Regnskabsmæssig behandling af aktiebaseret vederlæggelse
Regnskabsmæssig behandling af aktiebaseret vederlæggelse
Aktieløn findes i mange former og under mange betegnelser. Den regnskabsmæssige behandling beror altid på substansen af ordningen og afgøres ikke ud fra den formelle betegnelse af denne.
Antallet af virksomheder, der benytter aktiebaserede incitamentsprogrammer til vederlæggelse af medarbejdere, direktion og/eller bestyrelse, antages at være stigende. Som oftest er det især de skattemæssige konsekvenser for medarbejderne af en given ordning, som er i fokus, men i vores optik er det også vigtigt at være opmærksom på de regnskabsmæssige konsekvenser for virksomheden. Dels fordi disse kan være forskellige alt efter, om der er tale om en ordning med fantomaktier – altså en kontantbaseret ordning – eller om en egenkapitalbaseret ordning, typisk warrants, hvor der erhverves ret til tegning af aktier til en på forhånd aftalt kurs.
Der kan også være tale om en ordning med gratis aktier, som medarbejderne modtager fx efter fem års ansættelse, men hvor omkostningerne til ordningen regnskabsmæssigt vil veje tungest i de første år, hvis retten til aktierne optjenes successivt, og regnskabet aflægges efter IFRS-principper.
Ordninger med fantomaktier er kendetegnet ved, at medarbejderne mv. får mulighed for at få en kontant økonomisk gevinst – en bonus – hvis værdien af selskabets aktier stiger mellem tildelings- og udnyttelsestidstidspunktet, men uden at være ejer af disse.
Sådanne ordninger påfører virksomheden en økonomisk forpligtelse, der sammen med den tilhø-rende omkostning skal indregnes i årsregnskabet i takt med, at medarbejderne opfylder optjeningsbetingelserne i aftalen.
Forpligtelsen skal som udgangspunkt måles til nettorealisationsværdi, hvilket svarer til forskellen markedskursen på balancetidspunktet og den i aftalen aftalte kurs på tildelingstidspunktet. Heri ligger, at der hvert år frem til afregningstidspunktet skal foretages en vurdering af gældsforpligtelsen.
I den årlige vurdering skal der både ses på kursudviklingen og på, hvor mange af medarbejderne, der reelt forventes at være ansat på udnyttelsestidspunktet og dermed berettiget til en udbetaling.
Hvis kursen ved udgangen af tildelingsåret er uændret i forhold til tildelingstidspunktet, vil der således ikke skulle afsættes nogen forpligtelse. Heller ikke selvom der på dette tidspunkt fortsat forventes en værdistigning i de efterfølgende år.
Hvis kursen omvendt er steget, vil der skulle afsættes en forpligtelse svarende hertil, men justeret i forhold til forventningerne til, hvor mange af de medarbejdere, som har modtaget tilsagnet, der forventes at være ansat på udnyttelsestidspunktet og dermed berettiget til udbetalingen.
Hvis medarbejderne tildeles warrants, altså en ret til på et fremtidigt tidspunkt at tegne nye aktier til en på forhånd aftalt kurs, har dette ingen umiddelbar regnskabsmæssig betydning for virksomheden.
I det år, hvori medarbejderne udnytter deres tegningsret og kontant indbetaler deres respektive tegningsbeløb, behandles dette regnskabsmæssigt som en tilgang på egenkapitalen. Den økonomiske fordel, som medarbejderne opnår ved at kunne tegne aktierne til en kurs, der er lavere end disses markedsværdi, skal altså ikke udgiftsføres som en personaleomkostning.
Der gælder andre regler, hvis virksomheden følger IFRS-standarder. I så fald skal der årligt udgiftsføres et beløb svarende til medarbejdernes økonomiske fordel. Beløbet modposteres på egenkapitalen. De modposteringer, der i optjeningsperioden er foretaget på egenkapitalen, tilbageføres ikke i det år, hvori tegningsretterne udnyttes.
Der kan også være tale om en ordning med gratis aktier, som medarbejderne modtager fx efter fem års ansættelse, men hvor omkostningerne til ordningen regnskabsmæssigt vil veje tungest i de første år, hvis retten til aktierne optjenes successivt, og regnskabet aflægges efter IFRS-principper.
Kontantbaserede ordninger
Ordninger med fantomaktier er kendetegnet ved, at medarbejderne mv. får mulighed for at få en kontant økonomisk gevinst – en bonus – hvis værdien af selskabets aktier stiger mellem tildelings- og udnyttelsestidstidspunktet, men uden at være ejer af disse.Sådanne ordninger påfører virksomheden en økonomisk forpligtelse, der sammen med den tilhø-rende omkostning skal indregnes i årsregnskabet i takt med, at medarbejderne opfylder optjeningsbetingelserne i aftalen.
Forpligtelsen skal som udgangspunkt måles til nettorealisationsværdi, hvilket svarer til forskellen markedskursen på balancetidspunktet og den i aftalen aftalte kurs på tildelingstidspunktet. Heri ligger, at der hvert år frem til afregningstidspunktet skal foretages en vurdering af gældsforpligtelsen.
I den årlige vurdering skal der både ses på kursudviklingen og på, hvor mange af medarbejderne, der reelt forventes at være ansat på udnyttelsestidspunktet og dermed berettiget til en udbetaling.
Hvis kursen ved udgangen af tildelingsåret er uændret i forhold til tildelingstidspunktet, vil der således ikke skulle afsættes nogen forpligtelse. Heller ikke selvom der på dette tidspunkt fortsat forventes en værdistigning i de efterfølgende år.
Hvis kursen omvendt er steget, vil der skulle afsættes en forpligtelse svarende hertil, men justeret i forhold til forventningerne til, hvor mange af de medarbejdere, som har modtaget tilsagnet, der forventes at være ansat på udnyttelsestidspunktet og dermed berettiget til udbetalingen.
Egenkapitalbaserede ordninger
Hvis medarbejderne tildeles warrants, altså en ret til på et fremtidigt tidspunkt at tegne nye aktier til en på forhånd aftalt kurs, har dette ingen umiddelbar regnskabsmæssig betydning for virksomheden.I det år, hvori medarbejderne udnytter deres tegningsret og kontant indbetaler deres respektive tegningsbeløb, behandles dette regnskabsmæssigt som en tilgang på egenkapitalen. Den økonomiske fordel, som medarbejderne opnår ved at kunne tegne aktierne til en kurs, der er lavere end disses markedsværdi, skal altså ikke udgiftsføres som en personaleomkostning.
Der gælder andre regler, hvis virksomheden følger IFRS-standarder. I så fald skal der årligt udgiftsføres et beløb svarende til medarbejdernes økonomiske fordel. Beløbet modposteres på egenkapitalen. De modposteringer, der i optjeningsperioden er foretaget på egenkapitalen, tilbageføres ikke i det år, hvori tegningsretterne udnyttes.