Håbløse regler for den skattemæssige behandling af softwareudgifter

Der er udsigt til, at vi indenfor en periode på kun tre år får tre forskellige slags regler for den skattemæssige behandling af udgifter til software. Mange virksomheder har behov for tilretning af deres systemer, for at de kan behandle udgifterne korrekt.

Reglerne for den skattemæssige behandling af virksomheders forskellige typer af udgifter til software er gået fra i 2024 at være meget enkle til i 2025 at være håbløst komplicerede til i 2026 at blive forbedret en lille smule.

 

2024

Det var dengang, hvor alt var godt og ukompliceret. Hvor alle typer af udgifter til software – både licensbetalinger og udviklingsomkostninger, herunder løn til egne ansatte – kunne fra-drages i takt med, at udgifterne blev afholdt.

 

2025

Med virkning fra i år er reglerne ændret, sådan at udgifter til software ikke længere kan fratrækkes umiddelbart. I stedet skal sådanne udgifter nu afskrives efter reglerne for driftsmidler og inventar. Altså saldoafskrives over en længere årrække. Reglen har virkning for udgifter, der er afholdt den 1. januar 2025 og derefter. Det betyder, at selskaber med skævt regnskabsår i regnskabsåret 2024/25 vil skulle opdele deres udgifter til den slags.

De nye regler gælder ikke betalinger for softwarelicenser, hvis disse licenser gælder for en tidsbegrænset periode. Betalinger for brug af fx Microsoft Office-pakken eller for brug af et online bogføringsprogram vil derfor normalt fortsat kunne fradrages i det år, hvori udgifterne afholdes.

Når det gælder betalinger for tidsubegrænsede licenser til software, udgifter til tilretning af den slags samt ikke mindst for udgifter til udvikling af ny software, herunder lønninger til egne softwareudviklere, skal sådanne udgifter derimod nu saldoafskrives. 

De nye regler giver virksomhederne et behov for at tilrette deres systemer, sådan at de udgifter, der i skattemæssig henseende skal aktiveres, nemt kan udfindes ved regnskabsafslutningen. Disse udgifter vil ikke nødvendigvis også skulle aktiveres regnskabsmæssigt, idet de skattemæssige og regnskabsmæssige regler for den slags ikke er de samme. Regnskabsmæssig aktivering af udgifter til softwareudvikling vil dog ifølge forarbejderne til skattereglerne tale for, at udgifterne også skattemæssigt skal aktiveres. 

Behovet for nye bogføringsprocedurer gælder ikke kun virksomheder med egenudvikling af software, men også virksomheder, der implementerer et nyt ERP-/regnskabssystem, eller som køber en ny version af en bestemt software i form af en tidsubegrænset licens til at bruge denne, og som i denne forbindelse bruger interne ressourcer på opsætning mv.  

 

2026

Regeringen har meldt ud, at den fra 1. januar 2026 vil genindføre muligheden for, at virksomhederne kan fratrække lønudgifter til egne ansattes udvikling af software i det år, hvori lønudgifterne afholdes. Dog kun for et beløb op til 5 mio. kr. årligt, hvilket nok svarer til lønnen for 10-15 softwareudviklere på fuld tid. Det forhold, at der indenfor beløbsgrænsen gives fradrag for løn til egne ansatte betyder, at det skattemæssigt vil være bedre at ansatte egne udviklere fremfor at bruge eksterne konsulenter. 

For de Tech Startups m.fl., der modtager såkaldt softfunding i form af skattepligtige tilskud fra fx Innobooster, vil tiltaget løse det problem, som de med regelændringen i 2025 har fået med at skulle betale skat af tilskuddene, fordi de ikke har haft fradragsberettigede udgifter at kunne modregne heri. Det ville være glædeligt, hvis Folketinget besindende sig og gav ændringen virkning allerede fra 2025, sådan at denne uhensigtsmæssighed aldrig når at få virkning. Hvorvidt det bliver tilfældet, vil vise sig, når lovforslaget til sin tid skal behandles.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.