Skattemyndighederne sætter lup på bilhandlere
Skattemyndighederne sætter lup på bilhandlere
Personalerabat er helt normalt i mange virksomheder, og som udgangspunkt giver det ikke skattemæssige udfordringer, hvis en arbejdsgiver sælger sine varer til medarbejderne til kostpris. Når det gælder nye biler, er sagen dog en anden.
For nylig kunne man på finans.dk læse, at Coop har nedsat sin personalerabat fra 10 % til 5 %, hvilket ifølge artiklen svarer til den rabat, som ansatte i Salling Group får på fødevareindkøb i Bilka, Føtex og Netto. Den slags personalegoder er ikke skattepligtige, så længe arbejdsgiveren ikke sælger varerne med tab – altså til under sin kostpris – men som altid er der ingen regler uden undtagelser.
Motorstyrelsen udsendte således fort kort tid siden en pressemeddelelse om, at den sammen med Skattestyrelsen vil se nærmere på tilfælde, hvor bilhandlere har solgt nye eller nyere biler til ansatte eller andre nærtstående til forhandlerens indkøbspris og efterfølgende købt bilerne tilbage igen for derefter at sælge dem i det fri marked med pænt store avancer.
Det første salg til den lave pris medfører nemlig en kunstigt lav registreringsafgift, hvilket giver plads for en større fortjeneste end normalt, når bilen efter at være købt tilbage fra medarbejderen sælges i det fri marked. Styrelsen nævner i den forbindelse et eksempel med en bilhandler, der inden for en kortere årrække har solgt over 250 biler til en gruppe på 30-40 ansatte og efterfølgende købt bilerne tilbage igen.
Ifølge en artikel på motormagasinet.dk har Motor- og Skattestyrelsen foreløbig udtaget 22 forhandlere til en nærmere undersøgelse, der omfatter 1.300 biler og 200 personer. Det fremgår ikke, hvilke mærker og prisklasser, der er tale om, men vi antager, at der primært er tale om benzin- og dieselbiler i prisklassen 4-500.000 kr., fordi det er biler med en ikke ubetydelig registreringsafgift. Der kan dog også være enkelte lidt dyrere biler imellem.
Selvom kontrollen hos bilhandlerne nok primært sker med henblik på opkrævning af yderligere registreringsafgift hos disse, så kan skattekrav mod medarbejderne ikke udelukkes. I pressemeddelelsen skriver Motorstyrelsen således, at fremgangsmåden kan få skattemæssige konsekvenser for de interne købere, hvis disse har fået en økonomisk gevinst ved den kunstigt lave købspris for bilen.
Vi opfatter udsagnet som en skjult henvisning til en afgørelse fra 2017, hvor en medarbejder i et bilhus blev beskattet af den økonomiske fordel – opgjort til knap 189.000 kr. – ved at have købt to styk Nissan Qashqai hos sin arbejdsgiver og efterfølgende solgt dem tilbage til denne med avance. Det skattepligtige beløb var opgjort som forskellen mellem bilernes markedspris på købstidspunktet og den faktiske købspris og svarede i grove træk til den opnåede avance.
Afgørelsen tager ikke stilling til, om der vil kunne ske beskatning, hvis medarbejderen ikke har tilbagesolgt en bil med avance, men blot til nogenlunde samme pris. Altså uden værditab. Efter vores opfattelse er det ikke givet, at der er hjemmel til beskatning af et sådant ”sparet” værditab.
Motorstyrelsen udsendte således fort kort tid siden en pressemeddelelse om, at den sammen med Skattestyrelsen vil se nærmere på tilfælde, hvor bilhandlere har solgt nye eller nyere biler til ansatte eller andre nærtstående til forhandlerens indkøbspris og efterfølgende købt bilerne tilbage igen for derefter at sælge dem i det fri marked med pænt store avancer.
Det første salg til den lave pris medfører nemlig en kunstigt lav registreringsafgift, hvilket giver plads for en større fortjeneste end normalt, når bilen efter at være købt tilbage fra medarbejderen sælges i det fri marked. Styrelsen nævner i den forbindelse et eksempel med en bilhandler, der inden for en kortere årrække har solgt over 250 biler til en gruppe på 30-40 ansatte og efterfølgende købt bilerne tilbage igen.
Ifølge en artikel på motormagasinet.dk har Motor- og Skattestyrelsen foreløbig udtaget 22 forhandlere til en nærmere undersøgelse, der omfatter 1.300 biler og 200 personer. Det fremgår ikke, hvilke mærker og prisklasser, der er tale om, men vi antager, at der primært er tale om benzin- og dieselbiler i prisklassen 4-500.000 kr., fordi det er biler med en ikke ubetydelig registreringsafgift. Der kan dog også være enkelte lidt dyrere biler imellem.
Beskatning hos medarbejderen
Selvom kontrollen hos bilhandlerne nok primært sker med henblik på opkrævning af yderligere registreringsafgift hos disse, så kan skattekrav mod medarbejderne ikke udelukkes. I pressemeddelelsen skriver Motorstyrelsen således, at fremgangsmåden kan få skattemæssige konsekvenser for de interne købere, hvis disse har fået en økonomisk gevinst ved den kunstigt lave købspris for bilen. Vi opfatter udsagnet som en skjult henvisning til en afgørelse fra 2017, hvor en medarbejder i et bilhus blev beskattet af den økonomiske fordel – opgjort til knap 189.000 kr. – ved at have købt to styk Nissan Qashqai hos sin arbejdsgiver og efterfølgende solgt dem tilbage til denne med avance. Det skattepligtige beløb var opgjort som forskellen mellem bilernes markedspris på købstidspunktet og den faktiske købspris og svarede i grove træk til den opnåede avance.
Afgørelsen tager ikke stilling til, om der vil kunne ske beskatning, hvis medarbejderen ikke har tilbagesolgt en bil med avance, men blot til nogenlunde samme pris. Altså uden værditab. Efter vores opfattelse er det ikke givet, at der er hjemmel til beskatning af et sådant ”sparet” værditab.