Skatteguide til lokalpolitikere
Skatteguide til lokalpolitikere
Politikere skal betale skat af kampagnebidrag, som de modtager udenom partiforeningen. Det gælder også for små MobilePay-indbetalinger til egen konto og for bidrag i form af betalte støtteannoncer eller rådighed over en kampagnebil.
Tirsdag den 18. november 2025 afholdes der kommunal- og regionsvalg i hele Danmark. Kandidatlisterne og strategien for valgkampen er nok allerede på plads de fleste steder, men arbejdet med indsamling af midler til finansiering af den bekostelige valgkamp går formentlig først rigtig i gang efter sommerferien.
Skattereglerne for dem, der stiller op til valget, er for så vidt ganske enkle. Økonomisk støtte, der modtages via en partiforening og som derfor indgår i regnskabet for denne, er skattefri, hvorimod støtte, der modtages personligt, er skattepligtig som personlig indkomst. Det vil sige med en marginalskat på op til ca. 52 %. Der vil i givet fald som udgangspunkt ikke kunne opnås fradrag for de udgifter, som de modtagne valgkampbidrag anvendes til dækning af.
Umiddelbart skulle man på den baggrund tro, at alle kandidater ville have en interesse i at sikre, at alle bidrag går til partiforeningen, men erfaringerne fra tidligere viser, at sådan går det ikke altid. Nok primært fordi der er stor forskel mellem de enkelte kandidaters evner til og mulighed for at skaffe penge til valgkampen. De bedste i den retning har derfor ikke overraskende et ønske om at kunne disponere over de midler, som de skaffer, hvilket ikke alle partiforeninger måske er indstillet på. Derfor ser vi jævnligt eksempler på tiltag, der er tænkt som en løsning på denne udfordring.
Inden for de senere år er der set flere eksempler på stiftelse af foreninger, hvis eneste formål har været at indsamle midler til finansiering af en valgkamp for en specifik politiker. Om dette koncept udtalte Skattestyrelsen i et ministersvar fra 2023, at det kan udløse beskatning hos politikeren, hvis alle donationerne til en sådan forening anvendes til fordel for kun en enkelt person, fordi denne i så fald anses for rette indkomstmodtager.
Et andet koncept, som flere politikere angiveligt har brugt, har været at give afkald på indtægt for bestemte opgaver mod, at opdraggiveren i stedet har givet et bidrag til partikassen eller til en personlig forening. Om en sådan fremgangsmåde udtalte Skattestyrelsen i samme ministersvar, at politikeren i så fald er skattepligtig af donationen, da det er denne, som har bestemt, at betalingen skal tilgå partiet eller foreningen. Hvis politikeren derimod på forhånd har givet et blankt afkald på honorering, vil denne som udgangspunkt ikke kunne beskattes af et bidrag, som opdraggiveren på eget initiativ giver til partiet eller til en anden forening.
Tidligere valgkampe har vist, at mikrodonationer i form af bidrag via MobilePay kan føre til overraskende store beløb og derfor være en vigtig finansieringskilde i en dyr valgkamp. Mange lokalpolitikere vil derfor givetvis bruge dette værktøj i den kommende valgkamp, hvor vi nok kommer til at se mange opslag på de sociale medier med opfordring til at give bidrag via MobilePay. Skattemæssigt er det i denne forbindelse helt afgørende, hvem der ejer den konto, som indbetalingerne sker til. Tilhører kontoen partiforeningen, så indbetalingerne bliver en del af partiregnskabet, vil der som udgangspunkt ikke kunne ske beskatning hos politikeren, mens det modsatte er tilfældet, hvis kontoen tilhører politikeren.
Hvis politikere afholder såkaldte kaffe-kage-arrangementer eller ligefrem fundraising middage, hvor deltagerne får mulighed for at møde politikeren mod at give et bidrag til dennes valgkamp, er det også afgørende, hvortil disse bidrag indbetales, idet kun indbetaling til en konto tilhørende partiforeningen sikrer politikeren mod en skatteregning. Det fremgår af dette afsnit i Skattestyrelsens juridiske vejledning.
Skattereglerne for dem, der stiller op til valget, er for så vidt ganske enkle. Økonomisk støtte, der modtages via en partiforening og som derfor indgår i regnskabet for denne, er skattefri, hvorimod støtte, der modtages personligt, er skattepligtig som personlig indkomst. Det vil sige med en marginalskat på op til ca. 52 %. Der vil i givet fald som udgangspunkt ikke kunne opnås fradrag for de udgifter, som de modtagne valgkampbidrag anvendes til dækning af.
Umiddelbart skulle man på den baggrund tro, at alle kandidater ville have en interesse i at sikre, at alle bidrag går til partiforeningen, men erfaringerne fra tidligere viser, at sådan går det ikke altid. Nok primært fordi der er stor forskel mellem de enkelte kandidaters evner til og mulighed for at skaffe penge til valgkampen. De bedste i den retning har derfor ikke overraskende et ønske om at kunne disponere over de midler, som de skaffer, hvilket ikke alle partiforeninger måske er indstillet på. Derfor ser vi jævnligt eksempler på tiltag, der er tænkt som en løsning på denne udfordring.