Moms for influencere og deres kunder
Moms for influencere og deres kunder
Det er nok kun et spørgsmål om tid, før vi kommer til at høre om influencere, der har fået store efterregninger på moms. Den slags ved influencere nemlig sjældent noget om, og deres kunder har desværre heller ikke det store fokus på momsreglerne.
Der bliver flere og flere af dem. Unge mennesker, som på de sociale medier reklamerer for produkter og ydelser overfor de mange tusinder, der følger dem. Ifølge en analyse fra sidste år fra Dansk Erhverv har Instagram således overhalet Facebook, men er sidenhen måske selv blevet overhalet af TikTok, som angiveligt stormer frem. Begge dele groft sagt fordi følgerne hellere vil se billeder og videoer end læse en tekst. Det er virksomhedernes marketingafdelinger naturligvis opmærksomme på, og derfor stiger virksomhedernes brug af influencere eksplosivt.
Desværre er skatte- og momsreglerne altid på bagkant af samfundsudviklingen. Det betyder, at der ikke er særlige regler for influencere og deres kunder, ligesom Skattestyrelsen ikke har udsendt nogen form for vejledning til parterne. Det er der ellers et kæmpe behov for.
Momsmæssigt er der fire hovedspørgsmål at tage stilling til:
I en afgørelse fra 2016 fastslog Skatterådet, at en blogger i princippet ville være momspligtig, hvis hun på årsbasis tjente mere end 50.000 kr. – grænsen for pligt til momsregistrering – ved dette arbejde, men at hun konkret ville være fritaget for moms, fordi hendes arbejde måtte sidestilles med journalistisk virksomhed, hvilket er fritaget for moms.
Spørgsmålet er herefter om influenceres arbejde med promovering af produkter kan sidestilles med en bloggers arbejde. Det kan det måske i nogle tilfælde, men næppe i alle. Efter vores vurdering vil influencere som udgangspunkt blive anset for at levere en momspligtig reklameydelse og ikke en ydelse, der kan sidestilles med en journalists.
Honoreringen af influencere består almindeligvis af gratis vareprøver og/eller af betalte rejser, hotelophold, resturationsbesøg og koncertbilletter, men suppleres i nogle tilfælde af et honorar. Både moms- og skattemæssigt tæller værdien af vareprøver mv. imidlertid lige så meget som kontanter. En influencer, der i løbet af et år måske kun har modtaget kontante honorarer for fx 16.000 kr., bliver således alligevel momspligtig, hvis honorarerne sammen med værdien af vareprøver mv. overstiger grænsen for momspligt, og arbejdet ikke kan anses for journalistik.
Når det gælder vareprøver, vil det være mest korrekt, hvis parterne udveksler fakturaer, der beløbsmæssigt udligner hinanden. Det vil sige, at influenceren udsteder en faktura med moms for dennes reklamearbejde, mens virksomheden sender en faktura med moms for værdien af de udleverede vareprøver. Sker dette ikke, risikerer virksomheden at skulle betale udtagningsmoms af de udleverede produkter, mens influenceren risikerer at skulle betale moms af værdien af disse, men uden adgang til fradrag for købsmoms, fordi han eller hun ikke har modtaget en faktura.
Har influenceren modtaget en faktura med moms for værdien af modtagne vareprøver, vil han eller hun som udgangspunkt have fradrag for momsen, hvis det kan godtgøres, at vareprøverne ikke er brugt privat efter den kommercielle brug af disse. Er dette sket, er momsfradrag udelukket. Det er uvist, hvilke krav Skattestyrelsen stiller til godtgørelsen af, at modtagne vareprøver er bortskaffet. Det er derfor vigtigt, at influencere selv overvejer, hvordan de kan dokumentere, at det er sket.
Desværre er skatte- og momsreglerne altid på bagkant af samfundsudviklingen. Det betyder, at der ikke er særlige regler for influencere og deres kunder, ligesom Skattestyrelsen ikke har udsendt nogen form for vejledning til parterne. Det er der ellers et kæmpe behov for.
Momsmæssigt er der fire hovedspørgsmål at tage stilling til:
- Er influencerarbejde momspligtigt?
- Tæller værdien af ”gratis produkter” med ved afgørelsen af momspligt?
- Hvad med fakturering?
- Hvad med efterfølgende privat brug af ”gratis produkter”?
Momspligt
I en afgørelse fra 2016 fastslog Skatterådet, at en blogger i princippet ville være momspligtig, hvis hun på årsbasis tjente mere end 50.000 kr. – grænsen for pligt til momsregistrering – ved dette arbejde, men at hun konkret ville være fritaget for moms, fordi hendes arbejde måtte sidestilles med journalistisk virksomhed, hvilket er fritaget for moms.Spørgsmålet er herefter om influenceres arbejde med promovering af produkter kan sidestilles med en bloggers arbejde. Det kan det måske i nogle tilfælde, men næppe i alle. Efter vores vurdering vil influencere som udgangspunkt blive anset for at levere en momspligtig reklameydelse og ikke en ydelse, der kan sidestilles med en journalists.