Lofter over pensionsopsparing giver unødig skatteregning

Lofter over pensionsopsparing giver unødig skatteregning

Både når det gælder ratepension og aldersopsparing, er der loft over, hvor meget der årligt kan indskydes. Det er alt for mange ikke opmærksomme på, hvilket fører til dobbeltbeskatning eller strafafgift.
Samtlige danskere i alderen 30-65 år indbetaler i gennemsnit knap 10 % af deres årsindkomst til pension. Det oplyste ATP i et nyhedsbrev sidste år. Pensionsopsparingen sker ikke kun et enkelt sted. De fleste supplerer en arbejdsgiverordning med opsparing i deres pengeinstitut, og en del har faktisk mere end én arbejdsgiverordning.

Fordelingen af pensionsindbetalingen mellem flere pensionsordninger betyder, at det kan være svært at få overblik over, hvor meget der indbetales til de enkelte ordninger. Det giver udfordringer i forhold til de ordninger, hvor der gælder et fradrags- eller indskudsloft. Det er tilfældet for ratepension, hvor der i 2023 højst kunne fradrages 60.900 kr., og for aldersopsparing, hvor der i 2023 højst kunne indskydes 56.900 kr., hvis der var mindre end syv år til pensionsalderen og ellers kun 8.800 kr.  
 
Straffen for at indbetale for meget er ganske hård. For indbetalinger til ratepensioner mister man sit fradrag for det for meget indbetalte beløb, hvilket betyder, at man i sidste ende kommer til at betale skat to gange af de samme penge. Første gang, når de tjenes og anden gang, når de udbetales som pension. For store indbetalinger til en aldersopsparing straffes med en afgift på enten 20 eller 40 %.

Ratepensioner
Ved for store indbetalinger til ratepensioner er det muligt at rette fejlen ved enten at overføre det overskydende beløb til en livsvarig livrente – hvorved man genvinder sit fradrag for indskudsåret – eller ved at få beløbet udbetalt igen, hvilket kan ske skattefrit. Langt de fleste gør imidlertid ingenting og ender således med dobbeltbeskatningen.

Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen var der for indkomståret 2022 omkring 43.500 borgere, der tilsammen indbetalte 444 mio. kr. mere til deres ratepension, end de kunne få fradrag for. Heraf havde ca. 2.900 borgere ved det seneste dataudtræk efterfølgende korrigeret fejlen ved at overføre i alt 60,5 mio. kr. til en livrente, mens ca. 1.300 borgere havde fået tilbagebetalt et samlet beløb på 25,3 mio. kr. En restgruppe på ca. 39.600 borgere havde stadig indbetalt 358,6 mio. kr. for meget og ikke gjort noget. 

De bedrøvelige tal er på niveau med tidligere år, jf. denne artikel. Når ikke flere korrigerer den åbenlyse fejl, skyldes det, at de pågældende ikke læser det, som Skattestyrelsen skriver på forsiden af årsopgørelsen om beskæringen af fradraget. De lever groft sagt i uvished om, at de i gennemsnit betaler knap 5.000 kr. for meget i skat. Nogle gør det formentlig år efter år, og for en del er det givetvis større beløb. I år vil Skattestyrelsen som noget nyt sende breve til de berørte. Det vil forhåbentligt hjælpe.

Aldersopsparing
Ifølge oplysninger fra brancheforeningen Forsikring & Pension var der 40.726 danskere, der i 2022 tilsammen indbetalte knap 100 mio. kr. mere til deres aldersopsparing, end loftet tillod. Det har påført dem en samlet afgift på formentlig over 20 mio. kr. Godt nok kun ca. 500 kr. pr. person, men altså til ingen verdens nytte, og da der formentligt er flere, som gør det år efter år, bliver det over tid alligevel til et ikke ubetydeligt beløb.

Afgiften på de 20/40 % kan reduceres til 4 % ved at flytte det overskydende beløb til fx en ratepension, men det gør kun få. Ifølge en nylig artikel på finans.dk var det for 2021 kun lige over 1 % af dem, der blev pålagt en afgift på 20 %, der reagerede på oplysningen i årsopgørelsen om denne.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.