Korrektion af moms, der er opkrævet ved en fejl
Korrektion af moms, der er opkrævet ved en fejl
Skattestyrelsen har lempet praksis for tilbagebetaling af moms, der er opkrævet med urette. Ændringen er især interessant for virksomheder, der har fået nægtet fradrag for købsmoms, og hvor leverandøren ikke vil medvirke til en korrektion af fejlen.
Momsreglerne er komplicerede. Det hænder derfor ikke så sjældent, at en virksomhed udsteder en faktura med moms, selvom den faktisk burde have været uden moms. Det kan fx være ved fakturering af leverancer, der er fritaget for moms, eller ved fakturering på tværs af landegrænser, hvor salget er omfattet af reglerne om reverse charge, eller hvor momsen skal betales i et andet land.
Selvom et momsbeløb er opkrævet ved en fejl, skal sælgeren stadig indbetale momsen til Skattestyrelsen. Konsekvensen af fejlen viser sig på kundesiden, idet køberen ikke har ret til fradrag for moms, som leverandøren har opkrævet med urette. Det er dermed køberne, der bærer risikoen, hvis sælgeren i en tvivlssituation vælger at lægge moms på en faktura uden at være forpligtet til det, hvilket sælgere af forsigtighedsgrunde nok af og til gør for ikke selv at løbe en risiko.
Skattestyrelsen har med et nyligt styresignal ændret (lempet) sin praksis for, hvordan der kan ske korrektion, når moms er opkrævet med urette. Tidligere var det et krav, at sælgeren overfor Skattestyrelsen forpligtede sig til at videregive den tilbagebetale moms til sine kunder. Det er det ikke længere. Nu er det alene en betingelse for tilbagebetaling, at sælgeren først udsteder en kreditnota, hvorved den oprindelige faktura med moms annulleres, og derefter en ny faktura uden moms. Spørgsmålet om videresendelse af den tilbagebetalte moms til den kunde, der har betalt denne, bliver herefter alene et forhold mellem sælger og køber.
Hvis sælgeren ikke vil medvirke til en korrektion af momsfejlen, kan også en køber, der har fået nægtet fradrag for den fejlagtigt betalte moms, anmode Skattestyrelsen om udbetaling af momsbeløbet. Dette forudsætter dog, at det anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for køberen at rette kravet mod leverandøren, og at leverandøren har indbetalt momsbeløbet til Skattestyrelsen. Korrektion efter den nye praksis kan ske med op til tre års tilbagevirkende kraft.
Der gælder tre situationer, hvor den nye praksis ikke finder anvendelse. Det gælder i første række, hvis tilbagebetaling efter en konkret vurdering anses for misbrug af reglerne. Det fremgår ikke af styresignalet, hvornår dette kan anses for tilfældet. Tilbagebetaling vil heller ikke kunne ske, hvis momsen er faktureret korrekt efter den på leveringstidspunktet gældende praksis, hvis denne senere underkendes af fx Landsskatteretten. Her foretager Skattestyrelsen en selvstændig vurde-ring af tilbagebetalingsmuligheden.
Endelig gælder praksisændringen ikke i de tilfælde, hvor en selvstændig, der har faktureret med moms, anses for at være lønmodtager. Her kan Skattestyrelsen stadig gøre en tilbagebetaling betinget af, at momsen videresendes til de kunder, der har betalt denne.
Selvom et momsbeløb er opkrævet ved en fejl, skal sælgeren stadig indbetale momsen til Skattestyrelsen. Konsekvensen af fejlen viser sig på kundesiden, idet køberen ikke har ret til fradrag for moms, som leverandøren har opkrævet med urette. Det er dermed køberne, der bærer risikoen, hvis sælgeren i en tvivlssituation vælger at lægge moms på en faktura uden at være forpligtet til det, hvilket sælgere af forsigtighedsgrunde nok af og til gør for ikke selv at løbe en risiko.
Ny praksis for korrektion af fejl
Skattestyrelsen har med et nyligt styresignal ændret (lempet) sin praksis for, hvordan der kan ske korrektion, når moms er opkrævet med urette. Tidligere var det et krav, at sælgeren overfor Skattestyrelsen forpligtede sig til at videregive den tilbagebetale moms til sine kunder. Det er det ikke længere. Nu er det alene en betingelse for tilbagebetaling, at sælgeren først udsteder en kreditnota, hvorved den oprindelige faktura med moms annulleres, og derefter en ny faktura uden moms. Spørgsmålet om videresendelse af den tilbagebetalte moms til den kunde, der har betalt denne, bliver herefter alene et forhold mellem sælger og køber.Hvis sælgeren ikke vil medvirke til en korrektion af momsfejlen, kan også en køber, der har fået nægtet fradrag for den fejlagtigt betalte moms, anmode Skattestyrelsen om udbetaling af momsbeløbet. Dette forudsætter dog, at det anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for køberen at rette kravet mod leverandøren, og at leverandøren har indbetalt momsbeløbet til Skattestyrelsen. Korrektion efter den nye praksis kan ske med op til tre års tilbagevirkende kraft.
Uden for praksis
Der gælder tre situationer, hvor den nye praksis ikke finder anvendelse. Det gælder i første række, hvis tilbagebetaling efter en konkret vurdering anses for misbrug af reglerne. Det fremgår ikke af styresignalet, hvornår dette kan anses for tilfældet. Tilbagebetaling vil heller ikke kunne ske, hvis momsen er faktureret korrekt efter den på leveringstidspunktet gældende praksis, hvis denne senere underkendes af fx Landsskatteretten. Her foretager Skattestyrelsen en selvstændig vurde-ring af tilbagebetalingsmuligheden.Endelig gælder praksisændringen ikke i de tilfælde, hvor en selvstændig, der har faktureret med moms, anses for at være lønmodtager. Her kan Skattestyrelsen stadig gøre en tilbagebetaling betinget af, at momsen videresendes til de kunder, der har betalt denne.