Status på de nye krav til bogføringssystemer
Status på de nye krav til bogføringssystemer
Selskaber og erhvervsdrivende fonde, der bruger et standard bogføringssystem, skal for regnskabsår, der begynder den 1. juli 2024 bruge et system, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen.
Hjørnestenen i den nye bogføringslov er kravet om, at virksomhederne skal bruge et standardbogføringssystem, der godkendt af Erhvervsstyrelsen, eller et eget bogføringssystem, der i grove træk kan det samme, som de godkendte systemer.
Tilløbet til de nye reglers ikrafttræden har været langt og ligger stadig ikke 100 % fast for alle, idet tidsplanen pt. ser sådan ud:
Omfattet af årsregnskabsloven
Som nævnt gælder reglerne i første omgang kun for virksomheder, der aflægger regnskab efter årsregnskabsloven. Det gør alle selskaber og erhvervsdrivende fonde. Især for en række små anpartsselskaber, hvoraf nogle virker som investerings- eller holdingselskab, er ændringen en udfordring. De bruger sjældent et standardsystem, og er derfor nu tvunget til at tilpasse deres eget system eller købe sig adgang til et standardsystem.
Foreninger aflægger som udgangspunkt ikke regnskab efter årsregnskabsloven, men har foreningen en erhvervsmæssig aktivitet – fx cafédrift eller udlejning af lokaler – bliver den alligevel omfattet af reglerne.
Virksomheder med et standard bogføringssystem
Erhvervsstyrelsen har for nylig offentliggjort en liste med navnene på de 54 standard bogføringssystemer, der foreløbig er godkendt. Det kan ikke udelukkes, at der senere bliver tilføjet yderligere systemer,men nogle af de gamle og temmelig udbredte systemer som fx C5 og Navision er ikke på listen og kommer det heller ikke.
Ikrafttrædelsestidspunktet betyder, at det bliver virksomheder med regnskabsår 1/7 – 30/6, som bliver de første, der skal være på plads. For dem har reglerne første gang virkning for deres regnskab for 2024/25. For virksomheder med kalenderårsregnskab har reglerne virkning for deres regnskaber fra og med 2025.
Efter vores vurdering bruger 3 ud af 4 virksomheder et godkendt system. Af de 25 % som ikke gør det – formentlig op mod 150.000 virksomheder – bruger mange et eget system, som med en vis tilretning vil opfylde systemkravene. Tilbage er en restgruppe af virksomheder, som bruger et system, som ikke er godkendt. De har ikke megen tid tilbage til få sig et nyt bogføringssystem, hvilket kan være en udfordring.
Virksomheder med eget bogføringssystem
Se nærmere om kravene til egne systemer i denne artikel. Erhvervsstyrelsen har efterfølgende lempet nogle få krav til systemerne. Det er således ikke en betingelse, at systemet skal understøtte indberetning af moms og årsregnskab og heller ikke den offentlige standardkontoplan, ligesom det ikke skal rumme en konteringsvejledning.
Tilløbet til de nye reglers ikrafttræden har været langt og ligger stadig ikke 100 % fast for alle, idet tidsplanen pt. ser sådan ud:
- Virksomheder, der aflægger regnskab efter årsregnskabsloven og som bruger et standard bogføringssystem, skal for regnskabsår, der begynder den 1. juli 2024 eller derefter, bruge et system, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen.
- Virksomheder, der aflægger regnskab efter årsregnskabsloven, men som bruger eget bogføringssystem, har lidt længere frist. Kravene til sådanne systemer skal være opfyldt for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller derefter.
- Selvstændige - de personligt ejede virksomheder - skal tidligst opfylde reglerne fra 2026. Den endelige dato kendes endnu ikke.
Omfattet af årsregnskabsloven
Som nævnt gælder reglerne i første omgang kun for virksomheder, der aflægger regnskab efter årsregnskabsloven. Det gør alle selskaber og erhvervsdrivende fonde. Især for en række små anpartsselskaber, hvoraf nogle virker som investerings- eller holdingselskab, er ændringen en udfordring. De bruger sjældent et standardsystem, og er derfor nu tvunget til at tilpasse deres eget system eller købe sig adgang til et standardsystem.
Foreninger aflægger som udgangspunkt ikke regnskab efter årsregnskabsloven, men har foreningen en erhvervsmæssig aktivitet – fx cafédrift eller udlejning af lokaler – bliver den alligevel omfattet af reglerne.
Virksomheder med et standard bogføringssystem
Erhvervsstyrelsen har for nylig offentliggjort en liste med navnene på de 54 standard bogføringssystemer, der foreløbig er godkendt. Det kan ikke udelukkes, at der senere bliver tilføjet yderligere systemer,men nogle af de gamle og temmelig udbredte systemer som fx C5 og Navision er ikke på listen og kommer det heller ikke.
Ikrafttrædelsestidspunktet betyder, at det bliver virksomheder med regnskabsår 1/7 – 30/6, som bliver de første, der skal være på plads. For dem har reglerne første gang virkning for deres regnskab for 2024/25. For virksomheder med kalenderårsregnskab har reglerne virkning for deres regnskaber fra og med 2025.
Efter vores vurdering bruger 3 ud af 4 virksomheder et godkendt system. Af de 25 % som ikke gør det – formentlig op mod 150.000 virksomheder – bruger mange et eget system, som med en vis tilretning vil opfylde systemkravene. Tilbage er en restgruppe af virksomheder, som bruger et system, som ikke er godkendt. De har ikke megen tid tilbage til få sig et nyt bogføringssystem, hvilket kan være en udfordring.
Virksomheder med eget bogføringssystem
Se nærmere om kravene til egne systemer i denne artikel. Erhvervsstyrelsen har efterfølgende lempet nogle få krav til systemerne. Det er således ikke en betingelse, at systemet skal understøtte indberetning af moms og årsregnskab og heller ikke den offentlige standardkontoplan, ligesom det ikke skal rumme en konteringsvejledning.