De trælse Transfer Pricing-sager
De trælse Transfer Pricing-sager
Skattesager vedrørende koncerninterne prisfastsættelser handler sjældent om, at der ikke er betalt skat, men om fordeling af en skattebetaling mellem to lande. Det er tidskrævende sager, hvor den praktiske håndtering bør overvejes på et tidligt tidspunkt.
Både på Christiansborg og hos medierne synes der at være en opfattelse af, at TP-sager mest handler om virksomheder, der ved at fifle med deres koncerninterne priser, prøver at undgå at betale skat. Det er ikke tilfældet. Meget ofte handler det om, at en skattemyndighed i ét land, fx Danmark, rejser kritik af prisfastsættelserne i forhold til et selskab i et andet land, som har nogenlunde samme selskabsskatteprocent som Danmark, og hvor skatten derfor ikke internt i koncernen udgør en tilskyndelse til en bestemt pris. Det kan fx være i forhold til Sverige, hvor selskabsskatten p.t. er 20,6 %, eller England, hvor skattesatsen er på 25 %.
I de tilfælde, hvor Skattestyrelsen efter en TP-kontrol ændrer en skatteansættelse for et dansk selskab, hvilket ofte sker hele seks år tilbage i tid, udløser dette en øjeblikkelig skatteopkrævning for alle årene, hvor der ikke bare skal betales restskattetillæg, men også morarenter for alle disse. Det gælder uanset, at opkrævningen næsten altid burde modsvares af en tilbagebetaling af skat i et andet land, fordi en allokering af yderligere indkomst til Danmark alt andet lige burde modsvares af en lavere indkomst hos et koncernforbundet selskab i et andet land.
En sådan skattenedsættelse kommer imidlertid ikke automatisk, men forudsætter, at det danske selskab anmoder Skattestyrelsen om at indlede forhandlinger – en såkaldt Mutual Agreement Procedure (MAP) – med skattemyndighederne i det andet land, sådan at en given indkomst ikke beskattes begge steder. En sådan anmodning fremsættes som oftest samtidig med, at Skattestyrelsens afgørelse påklages til Landsskatteretten, men således at klagesagen med det samme stilles i bero indtil udfaldet af MAP-forhandlingerne er kendt, idet en klagebehandling måske ikke er relevant, hvis der findes en tilfredsstillende løsning på dobbeltbeskatningen.
Selvom en klage i princippet giver mulighed for at søge om henstand med betalingen af restskatten, så vælger mange at betale den med det samme for at stoppe rentetaxameteret, som kan føre til kæmpe opkrævninger. Som eksempel kan nævnes en konkret sag, hvor de danske skattemyndigheder i 2024 forhøjede skatteansættelserne for årene 2018-2022 for et dansk selskab med et samlet beløb på 120 mio. kr. Skatten heraf udgjorde et beløb på 26,4 mio. kr. (22 %), men restskattetillæg og morarenter betød, at den umiddelbare opkrævning var næsten 10,8 mio. kr. højere. Modparten i sagen var et engelsk selskab med en højere skatteprocent. I princippet skulle koncernen derfor gerne på sigt have et tilsvarende beløb tilbage i skat i England, men dette er ikke givet, da reglerne for forrentning af tilbagebetalingsbeløb sjældent er de samme som for opkrævningsbeløb.
Hvis en MAP-sag er med et andet EU-land vil sagen normalt blive anlagt under EU-voldgiftskonvention, hvilket giver de involverede selskaber en garanti for, at dobbeltbeskatningen ophæves seneste tre år efter igangsættelsen af processen. Er modparten i en MAP-sag et land udenfor EU, vil sagen blive anlagt efter det regelsæt, som fremgår af den skatteaftale, som Danmark almindeligvis har med det pågældende land. Det kan give udfordringer, da der i så fald ikke gælder nogen tidsfrist for en løsning og – endnu værre – ikke er nogen garanti for, at konflikten overhovedet bliver løst.
Fra det øjeblik, hvor Skattestyrelsen meddeler en dansk virksomhed, at den er udtaget til TP-kontrol, og til der foreligger en afgørelse på denne, går der som oftest mere end ét år, og virksomheden vil i den periode skulle forvente, at der internt vil skulle bruges betydelige ressourcer på at svare på spørgsmål og fremfinde materiale til skattefolkene. Er din virksomhed udtaget til en sådan kontrol, og ønsker I assistance i den forbindelse, er I velkomne til at kontakte os. Vi har eksperter i alle landets regioner, som har erfaring med den slags, og som derfor ikke bare kan være forbindelsesled til skattemyndighederne, men som også kan hjælpe med at fastlægge en strategi for, hvordan sagen skal håndteres, herunder i forhold til at få penge tilbage i skat i et andet land.
MAP-sager
I de tilfælde, hvor Skattestyrelsen efter en TP-kontrol ændrer en skatteansættelse for et dansk selskab, hvilket ofte sker hele seks år tilbage i tid, udløser dette en øjeblikkelig skatteopkrævning for alle årene, hvor der ikke bare skal betales restskattetillæg, men også morarenter for alle disse. Det gælder uanset, at opkrævningen næsten altid burde modsvares af en tilbagebetaling af skat i et andet land, fordi en allokering af yderligere indkomst til Danmark alt andet lige burde modsvares af en lavere indkomst hos et koncernforbundet selskab i et andet land. En sådan skattenedsættelse kommer imidlertid ikke automatisk, men forudsætter, at det danske selskab anmoder Skattestyrelsen om at indlede forhandlinger – en såkaldt Mutual Agreement Procedure (MAP) – med skattemyndighederne i det andet land, sådan at en given indkomst ikke beskattes begge steder. En sådan anmodning fremsættes som oftest samtidig med, at Skattestyrelsens afgørelse påklages til Landsskatteretten, men således at klagesagen med det samme stilles i bero indtil udfaldet af MAP-forhandlingerne er kendt, idet en klagebehandling måske ikke er relevant, hvis der findes en tilfredsstillende løsning på dobbeltbeskatningen.
Selvom en klage i princippet giver mulighed for at søge om henstand med betalingen af restskatten, så vælger mange at betale den med det samme for at stoppe rentetaxameteret, som kan føre til kæmpe opkrævninger. Som eksempel kan nævnes en konkret sag, hvor de danske skattemyndigheder i 2024 forhøjede skatteansættelserne for årene 2018-2022 for et dansk selskab med et samlet beløb på 120 mio. kr. Skatten heraf udgjorde et beløb på 26,4 mio. kr. (22 %), men restskattetillæg og morarenter betød, at den umiddelbare opkrævning var næsten 10,8 mio. kr. højere. Modparten i sagen var et engelsk selskab med en højere skatteprocent. I princippet skulle koncernen derfor gerne på sigt have et tilsvarende beløb tilbage i skat i England, men dette er ikke givet, da reglerne for forrentning af tilbagebetalingsbeløb sjældent er de samme som for opkrævningsbeløb.
Hvis en MAP-sag er med et andet EU-land vil sagen normalt blive anlagt under EU-voldgiftskonvention, hvilket giver de involverede selskaber en garanti for, at dobbeltbeskatningen ophæves seneste tre år efter igangsættelsen af processen. Er modparten i en MAP-sag et land udenfor EU, vil sagen blive anlagt efter det regelsæt, som fremgår af den skatteaftale, som Danmark almindeligvis har med det pågældende land. Det kan give udfordringer, da der i så fald ikke gælder nogen tidsfrist for en løsning og – endnu værre – ikke er nogen garanti for, at konflikten overhovedet bliver løst.