Beskatning af indsamlede penge til private
Beskatning af indsamlede penge til private
Facebook og andre sociale medier er et effektivt værktøj i forbindelse med mange offentlige indsamlinger. Ofte vil modtageren være skattefri af de indsamlede midler, men der findes også tilfælde, hvor der skal betales skat af pengene.
Det sker jævnligt, at man på sociale medier ser privatpersoner, der enten søger donationer til sig selv eller til andre private. Det kan fx være til dækning af udgifter til en retssag, til sygdomsbehandling i udlandet eller til anskaffelse af et hjælpemiddel eller andet udstyr. I andre tilfælde indsamles der penge til dækning af begravelsesudgifter eller til støtte til efterladte efter tragiske ulykker eller ofre for krige. Kun fantasien sætter grænser for, hvad der i den bedste mening kan samles ind til.
Sådanne indsamlinger til private har også en skattemæssig dimension, idet indsamlede penge i nogle tilfælde kan udløse beskatning hos modtageren, mens de i andre tilfælde er skattefrie. For god ordens skyld bemærkes, at offentlige indsamlinger normalt først må sættes i gang, når indsamlingen er godkendt af Indsamlingsnævnet, og at overtrædelse af reglerne straffes med bøde. Du kan læse mere om reglerne for indsamlinger på denne side.
I en nylig afgørelse fastslog Skatterådet således, at en indsamling via platformen GoFundMe var skattepligtig. Indsamlingen var godkendt af Indsamlingsnævnet, og de indsamlede midler skulle anvendes til dækning af udgifter til et skoleophold i udlandet. Indsamlingen var startet af modtageren selv og opfyldte derfor ikke betingelserne for skattefrihed, jf. ovenfor, ligesom den heller ikke var dækket af reglerne om skattefrie studierejselegater, da der ikke var tale om midler givet af en fond, en institution eller af det offentlige.
Indsamlinger til unge sportsfolk – fx indenfor golf, motorsport eller ridning – der vil dygtiggøre sig i udlandet, vil normalt også være skattepligtige.
Tilsvarende vil som udgangspunkt også gælde for indsamlinger til personer, der angiveligt har været udsat for en stor uretfærdighed og som søger oprejsning gennem en retssag.
Sådanne indsamlinger til private har også en skattemæssig dimension, idet indsamlede penge i nogle tilfælde kan udløse beskatning hos modtageren, mens de i andre tilfælde er skattefrie. For god ordens skyld bemærkes, at offentlige indsamlinger normalt først må sættes i gang, når indsamlingen er godkendt af Indsamlingsnævnet, og at overtrædelse af reglerne straffes med bøde. Du kan læse mere om reglerne for indsamlinger på denne side.
Skattefrie donationer
Penge, der modtages efter en offentlig indsamling, er skattefrie for modtageren, hvis følgende betingelser er opfyldt:- Indsamlingen er en enkeltstående ting og ikke udtryk for løbende støtte.
- De indsamlede midler har ikke karakter af et vederlag, fx for udført arbejde.
- Indsamlingen er sket blandt en bredere kreds af personer. I en afgørelse fra 2019 blev et indsamlet beløb på ca. 31.000 kr., hvortil 45 personer havde bidraget, anset for at opfylde betingelsen og var derfor skattefrit.
- Indsamlingen er ikke startet af modtageren selv.
- Indsamlingen sker med ét af følgende to formål:
- Enten i anledning af alvorlig sygdom eller tilskadekomst som følge af en ulykke, en forbrydelse mv., eller til efterladte efter personer ramt af den slags.
- Eller som anerkendelse af modtagerens fortjeneste. I den ovenfor nævnte 2019-afgørelse skete indsamlingen som en anerkendelse af modtagerens mangeårige frivillige og ulønnede indsats i frikirkebevægelsen.
Skattepligtige donationer
I de tilfælde, hvor en offentlig indsamling ikke opfylder betingelserne for skattefrihed, er modtageren skattepligtig af de modtagne penge. Beskatningen sker i givet fald som personlig indkomst, det vil sige med en marginalskat på op til omkring 53 %.I en nylig afgørelse fastslog Skatterådet således, at en indsamling via platformen GoFundMe var skattepligtig. Indsamlingen var godkendt af Indsamlingsnævnet, og de indsamlede midler skulle anvendes til dækning af udgifter til et skoleophold i udlandet. Indsamlingen var startet af modtageren selv og opfyldte derfor ikke betingelserne for skattefrihed, jf. ovenfor, ligesom den heller ikke var dækket af reglerne om skattefrie studierejselegater, da der ikke var tale om midler givet af en fond, en institution eller af det offentlige.