Skattefradrag for privates tab på pengeudlån
Skattefradrag for privates tab på pengeudlån
Har du lånt penge til et lokalt mikrobryggeri, til en iværksætter med en god idé eller til en købmandsbutik i dit sommerhusområde, så er du faktisk berettiget til fradrag for dit tab, hvis du ender med ikke at få pengene tilbage.
Risikovillig kapital findes i mange former. Når det gælder privates pengeudlån, opfattes den slags ikke altid som risikobetonet, men ofte mere som et ønske om at hjælpe. Det kan være til nogen, der er ramt af stor ulykke eller som ikke kan låne andre steder, fordi de ikke er tilstrækkelig kreditværdige. Nogle gange handler det om få tusinde kroner. Andre gange om større beløb.
Ender et privat pengeudlån med tab, fordi låntageren går konkurs eller dør, har långiveren fradrag for sit tab, hvis dette overskrider en bagatelgrænse på 2.000 kr. Et tab på 1.500 kr. berettiger altså ikke til tabsfradrag, mens et tab på fx 10.000 kr. kan fratrækkes i sin helhed.
Tabet skal indtastes i rubrik 39 på årsopgørelsen og har i skattemæssig henseende karakter af negativ kapitalindkomst. Det betyder, at skatteværdien af tabet – altså den reelle skattebesparelse, der opnås via dette – for de fleste nok ligger omkring 33 %.
Tabet kan fratrækkes i det år, hvori det er endeligt konstateret. Den omstændighed, at låntagen er insolvent og ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, vil ikke være tilstrækkeligt til, at långiveren kan få fradrag for sit tab. Det skal være endeligt konstateret. Er der fx tale om lån til et anpartsselskab, der er gået konkurs efter at have drevet en virksomhed, vil tabet normalt kunne fratrækkes i det år, hvori der fra kurator modtages besked om, at der ikke bliver penge til kreditorer uden sikkerhed.
Der findes to undtagelser fra reglen om tabsfradrag. Der kan således ikke opnås fradrag for tab på lån til nærtstående, hvilket først og fremmest omfatter lån til børn, ægtefælle og forældre mv. Lån til lidt fjernere slægtninge, fx til nevøer og niecer, er derimod ikke undtaget og giver derfor ret til fradrag, hvis det ender med et tab.
Den anden undtagelse gælder i forhold til hovedaktionærer, som ikke kan opnå fradrag for tab på almindelige pengeudlån til deres selskab. De har dog mulighed for fradrag, hvis deres udlån sker i form af et konvertibelt gældsbrev.
Det er en grundlæggende betingelse for fradrag, at det kan dokumenteres, at der overhovedet har været tale om et lån, jf. denne nyligt offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.
Sagen handlede om en mand, der i 2016 ydede et lån på 132.000 kr. til en mangeårig ven, der afgik ved døden i 2019, og hvis bo var uden midler til at indfri lånet. At der var tale om et lån kunne alene dokumenteres ved, at långiveren ved overførslen af pengene havde skrevet ”lån” som posteringstekst på både sin og modtagerens konto.
Dette var imidlertid ikke tilstrækkeligt til at opnå tabsfradrag. Landsskatteretten henviste i sin afgørelse til, at der ikke forelå noget gældsbrev mellem parterne, ligesom der ikke var fremlagt oplysninger om rykkere for afdrag eller korrespondance mellem parterne om afvikling af gælden. Landsskatteretten fandt det derfor ikke godtgjort, at der var tale om et reelt låneforhold med en forpligtelse til tilbagebetaling af pengene.
Afgørelsen kan godt forekomme lidt streng, men den er et fint eksempel på de ganske strenge krav, der stilles til dokumentationen for, at der reelt er tale om et lån. Det betyder ikke nødvendigvis, at der skal være tale om et lån med renter og afdrag. Et rentefrit anfordringsgældsbrev, som det kendes fra lån i familieforhold, vil som udgangspunkt være tilstrækkeligt.
Skattefradrag
Ender et privat pengeudlån med tab, fordi låntageren går konkurs eller dør, har långiveren fradrag for sit tab, hvis dette overskrider en bagatelgrænse på 2.000 kr. Et tab på 1.500 kr. berettiger altså ikke til tabsfradrag, mens et tab på fx 10.000 kr. kan fratrækkes i sin helhed.Tabet skal indtastes i rubrik 39 på årsopgørelsen og har i skattemæssig henseende karakter af negativ kapitalindkomst. Det betyder, at skatteværdien af tabet – altså den reelle skattebesparelse, der opnås via dette – for de fleste nok ligger omkring 33 %.
Tabet kan fratrækkes i det år, hvori det er endeligt konstateret. Den omstændighed, at låntagen er insolvent og ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, vil ikke være tilstrækkeligt til, at långiveren kan få fradrag for sit tab. Det skal være endeligt konstateret. Er der fx tale om lån til et anpartsselskab, der er gået konkurs efter at have drevet en virksomhed, vil tabet normalt kunne fratrækkes i det år, hvori der fra kurator modtages besked om, at der ikke bliver penge til kreditorer uden sikkerhed.
Undtagelser
Der findes to undtagelser fra reglen om tabsfradrag. Der kan således ikke opnås fradrag for tab på lån til nærtstående, hvilket først og fremmest omfatter lån til børn, ægtefælle og forældre mv. Lån til lidt fjernere slægtninge, fx til nevøer og niecer, er derimod ikke undtaget og giver derfor ret til fradrag, hvis det ender med et tab.Den anden undtagelse gælder i forhold til hovedaktionærer, som ikke kan opnå fradrag for tab på almindelige pengeudlån til deres selskab. De har dog mulighed for fradrag, hvis deres udlån sker i form af et konvertibelt gældsbrev.
Dokumentation
Det er en grundlæggende betingelse for fradrag, at det kan dokumenteres, at der overhovedet har været tale om et lån, jf. denne nyligt offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.Sagen handlede om en mand, der i 2016 ydede et lån på 132.000 kr. til en mangeårig ven, der afgik ved døden i 2019, og hvis bo var uden midler til at indfri lånet. At der var tale om et lån kunne alene dokumenteres ved, at långiveren ved overførslen af pengene havde skrevet ”lån” som posteringstekst på både sin og modtagerens konto.
Dette var imidlertid ikke tilstrækkeligt til at opnå tabsfradrag. Landsskatteretten henviste i sin afgørelse til, at der ikke forelå noget gældsbrev mellem parterne, ligesom der ikke var fremlagt oplysninger om rykkere for afdrag eller korrespondance mellem parterne om afvikling af gælden. Landsskatteretten fandt det derfor ikke godtgjort, at der var tale om et reelt låneforhold med en forpligtelse til tilbagebetaling af pengene.