kan læse her. Årsagen er den usikkerhed, der er forbundet med, om långiveren får sine penge tilbage, herunder at kravet ikke uden videre kan sendes til inkasso.
Hvis investoren ender med at få sine penge tilbage, beskattes han eller hun af forskellen mellem indfrielsesbeløbet og det beløb, som der oprindelig blev udlånt. Får investoren mulighed for at konvertere det udlånte beløb til aktier – og udnytter denne mulighed – beskattes denne af forskellen mellem værdien af de modtagende aktier og det udlånte beløb. Et eventuelt tab vil hverken for selskaber eller for private investorer være fradragsberettiget. Det gælder uanset, om der sker kontant tilbagebetaling eller tilbagebetaling med aktier.
For udstederen af en SAFE betyder afgørelsen efter vores vurdering, at selskabet vil være skattepligtigt af det modtagende lånebeløb i det år, hvori lånet etableres, fordi der skattemæssigt er tale om en præmie for en lodseddel. Det er desuden ikke givet, at selskabet vil have nogen form for fradrag, hvis lånet senere tilbagebetales eller konverteres til aktier.
En variation af SAFE-notes er de såkaldte HATCH-aftaler, hvorved Business Angels mod betaling af et vederlag – en såkaldt Warrant Premium – til et selskab får ret til under visse betingelser at kunne erhverve aktier i dette. Om en sådan aftale udtalte Skatterådet i en afgørelse fra 2023, at den i skattemæssig henseende ville skulle anses for en finansiel kontrakt, idet der var tale om en option på en tegningsret.
Kvalifikationen som en finansiel kontrakt indebærer, at investorer vil skulle beskattes af gevinsten – opgjort som forskellen mellem den betalte præmie og den værdi, som tegningsretten kan tænkes at have – som enten kapitalindkomst (private investorer) eller almindelig indkomst (selskaber), og at gevinst/tab vil skulle opgøres efter lagerprincippet, hvilket giver store udfordringer i forhold til at udfinde værdien af kontakten. Et eventuelt tab vil i princippet være fradragsberettiget, men for private investorer vil tabet kun kunne modregnes i gevinster på andre finansielle kontrakter. For det udstedende selskab, vil den modtagende præmie i første omgang være skattepligtig som en lagergevinst på den finansielle kontrakt.
En SAFE minder på mange måder om en konvertibel obligation, hvor indehaveren kan vælge mellem at få sine penge tilbagebetalt eller få lånet konverteret til aktier, men i modsætning til sådanne har indehaveren af en SAFE ikke noget krav på at kunne få sine penge tilbage.
En anden forskel er, at udstedelse af en SAFE kan ske uden et større papirarbejde, I den omtalte artikel fremhæves det således, at det standardiserede format gør det muligt at spare udgifter til juridisk og skattemæssig bistand, og at det derfor sikrer, at stiftere kan bruge deres tid på innovation og produktudvikling. Når produktet ikke desto mindre ikke bruges i Danmark i videre omfang, skyldes det som nævnt de skattemæssige konsekvenser, der i korte træk kan beskrives således:
SAFE Notes
I Danmark sidestilles investering i SAFE-notes hverken med køb af en konvertibel obligation eller med et pengeudlån, men derimod med køb af en lodseddel. Det har Landsskatteretten fastslået i en kendelse, som du kan læse her. Årsagen er den usikkerhed, der er forbundet med, om långiveren får sine penge tilbage, herunder at kravet ikke uden videre kan sendes til inkasso.Hvis investoren ender med at få sine penge tilbage, beskattes han eller hun af forskellen mellem indfrielsesbeløbet og det beløb, som der oprindelig blev udlånt. Får investoren mulighed for at konvertere det udlånte beløb til aktier – og udnytter denne mulighed – beskattes denne af forskellen mellem værdien af de modtagende aktier og det udlånte beløb. Et eventuelt tab vil hverken for selskaber eller for private investorer være fradragsberettiget. Det gælder uanset, om der sker kontant tilbagebetaling eller tilbagebetaling med aktier.
For udstederen af en SAFE betyder afgørelsen efter vores vurdering, at selskabet vil være skattepligtigt af det modtagende lånebeløb i det år, hvori lånet etableres, fordi der skattemæssigt er tale om en præmie for en lodseddel. Det er desuden ikke givet, at selskabet vil have nogen form for fradrag, hvis lånet senere tilbagebetales eller konverteres til aktier.
HATCH-aftaler
En variation af SAFE-notes er de såkaldte HATCH-aftaler, hvorved Business Angels mod betaling af et vederlag – en såkaldt Warrant Premium – til et selskab får ret til under visse betingelser at kunne erhverve aktier i dette. Om en sådan aftale udtalte Skatterådet i en afgørelse fra 2023, at den i skattemæssig henseende ville skulle anses for en finansiel kontrakt, idet der var tale om en option på en tegningsret.Kvalifikationen som en finansiel kontrakt indebærer, at investorer vil skulle beskattes af gevinsten – opgjort som forskellen mellem den betalte præmie og den værdi, som tegningsretten kan tænkes at have – som enten kapitalindkomst (private investorer) eller almindelig indkomst (selskaber), og at gevinst/tab vil skulle opgøres efter lagerprincippet, hvilket giver store udfordringer i forhold til at udfinde værdien af kontakten. Et eventuelt tab vil i princippet være fradragsberettiget, men for private investorer vil tabet kun kunne modregnes i gevinster på andre finansielle kontrakter. For det udstedende selskab, vil den modtagende præmie i første omgang være skattepligtig som en lagergevinst på den finansielle kontrakt.