Tid for fonde til at kigge på deres hensættelser
Tid for fonde til at kigge på deres hensættelser
De hensættelser til uddeling til almenvelgørende og almennyttige formål, som fonde foretog tilbage i 2020, skal være uddelt inden udgangen af 2025, hvis de ikke skal efterbeskattes. Problemet kan ikke løses ved at foretage nye hensættelser.
Fonde beskattes i princippet efter samme regler som selskaber og betaler derfor 22 % i skat af deres skattepligtige indkomst. Fonde kan imidlertid skattemæssigt foretage fradrag for uddelinger til velgørende formål og for hensættelser til den slags. Det betyder, at nogle fonde i et vidst omfang selv kan afgøre størrelsen af deres skattebetaling.
Fonde kan – ligesom foreninger – fritages for at indsende selvangivelse (oplysningsskema), og i stedet nøjes med en særlig erklæring. Denne mulighed kræver, at to betingelser er opfyldt. Dels at fonden ikke har nogen form for erhvervsmæssig indkomst, fx indkomst ved udlejning af lokaler til tredjemand. Dels at fonden ikke har øvrig skattepligtig indkomst, herunder formueafkast, på over 100.000 kr.
Den omstændighed, at en fond kan nøjes med en erklæring, udelukker ikke, at den skal betale skat. Det skal den nemlig, hvis den har øvrig indkomst over 25.000 kr. Det har Landsskatteretten fastslået i en nylig offentliggjort afgørelse, som kan læses her.
Ligesom selskaber skal fonde normalt betale acontoskat to gange om året, men reglerne gælder ikke for fonde, hvis første indkomstår blev påbegyndt før den 29. januar 1992. Uanset om en fond opkræves acontoskat eller ej, har den mulighed for at foretage frivillig indbetaling af skat i årets løb – og derved undgå restskattetillæg – hvilket dog kun få nok gør. Det ville ellers i mange tilfælde nok være fordelagtigt, idet fonde sjældent skal låne til betaling af skat. En frivillig indbetaling betyder tilmelding til acontoskatteordningen, hvis fonden ikke allerede er omfattet af denne.
Som nævnt kan fonde ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst foretage fradrag for hensættelser til fremtidige uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål. Det er ikke et krav, at der er truffet beslutning om hensættelsen inden udløbet af det indkomstår, hvori fradraget ønskes foretaget. En fond med kalenderårsregnskab skal således blot beslutte hensættelsen inden den 1. juli i det efterfølgende år. Det er dermed muligt at udskyde beslutningen om hensættelsen til det regnskabsmæssige resultat for året er kendt. Den fradragsberettigede hensættelse må gerne foretages med runde tal og skal ikke specificeres.
Foretagne hensættelser skal være anvendt til formålet inden fem år efter udløbet af hensættelsesåret. Hensættelser foretaget i 2020 skal dermed være uddelt inden udgangen af 2025 for at undgå efterbeskatning. Ved ”uddelt” forstås, at fonden skal have truffet beslutning om uddelingen og underrettet modtageren herom. Pengene skal ikke nødvendigvis være udbetalt.
Effektueres en hensættelse ikke inden for femårsfristen, sker der som nævnt efterbeskatning. Det sker ved en genoptagelse af skatteansættelsen for hensættelsesåret og ikke ved en forhøjelse af indkomsten i det år, hvori femårsperioden udløber. Efterbeskatningen kan derfor ikke undgås ved at foretage nye hensættelse.
Ved efterbeskatningen forhøjes skatteansættelsen for henlæggelsesåret ikke kun med det foretagne fradrag. De ubrugte beløb forhøjes med et tillæg på 5 % for hvert år, der er gået. For henlæggelser fra 2020, der ikke er brugt inden udgangen af i år, skal der således betales skat af et beløb på 125.000 kr. for hver 100.000 kr., der er fratrukket. Og af den restskat, som efterbeskatningen udløser, skal der ikke bare betales almindeligt restskattetillæg, men også morarenter for hele perioden. Selvom det på grund af fradragsmuligheden kan være fristende at foretage hensættelser, kan det derfor ikke betale sig at gøre det, hvis der ikke er reelle planer om at effektuere disse.
Fonde kan – ligesom foreninger – fritages for at indsende selvangivelse (oplysningsskema), og i stedet nøjes med en særlig erklæring. Denne mulighed kræver, at to betingelser er opfyldt. Dels at fonden ikke har nogen form for erhvervsmæssig indkomst, fx indkomst ved udlejning af lokaler til tredjemand. Dels at fonden ikke har øvrig skattepligtig indkomst, herunder formueafkast, på over 100.000 kr.
Den omstændighed, at en fond kan nøjes med en erklæring, udelukker ikke, at den skal betale skat. Det skal den nemlig, hvis den har øvrig indkomst over 25.000 kr. Det har Landsskatteretten fastslået i en nylig offentliggjort afgørelse, som kan læses her.
Ligesom selskaber skal fonde normalt betale acontoskat to gange om året, men reglerne gælder ikke for fonde, hvis første indkomstår blev påbegyndt før den 29. januar 1992. Uanset om en fond opkræves acontoskat eller ej, har den mulighed for at foretage frivillig indbetaling af skat i årets løb – og derved undgå restskattetillæg – hvilket dog kun få nok gør. Det ville ellers i mange tilfælde nok være fordelagtigt, idet fonde sjældent skal låne til betaling af skat. En frivillig indbetaling betyder tilmelding til acontoskatteordningen, hvis fonden ikke allerede er omfattet af denne.
Hensættelser til senere uddelinger
Som nævnt kan fonde ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst foretage fradrag for hensættelser til fremtidige uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål. Det er ikke et krav, at der er truffet beslutning om hensættelsen inden udløbet af det indkomstår, hvori fradraget ønskes foretaget. En fond med kalenderårsregnskab skal således blot beslutte hensættelsen inden den 1. juli i det efterfølgende år. Det er dermed muligt at udskyde beslutningen om hensættelsen til det regnskabsmæssige resultat for året er kendt. Den fradragsberettigede hensættelse må gerne foretages med runde tal og skal ikke specificeres.
Frist på fem år
Foretagne hensættelser skal være anvendt til formålet inden fem år efter udløbet af hensættelsesåret. Hensættelser foretaget i 2020 skal dermed være uddelt inden udgangen af 2025 for at undgå efterbeskatning. Ved ”uddelt” forstås, at fonden skal have truffet beslutning om uddelingen og underrettet modtageren herom. Pengene skal ikke nødvendigvis være udbetalt.
Efterbeskatning
Effektueres en hensættelse ikke inden for femårsfristen, sker der som nævnt efterbeskatning. Det sker ved en genoptagelse af skatteansættelsen for hensættelsesåret og ikke ved en forhøjelse af indkomsten i det år, hvori femårsperioden udløber. Efterbeskatningen kan derfor ikke undgås ved at foretage nye hensættelse.Ved efterbeskatningen forhøjes skatteansættelsen for henlæggelsesåret ikke kun med det foretagne fradrag. De ubrugte beløb forhøjes med et tillæg på 5 % for hvert år, der er gået. For henlæggelser fra 2020, der ikke er brugt inden udgangen af i år, skal der således betales skat af et beløb på 125.000 kr. for hver 100.000 kr., der er fratrukket. Og af den restskat, som efterbeskatningen udløser, skal der ikke bare betales almindeligt restskattetillæg, men også morarenter for hele perioden. Selvom det på grund af fradragsmuligheden kan være fristende at foretage hensættelser, kan det derfor ikke betale sig at gøre det, hvis der ikke er reelle planer om at effektuere disse.