Særlig skatteregel er dybt urimelig overfor udlændinge i Danmark
Særlig skatteregel er dybt urimelig overfor udlændinge i Danmark
Aktieinvestorer, der handler aktier på udenlandske platforme, er forpligtet til at indberette ethvert aktiekøb, hvis de vil have sikkerhed for at kunne fratrække et eventuelt tab. Det er en regel, der ofte rammer udlændinge i Danmark.
Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv fra sidste år findes der mere 300.000 udlændinge på det danske arbejdsmarked. Et tal som med stor sandsynlighed vil stige i de kommende år på grund af manglen på arbejdskraft i mange brancher.
At flytte til et andet land betyder, at der skal betales skat til dette og efter de regler, der gælder dér. Det gælder selvsagt både for danskere, der flytter til udlandet og for udlændinge, der flytter til Danmark.
Når det gælder beskatning af løn, går det som oftest nogenlunde ubesværet for udlændige, der kommer til Danmark, fordi deres danske arbejdsgiver ikke kan udbetale løn uden at indeholde kildeskat. I forhold til deres øvrige indkomst, er det straks mere problematisk. Udlændinge har samme pligt som danskere til selv at foretage nødvendige indberetninger til Skat, og det giver ofte udfordringer. Udlændinge synes bestemt ikke, at vores skattesystem er mindre kompliceret, end vi selv gør. Tværtimod.
Et af de områder, som især volder problemer for udlændinge, er de danske regler for beskatning af formueafkast, herunder aktieinvesteringer. Mange af dem, der kommer hertil, har aktiedepoter i deres hjemland og har ofte årelang erfaring med at foretage investeringer.
En af de danske aktiebeskatningsregler, som giver udlændinge udfordringer, er reglen om, at aktier købt på en udenlandsk platform skal indberettes til Skattestyrelsen senest den 1. juli i året efter købsåret. Sker det ikke, kan et eventuelt senere tab ikke fratrækkes. En regel, der blev indført for at undgå, at aktier købt på platforme, hvorfra der ikke sker automatisk indberetning til myndighederne, kun blev oplyst, når de blev solgt med tab.
Det særlige ved reglen er, at den typisk medfører pligt til indberetning flere år før aktierne sælges – nemlig for købsåret – og at den ikke rummer nogen dispensationsmulighed. Det sidste gælder uanset, hvor urimeligt resultatet end kan blive, hvilket kan illustreres med en nylig offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.
Sagen handlede om en i Danmark bosat udlænding, der i 2020 havde foretaget en hel del handler med aktier, men med et sørgeligt resultat. Han havde ganske vist haft gevinster på 488.971 kr., men tab på 583.842 kr. Da det samlede resultat altså var negativt med næsten 95.000 kr., havde han ikke indberettet noget om hverken køb eller salg til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen henviste til, at den manglende indberetning af købene betød, at han skulle beskattes af sine gevinster uden mulighed for modregning heri af de realiserede tab. Styrelsen forhøjede på den baggrund mandens indkomst med et samlet beløb på ca. 435.000 kr., hvilket udløste en ekstraskat på omkring 193.000 kr. inklusive renter. Denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten med den begrundelse, at manden ikke havde overholdt sin indberetningspligt, og at bestemmelsen herom ikke rummer nogen dispensationsmulighed.
Det er i vores optik en uskik at kræve skat af penge, der ikke er tjent. Det er fint med regler, der skal motivere borgerne til at indberette om udenlandske aktieinvesteringer, men det er urimeligt, at reglerne ikke indeholder en dispensationsmulig, når intet tyder på, at den manglende indberetning skyldes andet end undskyldelig uvidenhed om reglens eksistens.
At flytte til et andet land betyder, at der skal betales skat til dette og efter de regler, der gælder dér. Det gælder selvsagt både for danskere, der flytter til udlandet og for udlændinge, der flytter til Danmark.
Når det gælder beskatning af løn, går det som oftest nogenlunde ubesværet for udlændige, der kommer til Danmark, fordi deres danske arbejdsgiver ikke kan udbetale løn uden at indeholde kildeskat. I forhold til deres øvrige indkomst, er det straks mere problematisk. Udlændinge har samme pligt som danskere til selv at foretage nødvendige indberetninger til Skat, og det giver ofte udfordringer. Udlændinge synes bestemt ikke, at vores skattesystem er mindre kompliceret, end vi selv gør. Tværtimod.
Et af de områder, som især volder problemer for udlændinge, er de danske regler for beskatning af formueafkast, herunder aktieinvesteringer. Mange af dem, der kommer hertil, har aktiedepoter i deres hjemland og har ofte årelang erfaring med at foretage investeringer.
En af de danske aktiebeskatningsregler, som giver udlændinge udfordringer, er reglen om, at aktier købt på en udenlandsk platform skal indberettes til Skattestyrelsen senest den 1. juli i året efter købsåret. Sker det ikke, kan et eventuelt senere tab ikke fratrækkes. En regel, der blev indført for at undgå, at aktier købt på platforme, hvorfra der ikke sker automatisk indberetning til myndighederne, kun blev oplyst, når de blev solgt med tab.
Det særlige ved reglen er, at den typisk medfører pligt til indberetning flere år før aktierne sælges – nemlig for købsåret – og at den ikke rummer nogen dispensationsmulighed. Det sidste gælder uanset, hvor urimeligt resultatet end kan blive, hvilket kan illustreres med en nylig offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.
Det hollandske depot
Sagen handlede om en i Danmark bosat udlænding, der i 2020 havde foretaget en hel del handler med aktier, men med et sørgeligt resultat. Han havde ganske vist haft gevinster på 488.971 kr., men tab på 583.842 kr. Da det samlede resultat altså var negativt med næsten 95.000 kr., havde han ikke indberettet noget om hverken køb eller salg til Skattestyrelsen.Skattestyrelsen henviste til, at den manglende indberetning af købene betød, at han skulle beskattes af sine gevinster uden mulighed for modregning heri af de realiserede tab. Styrelsen forhøjede på den baggrund mandens indkomst med et samlet beløb på ca. 435.000 kr., hvilket udløste en ekstraskat på omkring 193.000 kr. inklusive renter. Denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten med den begrundelse, at manden ikke havde overholdt sin indberetningspligt, og at bestemmelsen herom ikke rummer nogen dispensationsmulighed.