Det nye store bededagsløntillæg – regnskabsmæssig betydning
Det nye store bededagsløntillæg – regnskabsmæssig betydning
Hvis virksomhederne vælger at udbetale det nye løntillæg efter den såkaldte årsmodel, får det betydning ved fremtidige regnskabsafslutninger. Det gør det ikke, hvis udbetalingen sker efter månedsmodellen.
Månedslønnede medarbejdere er fra 1. januar 2024 berettiget til et tillæg på 0,45 % af deres faste løn som kompensation for afskaffelsen af store bededag som en helligdag. Det er bestemt i en lov, som Folketinget vedtog sidste år. Tillægget udgør 1/222 af lønnen, idet der regnes med 222 arbejdsdage på et år. Antallet af dage er beregnet som 52 uger á fem dage med fradrag af 30 dages ferie og gennemsnitligt otte helligdage på hverdage.
Tillægget skal fremover vises særskilt på lønsedlen. I princippet for tid og evighed. Det er uafklaret, hvorvidt det også gælder for nye medarbejdere. Det er således ikke givet, at det for fremtidige ansættelser bare kan aftales, at tillægget indgår i den aftalte løn.
Det er også uafklaret, hvorvidt arbejdsgivere, der fortsat giver medarbejderne fri på store bededag, skal udbetale det nye tillæg.
Beregningsgrundlaget for tillægget er den ”påregnelige” årsløn, men omfatter ikke værdien af fri bil og telefon mv., hvis sådanne goder også er til rådighed under ferie. Heller ikke overarbejdsbetaling vil som udgangspunkt skulle indgå, da overarbejde ikke anses for påregneligt. Der er dog intet til hinder for, at arbejdsgiveren - fx af praktiske årsager - alligevel lader sådan betaling indgå på lige fod med øvrig pengeløn.
Løntillægget optjenes løbende pr. måned fra og med den 1. januar 2024 og kan enten udbetales efter en årsmodel eller en månedsmodel.
Efter årsmodellen skal tillægget udbetales sammen med medarbejderens ferietillæg, som udbetales to gange årligt – sammen med lønnen for maj for perioden 1/9 – 31/5 og for august måned for perioden 1/6 – 31/8. Valg af denne model betyder, at der skal ske forholdsmæssig afregning af tillægget til medarbejdere, der fratræder.
Efter månedsmodellen udbetales tillægget sammen med den faste månedsløn – altså i takt med, at det optjenes.
Det er vores forventning, at langt de fleste virksomheder vil vælge månedsmodellen blandt andet for at undgå merarbejdet ved fratrædelse af medarbejdere.
Regnskabsmæssige konsekvenser
Virksomheder, der vælger at anvende årsmodellen, skal ved fremtidige regnskabsafslutninger indregne optjent løntillæg frem til statustidspunktet som en forpligtelse. I årsregnskabet skal skyldigt løntillæg præsenteres i balancen som en kortfristet gælds-forpligtelse under ”Anden gæld”.
Tillægget skal fremover vises særskilt på lønsedlen. I princippet for tid og evighed. Det er uafklaret, hvorvidt det også gælder for nye medarbejdere. Det er således ikke givet, at det for fremtidige ansættelser bare kan aftales, at tillægget indgår i den aftalte løn.
Det er også uafklaret, hvorvidt arbejdsgivere, der fortsat giver medarbejderne fri på store bededag, skal udbetale det nye tillæg.
Beregningsgrundlaget for tillægget er den ”påregnelige” årsløn, men omfatter ikke værdien af fri bil og telefon mv., hvis sådanne goder også er til rådighed under ferie. Heller ikke overarbejdsbetaling vil som udgangspunkt skulle indgå, da overarbejde ikke anses for påregneligt. Der er dog intet til hinder for, at arbejdsgiveren - fx af praktiske årsager - alligevel lader sådan betaling indgå på lige fod med øvrig pengeløn.
Løntillægget optjenes løbende pr. måned fra og med den 1. januar 2024 og kan enten udbetales efter en årsmodel eller en månedsmodel.
Efter årsmodellen skal tillægget udbetales sammen med medarbejderens ferietillæg, som udbetales to gange årligt – sammen med lønnen for maj for perioden 1/9 – 31/5 og for august måned for perioden 1/6 – 31/8. Valg af denne model betyder, at der skal ske forholdsmæssig afregning af tillægget til medarbejdere, der fratræder.
Efter månedsmodellen udbetales tillægget sammen med den faste månedsløn – altså i takt med, at det optjenes.
Det er vores forventning, at langt de fleste virksomheder vil vælge månedsmodellen blandt andet for at undgå merarbejdet ved fratrædelse af medarbejdere.
Regnskabsmæssige konsekvenser
Virksomheder, der vælger at anvende årsmodellen, skal ved fremtidige regnskabsafslutninger indregne optjent løntillæg frem til statustidspunktet som en forpligtelse. I årsregnskabet skal skyldigt løntillæg præsenteres i balancen som en kortfristet gælds-forpligtelse under ”Anden gæld”.