Opskriften på at undgå arbejdsudlejeskat
Opskriften på at undgå arbejdsudlejeskat
Landsskatteretten har i en sjælden set afgørelse givet en dansk elinstallatørvirksomhed medhold i, at den ikke hæftede for arbejdsudlejeskat for de elektrikere, som en udenlandsk underleverandør havde brugt på en opgave.
Danske virksomheder løser i vidt omfang problemet med mangel på arbejdskraft ved at bruge udlændinge. Ifølge en nylig undersøgelse fra Danske Byggefag har hver sjette medarbejder i bygge- og anlægsbranchen således udenlandsk pas. Samlet set er der angiveligt langt over 300.000 udlændinge på det danske arbejdsmarked.
En del af udlændingene er ansat i en virksomhed i deres hjemland, men udstationeret til at arbejde i Danmark på grundlag af en kontrakt mellem deres arbejdsgiver og en dansk virksomhed. En aftale om levering af mandskab til udførelse af specifikke opgaver her i landet. Den slags rummer betydelige skattemæssige risici, fordi den danske virksomhed er forpligtet til at indeholde dansk kildeskat med 35,6 % i betalingerne til den udenlandske underleverandør, hvis der i skattemæssig forstand er tale om arbejdsudleje og ikke entreprisearbejde. Hvorvidt der er tale om det ene eller andet, beror på en vurdering af de konkrete forhold, men handler meget om, hvem der har instruktionsbeføjelsen overfor de udenlandske arbejdere, og hvem der bærer den økonomiske risiko ved deres arbejde.
Vanskeligheden ved afgøre, hvorvidt der er tale om arbejdsudleje eller ej, kan illustreres med to nyere afgørelser fra Landsskatteretten, der begge handler om polske elektrikere udsendt til arbejde i Danmark. I den ene sag blev der statueret arbejdsudleje. Det kan du læse om i denne artikel. I den anden afgørelse – som er helt ny - blev der ikke statueret arbejdsudleje. Den afgørelse er lidt af en sjældenhed men kan få stor betydning fremadrettet, da den meget fint illustrerer, hvad der skal til for at undgå en af de regninger på arbejdsudlejeskat, som Skattestyrelsen meget ofte sender til virksomheder, der bruger arbejdskraft fra udenlandske underleverandører.
Sagen handlede om en mellemstor dansk elinstallationsvirksomhed med omkring 85 ansatte og afdelinger i syv byer. Selskabet havde til en opgave på et stort byggeri indgået en aftale med en polsk underleverandør om udførelse af en del af arbejdet.
Skattestyrelsen mente, at der var tale om arbejdsudleje, og rejste derfor krav mod den danske virksomhed om indbetaling af arbejdsudlejeskat med et samlet beløb på 1,3 mio. kr. for to år. Landsskatteretten gav imidlertid virksomheden medhold i, at der var tale om entreprisearbejde. Det skete med henvisning til følgende forhold:
Den omstændighed, at underleverandøren var en branchekollega, var således uden betydning. Afgørende blev nok den professionalisme, som samarbejdet fungerede under, herunder at det kunne dokumenteres, at den danske virksomhed ikke stod for instruktionen af underleverandørens medarbejdere, og at underleverandøren bar den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde.
En del af udlændingene er ansat i en virksomhed i deres hjemland, men udstationeret til at arbejde i Danmark på grundlag af en kontrakt mellem deres arbejdsgiver og en dansk virksomhed. En aftale om levering af mandskab til udførelse af specifikke opgaver her i landet. Den slags rummer betydelige skattemæssige risici, fordi den danske virksomhed er forpligtet til at indeholde dansk kildeskat med 35,6 % i betalingerne til den udenlandske underleverandør, hvis der i skattemæssig forstand er tale om arbejdsudleje og ikke entreprisearbejde. Hvorvidt der er tale om det ene eller andet, beror på en vurdering af de konkrete forhold, men handler meget om, hvem der har instruktionsbeføjelsen overfor de udenlandske arbejdere, og hvem der bærer den økonomiske risiko ved deres arbejde.
Vanskeligheden ved afgøre, hvorvidt der er tale om arbejdsudleje eller ej, kan illustreres med to nyere afgørelser fra Landsskatteretten, der begge handler om polske elektrikere udsendt til arbejde i Danmark. I den ene sag blev der statueret arbejdsudleje. Det kan du læse om i denne artikel. I den anden afgørelse – som er helt ny - blev der ikke statueret arbejdsudleje. Den afgørelse er lidt af en sjældenhed men kan få stor betydning fremadrettet, da den meget fint illustrerer, hvad der skal til for at undgå en af de regninger på arbejdsudlejeskat, som Skattestyrelsen meget ofte sender til virksomheder, der bruger arbejdskraft fra udenlandske underleverandører.
Polske elektrikere – part two
Sagen handlede om en mellemstor dansk elinstallationsvirksomhed med omkring 85 ansatte og afdelinger i syv byer. Selskabet havde til en opgave på et stort byggeri indgået en aftale med en polsk underleverandør om udførelse af en del af arbejdet. Skattestyrelsen mente, at der var tale om arbejdsudleje, og rejste derfor krav mod den danske virksomhed om indbetaling af arbejdsudlejeskat med et samlet beløb på 1,3 mio. kr. for to år. Landsskatteretten gav imidlertid virksomheden medhold i, at der var tale om entreprisearbejde. Det skete med henvisning til følgende forhold:
- Virksomheden havde over tid indgået hele 10 kontrakter med den polske underleverandør. Meget detaljerede kontrakter med arbejdstegninger og opregning af vilkårene for arbejdet og betalingen for dette.
- Den ene af de polske elektrikere fungerede som teamleder for de andre. Han var den polske underleverandørs ansvarlige på stedet og stod for instruktionen af de andre, ligesom han stod for kontakten til den danske virksomhed.
- Den polske virksomhed havde for egen regning udført reklamationsarbejde i forlængelse af deres arbejde på byggepladsen.
- Den danske virksomheds betalinger til den polske underleverandør oversteg i ikke ubetydeligt omfang den løn, som den polske virksomhed havde udbetalt til de udstationerede elektrikere, der blev aflønnet efter danske overenskomster.
Den omstændighed, at underleverandøren var en branchekollega, var således uden betydning. Afgørende blev nok den professionalisme, som samarbejdet fungerede under, herunder at det kunne dokumenteres, at den danske virksomhed ikke stod for instruktionen af underleverandørens medarbejdere, og at underleverandøren bar den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde.