Manglende momsindberetning af køb af varer og ydelser i udlandet
Manglende momsindberetning af køb af varer og ydelser i udlandet
Skattestyrelsen modtager kolossale mængder af oplysninger fra udenlandske skattemyndigheder, især fra andre EU-lande. Oplysningerne bruges i vid udstrækning til kontrol af danske virksomheder.
På baggrund af oplysninger fra VIES, der er et fælles europæisk system til udveksling af momsoplysninger mellem EU-landene, sendte Skattestyrelsen i slutningen af oktober måned brev til 2.086 virksomheder om mulige mangler i deres momsindberetning i forhold til køb af ydelser i andre EU-lande i 2022. Som eksempler på ydelser, som mange danske virksomheder køber i udlandet, kan nævnes ydelser fra Facebook, Google, Apple, Dropbox, Adobe, Microsoft og iCloud.
Samtidig sendte Skattestyrelsen brev til 683 virksomheder om mulige mangler i deres momsindberetning i forhold til køb af varer i udlandet (ikke kun i EU) i 2022.
Ifølge en pressemeddelelse fra Skattestyrelsen er der for de berørte virksomheder fundet afvigelser for et samlet beløb på op mod 500 mio. kr. I gennemsnit omkring 180.000 kr. pr. virksomhed.
Årsag til differencerne
Der kan være flere forklaringer på, at Skattestyrelsen har fundet en difference mellem, hvad virksomheden har indberettet af køb i udlandet, og det som udenlandske virksomheder har indberettet som solgt til denne.
Nogle af de udenlandske indberetninger kan fx bero på svindel. Altså at en udenlandsk virksomhed har indberettet et salg til en dansk virksomhed, som reelt ikke har fundet sted. Svindel med moms er nemlig ikke kun et dansk fænomen.
I andre tilfælde kan differencen skyldes en periodeforskydning. Det vil sige, at den danske virksomhed rent faktisk har indberettet købet, men for en anden periode end sælgeren har gjort. Det ses jævnligt i forhold til handler tæt på årsskiftet.
Endelig kan der selvfølgelig også være tilfælde, hvor der faktuelt mangler en momsindberetning. Da Skattestyrelsen sidste år gennemførte en testkørsel, hvor omkring 200 virksomheder fik et tilsvarende brev om potentielle fejl i deres momsindberetning, reagerede 60 % af virksomhederne ved efterfølgende at rette i deres momsangivelser. Det er derfor ikke overraskende, at Skattestyrelsen nu igen har udsendt breve.
Hvem risikerer efteropkrævning?
Virksomheder med ret til fuldt momsfradrag har som udgangspunkt intet at frygte, hvis det skulle vise sig, at de mangler en momsindberetning, idet erhvervelsesmomsen alt andet lige modsvares af en fradragsberettiget indgående moms af tilsvarende størrelse. Det betyder dog ikke, at disse virksomheder ikke bør korrigere deres fejl, idet manglende korrektion meget nemt kan betyde, at de udtages til momskontrol.
De virksomheder, der er i størst risiko for at få en efteropkrævning i tilfælde af fejl, er virksomheder med kun delvist momsfradrag. Det vil fx sige virksomheder i sundhedssektoren – læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. – skoler, zoologiske haver og andre attraktioner, fagforeninger og interesseorganisationer samt forsikringsselskaber og pengeinstitutter. For mange af disse ligger der desværre nok en regning og venter.