Også golfklubber udfordres af skyhøje ejendomsvurderinger

På TV2 Øst kunne man for nylig se et indslag om Vallø Golfklub ved Køge, hvis bane fylder et areal på 71 hektar, der af Vurderingsstyrelsen er blevet ansat til en samlet værdi på små 100 mio. kr. ved den foreløbige 2023-vurdering. En vurdering, der på sigt vil medføre en årlig grundskyld på over 650.000 kr., hvilket er næsten det tredobbelte af det hidtidige niveau. Du kan læse mere om sagen i denne artikel på tv2east.dk.

Golfklubben i det østsjællandske er ikke den eneste, som kan se frem til stærkt stigende udgifter til grundskyld. Det kan langt de fleste af landets 186 golfklubber. Det gælder ikke kun de klubber, som selv ejer deres bane, men også dem hvis bane ejes af andre, da klubberne i sådanne tilfælde normalt belastes med ejerens grundskyld. Dansk Golf Union er derfor også gået ind i sagen, men foreløbig uden held. 

Skatteministeren har således for nylig meddelt Unionen, at han ikke har planer om at ændre vurderingsreglerne, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, og hvis mål er at skabe ensartede vurderinger. Ministeren synes at være af den opfattelse, at golfklubbernes udfordringer med stigende grundskyld må løses af kommunerne. Enten ved at give øgede tilskud til disse, eller ved at fritage klubberne for grundskyld, hvilket er en mulighed i forhold til de klubber, som selv ejer deres bane, men som kun få kommuner angiveligt gør brug af.

Årsagen

Forklaringen på de skyhøje vurderinger af golfbaner skal findes i vurderingsloven. Heri er det bestemt, at rekreative arealer skal værdiansættes til 1/10 af værdien af en parcelhusgrund i det pågældende område. Golfbaner er i forarbejderne til loven specifikt nævnt som et eksempel på et rekreativt areal. Som andre eksempler er nævnt campingpladser og forlystelsesparker, samt øvrige parker, legepladser og grønne områder i byzoner. 

Det sidste er forklaringen på, at grundejerforeninger nu opkræves grundskyld af deres fællesarealer, uagtet at disse – i modsætning til golfbaner – ikke har nogen værdi, og som oftest er tilskødet grundejerforeningerne for nul kroner. Det kan du læse mere om i denne artikel.  

Værdiansættelsesreglen rummer ingen dispensationsmulighed. Det betyder, at Vurderingsstyrelsen for alle rekreative arealer ikke har anden mulighed end at fastsætte grundværdien ud fra, hvad en parcelhusgrund i området koster. Det vil sige uden hensyntagen til, hvad jorden rent faktisk ville kunne sælges til. 

For golfbaner, som af gode grunde kræver store jordarealer, medfører det absurd høje vurderinger, som ligger mange gange over jordens faktiske værdi. Den fastsatte grundværdi er nemlig ikke udtryk for en antagelig handelsværdi af grunden, men alene et beskatningsgrundlag, og grundskylden er derfor heller ikke så meget en ejendomsskat, men mestendels en afgift på det at eje jord. Et samfundsbidrag.

Hvad kan klubberne gøre?

Det eneste, golfklubberne i første omgang kan gøre, er at undersøge, hvad en parcelhusgrund i området koster, og om golfbanens areal ganget med 1/10 af kvm-prisen for en sådan stemmer nogenlunde med vurderingen. Er dette ikke tilfældet, er der grund til at klage over vurderingen. 

Problemet er bare, at selv en vunden klagesag næppe vil reducere grundværdien til dennes faktiske markedsværdi. Udfordringen med den stigende grundskyld kan kun løses enten ved ændring af reglerne eller ved øgede kommunale tilskud. Det mest naturlige ville i vores optik være at ændre reglerne, fordi man i så fald samtidig kunne løse udfordringerne for grundejerforeninger.