Reduceret moms på fødevarer – en smuk, men nok utopisk tanke
Reduceret moms på fødevarer – en smuk, men nok utopisk tanke
Skatteministeren har opdateret tallene for, hvor meget det vil koste statskassen, hvis der skulle indføres nul-moms på frugt og grønt, eller hvis momssatsen for alle fødevarer skulle nedsættes fra 25 % til 15 %.
Tanken om lavere moms på fødevarer tiltaler mange. Blandt de fleste formentlig ud fra en teori om, at det vil give især børnefamilier bedre muligheder for at købe økologiske produkter, eller i det mindste fødevarer af bedre kvalitet. Diskussionen om differenceret moms har efterhånden kørt i en del år og førte sidste år ligefrem til en analyse fra Skatteministeriet om emnet.
Tilbage i 2022 oplyste den daværende skatteminister, at det umiddelbart ville koste statskassen et årligt beløb på 5 mia. kr., hvis der skulle indføres nul-moms på frugt og grønt, og at det ville koste mere end 8 mia. kr. at sænke momssatsen for alle fødevarer bare til 15 %.
Nu er tallene blevet opdateret. I et nyligt svar til Folketingets Skatteudvalg oplyser Skatteministeren, at nul-moms på frugt og grønt nu skønnes at ville koste statskassen 6,6 mia. kr., mens en nedsættelse af momssatsen for alle fødevarer til 15 % umiddelbart vil koste hele 12,9 mia. kr.
I forhold til EU-retten er der intet til hinder for, at Danmark ligesom mange af vores nabolande kan indføre differencerede momssatser. Alligevel er der i vores øjne ikke meget, som taler for, at det nogensinde kommer til at ske, blandt andet fordi:
1. Besparelsen for den enkelte familie vil være beskeden. Nul-moms på frugt og grønt vil fx give en månedlig besparelse på under 200 kr. til hver af landets 2,8 mio. husstande. Mindst til enlige, herunder pensionister. Lidt mere til børnefamilier med et stort forbrug.
2. Nedsættelse af momssatsen er en skattelettelse, som vil komme alle til gode. Også de vellønnede. Hvis målet er at hjælpe dem, der har det sværest, er differenceret moms ikke det mest oplagte redskab.
3. En momsnedsættelse vil efterlade et stort hul i statskassen, som alt andet lige skal udfyldes enten ved offentlige besparelser eller ved en forhøjelse af andre skatter og/eller afgifter. Den slags er det ikke nemt at finde flertal for.
4. Differenceret moms vil give administrativt bøvl hos virksomhederne. Supermarkederne vil af kommercielle årsager være glade for det, men for deres leverandører vil det blive et bureaukratisk onde, som de fleste nok helst vil være fri for.
5. Skattestyrelsens i forvejen stærkt udfordrede IT-systemer vil i tilfælde af indførelse af differenceret moms skulle tilføres endnu en facet. Det betyder store implementeringsomkostninger. I de seneste ministersvar anføres det, at differenceret moms ikke kan forventes implementeret i et moderniseret momssystem inden 2030.
Tilbage i 2022 oplyste den daværende skatteminister, at det umiddelbart ville koste statskassen et årligt beløb på 5 mia. kr., hvis der skulle indføres nul-moms på frugt og grønt, og at det ville koste mere end 8 mia. kr. at sænke momssatsen for alle fødevarer bare til 15 %.
Nu er tallene blevet opdateret. I et nyligt svar til Folketingets Skatteudvalg oplyser Skatteministeren, at nul-moms på frugt og grønt nu skønnes at ville koste statskassen 6,6 mia. kr., mens en nedsættelse af momssatsen for alle fødevarer til 15 % umiddelbart vil koste hele 12,9 mia. kr.
Meget taler imod
I forhold til EU-retten er der intet til hinder for, at Danmark ligesom mange af vores nabolande kan indføre differencerede momssatser. Alligevel er der i vores øjne ikke meget, som taler for, at det nogensinde kommer til at ske, blandt andet fordi:1. Besparelsen for den enkelte familie vil være beskeden. Nul-moms på frugt og grønt vil fx give en månedlig besparelse på under 200 kr. til hver af landets 2,8 mio. husstande. Mindst til enlige, herunder pensionister. Lidt mere til børnefamilier med et stort forbrug.
2. Nedsættelse af momssatsen er en skattelettelse, som vil komme alle til gode. Også de vellønnede. Hvis målet er at hjælpe dem, der har det sværest, er differenceret moms ikke det mest oplagte redskab.
3. En momsnedsættelse vil efterlade et stort hul i statskassen, som alt andet lige skal udfyldes enten ved offentlige besparelser eller ved en forhøjelse af andre skatter og/eller afgifter. Den slags er det ikke nemt at finde flertal for.
4. Differenceret moms vil give administrativt bøvl hos virksomhederne. Supermarkederne vil af kommercielle årsager være glade for det, men for deres leverandører vil det blive et bureaukratisk onde, som de fleste nok helst vil være fri for.
5. Skattestyrelsens i forvejen stærkt udfordrede IT-systemer vil i tilfælde af indførelse af differenceret moms skulle tilføres endnu en facet. Det betyder store implementeringsomkostninger. I de seneste ministersvar anføres det, at differenceret moms ikke kan forventes implementeret i et moderniseret momssystem inden 2030.