Om at sætte sig selv på aktier
Om at sætte sig selv på aktier
Især for topskattebetalere kan tanken om at stifte et anpartsselskab og fakturere sin arbejdsgiver gennem dette være fristende, men det er en rigtig dårlig idé. Det kan nemlig ende med, at der skal betales mere end 100 % i skat af hver en tjent krone.
Skal man absolut være lønmodtager? Er det ikke smartere at stifte et anpartsselskab og fakturere sin arbejdsgiver gennem dette – med moms og hele pivtøjet? Sådan tænker nogle lønmodtagere. Som oftest dem i vellønnede stillinger og med styr på privatøkonomien.
Fordelen er åbenbar. Hvis man fakturerer sin arbejdsgiver for fx 850.000 kr. + moms, men kun hæver 640.000 kr. som løn i anpartsselskabet – svarende til grænsen for topskat i 2024 før AM-bidrag – skal der kun betales 22 % i selskabsskat af de penge, der bliver i dette. Nettooverskuddet i selskabet kan herefter investeres og hæves som udbytte til lav beskatning. Og hvis arbejdsgiveren har fuldt momsfradrag har denne ingen ulempe ved arrangementet.
Det lyder smart, tænker du måske, og det er det også. Det er for smart. Man kan ikke uden videre sætte sig selv på aktier. Det er det begreb, som professionelle skatterådgivere bruger om finten. Kun selvstændigt erhvervsdrivende kan drive virksomhed gennem et anpartsselskab, og hvis du kun har én kunde, er du normalt ikke selvstændig. Heller ikke selvom du fakturerer med moms og betaler denne til tiden. Du kan læse mere herom, herunder om en konkret sag i denne artikel.
Desværre findes der ikke en klar definition af, hvornår man i skattemæssig forstand er selvstændigt erhvervsdrivende. Det beror på en konkret vurdering, hvor der ikke kun henses til antallet af kunder, men blandt andet også på, hvilke omkostninger der er forbundet med at drive virksomheden, samt ikke mindst på, hvem der reelt har instruktionsretten i forhold til det arbejde, der udføres. En elektriker, der går solo og køber en kassevogn og værktøj for et stort beløb, har nemmere ved at blive anset for selvstændig end en it-ekspert, der kører rundt i sin privatbil med en pc under armen.
Straffen er hård
Hvis Skattestyrelsen finder, at der ikke er tale om en selvstændig virksomhed, men om et kamufleret lønmodtagerforhold, vil ejeren af anpartsselskabet blive anset for rette indkomstmodtager af hele det af selskabet fakturerede beløb ex moms. Ejerens indkomst hæves derfor med et beløb svarende til forskellen mellem det fakturerede beløb og den løn, som er hævet i selskabet. Altså groft sagt med et beløb svarende til, hvad der er sparet op i selskabet. Skattestyrelsen kan i sådanne sager korrigere op til fem år tilbage i tid, hvorfor der kan blive tale om endog meget store efterskatter.
Den omstændighed, at beskatningen henføres til ejeren, betyder ikke, at selskabets indkomst nedsættes tilsvarende. De samme penge beskattes dermed umiddelbart to gange, og når opsparingen i selskabet på et tidspunkt udbetales som udbytte – evt. som løn – til ejeren, beskattes pengene for tredje gang. Det bringer den samlede skat op over 100 %.
Nogle vil måske tænke, at man i en sådan situation burde kunne få lov til at omgøre forholdet, men det kan man ikke. Sidder man først i saksen, er der ingen reparationsmulighed.
Helt håbløst
I vores øjne er det helt urimeligt, at man – uden at have foretaget sig noget bødegivende – kan ende med at skulle betale mere i skat, end man har tjent. Det gør man vist også på Christiansborg. Daværende skatteminister Morten Bødskov anmodede i alle tilfælde i 2021 Skattelovrådet om at komme med forslag til, hvordan de urimelige konsekvenser kunne afbødes, uden at der kan spekuleres i at undgå lønmodtagerbeskatning. Du kan læse kommissoriet via dette link. Vi forventer, at Skattelovrådet vil komme med sin anbefaling sidst på året, og at der måske lovgives i 2025.
Er du en af dem, der driver solovirksomhed gennem et anpartsselskab og kun har få kunder, vil vi anbefale dig at søge rådgivning. Skattestyrelsen ligger nemlig ikke på den lade side, mens Skattelovrådet overvejer sagen, men rejser konstant nye sager.
Fordelen er åbenbar. Hvis man fakturerer sin arbejdsgiver for fx 850.000 kr. + moms, men kun hæver 640.000 kr. som løn i anpartsselskabet – svarende til grænsen for topskat i 2024 før AM-bidrag – skal der kun betales 22 % i selskabsskat af de penge, der bliver i dette. Nettooverskuddet i selskabet kan herefter investeres og hæves som udbytte til lav beskatning. Og hvis arbejdsgiveren har fuldt momsfradrag har denne ingen ulempe ved arrangementet.
Det lyder smart, tænker du måske, og det er det også. Det er for smart. Man kan ikke uden videre sætte sig selv på aktier. Det er det begreb, som professionelle skatterådgivere bruger om finten. Kun selvstændigt erhvervsdrivende kan drive virksomhed gennem et anpartsselskab, og hvis du kun har én kunde, er du normalt ikke selvstændig. Heller ikke selvom du fakturerer med moms og betaler denne til tiden. Du kan læse mere herom, herunder om en konkret sag i denne artikel.
Desværre findes der ikke en klar definition af, hvornår man i skattemæssig forstand er selvstændigt erhvervsdrivende. Det beror på en konkret vurdering, hvor der ikke kun henses til antallet af kunder, men blandt andet også på, hvilke omkostninger der er forbundet med at drive virksomheden, samt ikke mindst på, hvem der reelt har instruktionsretten i forhold til det arbejde, der udføres. En elektriker, der går solo og køber en kassevogn og værktøj for et stort beløb, har nemmere ved at blive anset for selvstændig end en it-ekspert, der kører rundt i sin privatbil med en pc under armen.
Straffen er hård
Hvis Skattestyrelsen finder, at der ikke er tale om en selvstændig virksomhed, men om et kamufleret lønmodtagerforhold, vil ejeren af anpartsselskabet blive anset for rette indkomstmodtager af hele det af selskabet fakturerede beløb ex moms. Ejerens indkomst hæves derfor med et beløb svarende til forskellen mellem det fakturerede beløb og den løn, som er hævet i selskabet. Altså groft sagt med et beløb svarende til, hvad der er sparet op i selskabet. Skattestyrelsen kan i sådanne sager korrigere op til fem år tilbage i tid, hvorfor der kan blive tale om endog meget store efterskatter.
Den omstændighed, at beskatningen henføres til ejeren, betyder ikke, at selskabets indkomst nedsættes tilsvarende. De samme penge beskattes dermed umiddelbart to gange, og når opsparingen i selskabet på et tidspunkt udbetales som udbytte – evt. som løn – til ejeren, beskattes pengene for tredje gang. Det bringer den samlede skat op over 100 %.
Nogle vil måske tænke, at man i en sådan situation burde kunne få lov til at omgøre forholdet, men det kan man ikke. Sidder man først i saksen, er der ingen reparationsmulighed.
Helt håbløst
I vores øjne er det helt urimeligt, at man – uden at have foretaget sig noget bødegivende – kan ende med at skulle betale mere i skat, end man har tjent. Det gør man vist også på Christiansborg. Daværende skatteminister Morten Bødskov anmodede i alle tilfælde i 2021 Skattelovrådet om at komme med forslag til, hvordan de urimelige konsekvenser kunne afbødes, uden at der kan spekuleres i at undgå lønmodtagerbeskatning. Du kan læse kommissoriet via dette link. Vi forventer, at Skattelovrådet vil komme med sin anbefaling sidst på året, og at der måske lovgives i 2025.
Er du en af dem, der driver solovirksomhed gennem et anpartsselskab og kun har få kunder, vil vi anbefale dig at søge rådgivning. Skattestyrelsen ligger nemlig ikke på den lade side, mens Skattelovrådet overvejer sagen, men rejser konstant nye sager.