Ny afgørelse: Gamer slap for stor momsregning
Ny afgørelse: Gamer slap for stor momsregning
Nogle gange fører momsreglerne til det absurde resultat, at der skal betales mere i moms, end der er tjent. Måske var det medvirkende til, at Landsskatteretten lod en gamer slippe for en momsregning.
Grænsen for momsregistrering ligger ved en omsætning inden for et kalenderår på bare 50.000 kr. Driver man økonomisk virksomhed og sælger for mere, skal man lade sig momsregistrere. Den regel kender næppe mange af de unge, som spiller Counter-Strike eller andre former for computerspil i deres fritid. Dette uanset at mange af dem handler med skins, der er et dekorativt element – en slags virtuel udsmykning – der får våben mv. til at se ud på en særlig flot måde.
For dem, der handler med skins for over 50.000 kr., får momsen karakter af en slags bruttoskat. Momsen beregnes nemlig af bruttosalgsindtægten, og der gives ikke fradrag for nogen form for købsmoms, da købene er sket hos private – altså uden moms. Den metode betyder, at en ellers overskudsgivende handel med skins kan blive konverteret til et underskud på grund af momsen. Det kan illustreres med en afgørelse fra Landsskatteretten i en sag, der temmelig usædvanligt endte med at blive afgjort til gamerens fordel.
Landsskatteretten nåede frem til, at gameren ikke drev økonomisk virksomhed og derfor ikke skulle betale moms. Det skete med den begrundelse, at de købte skins var anskaffet til brug for spillet og efter endt anvendelse solgt videre i samme stand til andre spillere og til nogenlunde samme pris. Spilleren havde således mere handlet i sin egenskab af gamer end for at lave forretning. Afgørelsen er konkret begrundet og ikke udtryk for, at gamere generelt ikke er i risiko for at skulle betale moms.
Afgørelsen betød, at det negative resultat blev ændret til et overskud på 21.143 kr., men omtaler ikke de skattemæssige konsekvenser heraf. Det er dog nærliggende at tro, at Skattestyrelsen har krævet beskatning af hele eller dele af overskuddet som en spekulationsgevinst. Det vil sige med samme argumentation, som kendes fra de mange sager om handel med kryptovaluta.
For dem, der handler med skins for over 50.000 kr., får momsen karakter af en slags bruttoskat. Momsen beregnes nemlig af bruttosalgsindtægten, og der gives ikke fradrag for nogen form for købsmoms, da købene er sket hos private – altså uden moms. Den metode betyder, at en ellers overskudsgivende handel med skins kan blive konverteret til et underskud på grund af momsen. Det kan illustreres med en afgørelse fra Landsskatteretten i en sag, der temmelig usædvanligt endte med at blive afgjort til gamerens fordel.
Gamer eller forretningsmand
Sagen handlede om en ung mand, der i sin gymnasietid brugte al sin fritid – i gennemsnit mere end 8 timer dagligt – på at spille Counter-Strike: Global Offensive og i den forbindelse havde handlet ganske meget med skins, herunder blandt andet for midler fra hans børneopsparing. I løbet af 2020 købte han således skins for i alt 474.754 kr. og solgte skins for 495.897 kr.
Skattestyrelsen mente, at gameren som følge af handlernes omfang måtte anses for at drive økonomisk virksomhed og rejste derfor krav om indbetaling af moms med 99.177 kr., hvilket betød, at resultatet af aktiviteten ændrede sig fra et overskud til et underskud:
| Indtægt ved salg af skins | 495.897 kr. |
| Moms | -99.177 kr. |
| Nettoindtægt | 396.720 kr. |
| Udgifter ved køb af skins | -474.754 kr. |
| Resultat | -78.034 kr. |
Landsskatteretten nåede frem til, at gameren ikke drev økonomisk virksomhed og derfor ikke skulle betale moms. Det skete med den begrundelse, at de købte skins var anskaffet til brug for spillet og efter endt anvendelse solgt videre i samme stand til andre spillere og til nogenlunde samme pris. Spilleren havde således mere handlet i sin egenskab af gamer end for at lave forretning. Afgørelsen er konkret begrundet og ikke udtryk for, at gamere generelt ikke er i risiko for at skulle betale moms.
Afgørelsen betød, at det negative resultat blev ændret til et overskud på 21.143 kr., men omtaler ikke de skattemæssige konsekvenser heraf. Det er dog nærliggende at tro, at Skattestyrelsen har krævet beskatning af hele eller dele af overskuddet som en spekulationsgevinst. Det vil sige med samme argumentation, som kendes fra de mange sager om handel med kryptovaluta.